Skriver du? Selvfølgelig gør du det. Det gør vi alle sammen. Mails, rapporter, projektbeskrivelser, sms’er, jobansøgninger, statusopdateringer, evalueringer, visionspapirer. Selv når vi synes, at vi ikke skriver, bruger vi alligevel en betydelig del af vores dag på det. Nogle skriver endda romaner, fagbøger, digte. Andre drømmer om at gøre det. De siger, at de har en forfatter i maven, der ikke vil komme ud. Andre hader at skrive, men er alligevel nødt til at gøre det. Der er ikke ret mange af os, der går gennem livet uden at sætte ord på skrift. Derfor vil vi også gerne lære at skrive bedre tekster.

Forskellige udgangspunkter – samme skriveglæde

Hvad der end er vores udgangspunkt, kan vi alle sammen blive bedre til at skrive. Vi kan lære at skrive hurtigere, med større gennemslagskraft og i et sprog, der grammatisk er korrekt. Det er hverken en videnskab eller en kunst. At skrive er et håndværk, og lærer man først håndværket, kan det ikke bare føre til, at man skriver bedre, men man kan også blive glad for det. Man kan ligefrem nyde at skrive.

Gør man det, og mestrer man håndværket, så er man i en meget gunstig position. At skrive godt er et virkelig effektfuldt redskab at have i sin værktøjskasse. Det kan åbne nye og uventede døre. Det har det gjort for mig. Der er ikke ret meget, der er sket i mit professionelle liv, der ikke på den ene eller anden måde kan føres tilbage til noget jeg har skrevet. Måske har det været en mail sendt til den rette person på det rette tidspunkt, måske har det været udgivelsen af en bog. Det har bragt mig videre.

Hvordan kommer man så i gang? Hvordan kommer man til at skrive bedre? Hvordan bliver man glad for at skrive?

Der er mange veje ind i skrivehåndværket, men disse 5 små skridt er et godt sted at starte.

1) Kog din tekst ned til en enkelt sætning

I disse computertider sidder vi typisk med den bærbare, når vi skal til at skrive en tekst. Så tjekker vi lige vores mail, Facebook, nyhederne, henter en kop kaffe, tjekker mailen igen, hvorefter vi konstaterer, at der er gået en time. Hov! Så må vi hellere fortsætte skrivearbejdet i morgen. Den går ikke, og en bedre måde at indlede skrivearbejdet på, er ved at klappe computeren sammen og gøre sig lidt tanker og notater, inden man begynder at skrive. Tag en kuglepen og en notesblok, krads løse tanker om din tekst ned, og skriv derefter i punktform en disposition. Når du har gjort det, så skriv et resumé af din tekst (som du altså ikke har skrevet endnu), der ikke må fylde mere end en enkelt sætning. Det gælder uanset, om du skal skrive et arbejdspapir på jobbet på 500 ord eller en roman på 400 sider. Den ene sætning vil hjælpe dig til at blive klar på, hvad du egentlig vil sige. Hvad er dit udsagn? Det vigtigste for dig at få sagt? Tag sætningen frem, mens du skriver, så du hele tiden holder fokus.

2) Skriv hver dag

Der er en grund til, at nogle fodboldspillere spiller i superligaen, mens andre havner i danmarksserien. Talent kan være en del af forklaringen, men er sjældent den hele. De spillere, der når til tops, gør det ofte i kraft af deres indstilling og mentale parathed. De er blevet gode til at spille fodbold, fordi de har trænet. Det samme gælder skrivehåndværket. Jo mere du skriver, jo mere trænet en skribent vil du blive.

Derfor er det vigtigt at træne, helst ved at skrive dagligt. Kan du skrive bare 20 minutter hver dag – og gerne på samme tidspunkt – vil du hurtigt opleve en forskel. Mange professionelle har stor glæde af at skrive tidligt om morgenen, hvor man er udhvilet, og hjernen er klar, men du kan eksperimentere med den form, der passer dig bedst.

3) Sæt punktum

Jeg ved ikke, om udtrykket død ved komma er officielt sanktioneret af Dansk Sprognævn, men det burde det være. Det er en god tommelfingerregel at sætte punktum oftere. Det gør dine sætninger kortere og klarere og dine tekster mere skarpe. Lange sætninger fulde af indskud og kommaer, kan dræbe interessen hos enhver læser. Det er noget, jeg selv kæmper med.

4) Først et grundled, så et verbum

Lad være med at søge effekter. Når man skriver er mindre ofte mere. Dine tekster bliver ikke bedre af lange sætninger med omvendt ordstilling eller andre søgte poetiseringer.

Han stod ved havet og tænkte på hende, der var rejst virker bedre end

Tænksom betragtede han det oprørte, dybblå vand, mens de vandrende tanker bevægede sig i retning af hende, der for nylig var rejst væk.

Udsagnet i de to tekster er nogenlunde det samme. Den første er klar og appellerer til læserens fantasi. Den anden er bare for meget.

5) Drik kaffe

Det hører sig til. Sort kaffe. Et skrivebord. En klaversonate af Mozart. En kuglepen og en notesbog. Så er du kørende.

Gode inspirationskilder

Der er selvfølgelig andre veje end i skrivehåndværket, og både online og i traditionelle bøger kan du finde et væld af gode råd. I sidstnævnte genrer har Stephen King og Roy Peter Clark skrevet de bedste bøger om at skrive. Dem har jeg selv haft glæde af, men jeg ved også, at der er en anden og mere lige vej til at skrive bedre:

At sætte sig ned, lukke distraktionerne ude og bare begynde at. De 5 små skridt herover vil i så fald bringe dig langt og hjælpe dig til at blive en mesterskribent.


Vil du skrive en bog?

Kunne du tænke dig?

  • At føle glæden ved at skrive?
  • At udvikle din idé om en bog til at blive et rigtigt manuskript?
  • At se din bog blive udgivet og komme ud til læserne?

Så er Skriv en bog et online-kursus, der er skabt til dig.

Du får et unikt indblik i, hvordan man arbejder som professionel forfatter. Gennem vejledning, videopræsentationer, øvelser og bonusmateriale får du alle de redskaber, du skal bruge for at komme i mål med dit bogprojekt.

”Online kurset gav mig den perfekte ramme til skabelsen af min første bog.
Ole har hele vejen igennem været en god støtte og virkelig hjælpsom.

Jeg valgte at bruge den medfølgende session da bogen var skrevet færdig.
Ole delte åbent af sine erfaringer, da jeg bad om hjælp til alt det der har med udgivelsen at gøre.

Jeg har fået virkelig meget for pengene, og kan varmt anbefale online kurset”.

– Helle Sommer, Coach og forfatter, www.hellesommer.dk.

Der er to elementer i Skriv en bog

  • Personlig coaching – du får to personlige samtaler på Skype på 45 minutter, hvor vi taler om lige præcis dit bogprojekt. Samtidig får du to inspirationsvideoer, der er produceret specielt til dig. De indeholder konkrete tips og råd til lige nøjagtig din situation og er lavet på baggrund af dine svar på spørgsmål, jeg har stillet dig.
  • Et online-kursus – med mere end 20 videolektioner, skriveøvelser og bonusmateriale som for eksempel en autentisk synopsis, der har givet kontrakt hos et etableret forlag. Kurset er skabt med udgangspunkt i mine erfaringer med at skrive otte anmelderroste bøger, skrive kontrakter med forlag og få dem etableret på markedet.
Søndagslisten