Kan du huske, hvad du lavede i påsken 2011? De fleste jeg spørger, kan ikke. Meget vand er løbet i havet siden da, og det er som om, at ugerne, månederne og årene flyder sammen for os, når vi kigger tilbage.

For mit eget vedkommende er der ikke ret mange påske-, vinter- eller efterårsferier jeg kan skelne fra hinanden, men lige præcis påsken 2011 husker jeg tydeligt. Det var nemlig der 20 Skridt begyndte.

Påsken faldt sent det år. Vejret var fremragende, op mod 20 grader, og jeg brugte mange timer på at sidde i den lille gårdhave, der var uden for det rækkehus i Valby, hvor jeg dengang boede sammen med min familie. Tulipanerne var kommet op af jorden, der var kaffe på kanden, og jeg vidste ikke, at der var på vej til at ske nogle store forandringer i mit liv.

Dem havde der været mange af i forvejen. Mine børn var på det tidspunkt henholdsvis to år og seks måneder, to nære familiemedlemmer havde fået konstateret kræft (den ene overlevede, den anden gjorde ikke), og jeg følte mig stresset, strakt ud som for lidt smør skrabet ud over en for stor skive brød.

Vejrudsigten var god, balancen i tilværelsen knap så god…

Der var småbørnslivet, et travlt og ansvarsfuldt fuldtidsjob og så samtidig denne vage fornemmelse om noget andet, en anden måde at leve sit liv på. Et liv med mindre stress og mere overskud, hvor jeg havde tid og nærvær til min familie, kunne skabe mit eget og udfolde mig kreativt. Det sidste betød for mit vedkommende først og fremmest, at der var tid til at skrive. Det betyder det stadig.

Jeg havde læst en bog, der inspirerede mig meget, men ellers var jeg i tvivl om, hvad jeg skulle gøre. I den påske faldt brikkerne imidlertid på plads. Jeg sad i gårdhaven, min søn Mikkel sov i sin barnevogn, og jeg fyldte mere end 50 sider i en notesbog med tanker og ideer til fremtiden.

De 50 sider blev hele idégrundlaget for 20 Skridt, og i dag tager jeg stadig den notesbog frem og læser siderne fra tid til anden. De minder mig om, hvor jeg kommer fra, og hvorfor jeg gør det, jeg gør. Siderne indeholder også en række principper for mit arbejdsliv og personlige produktivitet, som jeg den dag i dag forsøger at håndhæve.

Du kan se et billede af det, jeg skrev dengang og et par af principperne for min måde at arbejde på nedenfor.

At stoppe op, reflektere over det skete og derefter kigge fremad

Det er således syv år siden, 20 Skridt blev etableret. Heldigvis er er der ikke tale om nogen syvårskrise, men det er en god anledning til at stoppe op, se tilbage, lære af de ting, der er sket i løbet af de syv år, og kaste et blik mod fremtiden. Det er en god øvelse i mange af tilværelsens sammenhænge. Det gælder både i vores personlige liv, i arbejdslivet eller som i dette tilfælde i forhold til et af vores hjertebørn, der for mit og 20 Skridts vedkommende både føles personligt og professionelt.

Jeg har i de forløbne syv år haft megen glæde af denne tilgang, og nu hvor jeg er ved at etablere en version 2.0 af 20 Skridt, giver øvelsen megen mening.

20 Skridt version 2.0

Et uddrag af de 50 sider jeg fyldte i en notesbog i påsken 2011.

Hvad er der sket med 20 Skridt siden påsken 2011?

20 Skridt startede med en idé om at give lærere på ungdomsuddannelserne praktiske og konkrete input til den daglige undervisning, men undervejs har 20 Skridt også nået ret så meget andet:

Det er egentlig ikke så lidt. Det har været en gave at få lov til at skrive om, holde foredrag om og hjælpe andre med noget, jeg brænder for.

20 Skridt forklaret i én sætning

Uanset, at 20 Skridt på denne måde har knopskudt i løbet af de 7 år, der er gået, har udgangspunktet været det samme:

At fokusere på de små, men meningsfulde skridt, vi alle kan tage i en travl hverdag.

Dette udgangspunkt gælder for alle tre hovedområder, som 20 Skridt i dag handler om:

  • Praktiske ideer til undervisningen og livet som lærer.
  • Små skridt til mindre stress og et liv med mere mening.
  • Gode tekster via ydelser som skrivecoach og redaktør.

Udfordringerne ved at have forskellige produkter og forskellige emner

Jeg har været glad for denne knopskydning, men den indebærer også nogle udfordringer – ikke mindst for dig som læser eller bruger af 20 Skridts ydelser. Det bliver forvirret og ufokuseret. Måske har du tilmeldt dig nyhedsbrevet, fordi du gerne vil have hjælp til at komme i mål med et skriveprojekt, men så får du en mail om et online-kursus, der snart løber af stablen. Måske er du interesseret i at læse om undervisningspraksis, men så ender du med en blogpost om stresshåndtering.

Det er noget rod. For dig, men også for mig. Det er derfor, jeg nu lancerer en version 2.0 af 20 Skridt. Først og fremmest for at kunne give dig mere skarpt og målrettet materiale, som kan hjælpe dig i din hverdag – og lidt for at jeg ikke selv skal blive alt for forvirret oven i hovedet.

Det nye 20 Skridt

Hvad sker der så helt konkret? Det bliver sådan her:

  • Alt, hvad der handler om at skrive bøger, skrivecoaching og skriveprocesser får fremover hjemme på et helt nyt site: oleditlev.dk
  • 20 Skridts foredrag og kurser bliver fremover rettet alene mod undervisere og dem, der har undervisning som en del af deres arbejdsområde.
  • Bloggen kommer fremover til at fokusere på de små skridt, der hjælper os til en mindre stresset og mere meningsfuld hverdag.
  • Online-kurserne får deres hjem på denne side.
  • Bøgerne kan du læse om her, men i nær fremtid kan du se frem til en helt ny præsentation af dem – og gratis uddrag af alle 5 bøger direkte her fra 20skridt.dk.
  • Det månedlige nyhedsbrev lukker og genopstår som ”Søndagslisten.” Fremover får dem, der har tilmeldt sig nyhedsbrevet, mine bedste tekster leveret direkte i indbakken hver søndag morgen. Der vil ikke blive udsendt salgsmails. Aldrig. Nogensinde.

Det er det hele. For en god ordens skyld skal jeg skynde mig at sige, at hvis du allerede er modtager af nyhedsbrevet og ikke ønsker at abonnere på ”Søndagslisten”, kan du blot afmelde som normalt.

Tag et kig på oleditlev.dk

Det nye site om at skrive er netop gået i luften, og du er meget velkommen til at tage et kig på det. Det er et projekt, som jeg er spændt på, og glæder mig til at arbejde videre med. Det går i luften en kold februardag 2018 her på Amager, men som i virkeligheden startede, da jeg sad i haven i Valby i den solrige påske 2011. Dermed er det også et udtryk for, hvad det kan føre til, hvis man tager små skridt og tager dem med vedholdenhed og kontinuitet. Det handler om at tage det første skridt. Sætte den ene fod frem, så den anden, begynde at gå. Så når man frem til sidst.

Jeg og 20 Skridt er ikke nået frem, men jeg er kommet et andet sted hen. Jeg glæder mig til de næste syv år.

Tak fordi du læser med.

 

 

Billedet øverst er fra et 20 Skridt-foredrag for underviserne på Københavns Ungdomsskole, den 26. august 2017.