5 ting, du kan gøre langsommere

Vi har travlt. Vi lever i en tid med det, den tyske stjernesociolog Hartmut Rosa i en bog af samme navn kalder for fremmedgørelse og acceleration. Vi har alle de her ting og teknologier, der i princippet skulle gøre livet lettere for os, men som i virkeligheden bare gør os forpustede og stressede. Vi løber hurtigere og hurtigere, men vi kommer ikke ud af stedet. Det er som om, at vi skal anstrenge os mere for blot at blive det samme sted. Er der nogen, der spørger, siger vi altid, at vi da har det godt, men at det er travlt for tiden.

Det holder ikke. Løber man hele tiden, ender man med at blive træt. Der er behov for at gøre op med det stigende tempo.

Det skal vi gøre som samfund. Kommer der en politiker, der oprigtigt sætter langsomhed på dagsordenen i den valgkamp, der kommer lige om lidt, så får hun min stemme. Det sker nok desværre ikke, så i første omgang kan vi starte med at tage nogle skridt selv. Her er 5 helt konkrete steder, hvor du kan sænke tempoet og få mere ro på.

Din transport

Hvorfor? Fordi der ikke er noget mere stressende end at sidde i trafikken og blive utålmodig. Det gælder uanset, om du sidder i din bil, i et tog eller i en bus. Det er som om, at vi er besat af tanken om, at vi skal hurtigt frem til vores destination – også selvom det vi skal frem til, ikke nødvendigvis er noget, vi glæder os til.

Konkret tip: Tag afsted en halv time tidligere og parker din bil et stykke væk fra din destination eller stå af toget eller bussen et stop eller to tidligere. Gå i stedet resten af vejen så du får frisk luft og brugt din krop i stedet. Du kan undervejs overveje at lytte til en lydbog, du har lånt på e-reolen. I denne uge har jeg for eksempel hver morgen nydt at lytte til denne underholdende og velfortalte danmarkshistorie i et bind af historikeren Asser Amdisen.

Rejser

Hvorfor: Rejser – uanset om det er til Bogense eller Bangkok – skulle gerne være der, hvor vi slapper af og får energien tilbage. Det er bare ikke altid det, der sker. Nogle gange bliver rejserne til en lang to-do-liste med seværdigheder, vi skal besøge, og aktiviteter vi skal deltage i. Det ender med at programmet bliver pakket så tæt, at vi egentlig ikke får slappet af.

Konkret tip: Lad være med at lægge planer for din næste rejse. Tag afsted så længe som muligt, men fyld ikke dagene op på forhånd. Gør det, du har lyst til og gå frem efter næsen. ”Go with the flow”, som de siger på engelsk. Hvis du rejser på denne måde, skal du nok ende med at få spændende, sjove og overraskende oplevelser, uden stress.

Læsning

Hvorfor: Prøv at tænke tilbage på det, du har læst det seneste halve år. Bøger, artikler i aviser og ugeblade, rapporter på arbejdet. Hvor meget af det, kan du egentlig huske? Nogle ting, som for eksempel rutineprægede mails fra arbejdet, kan det være fint nok at læse hurtigt, mens andet læsestof fortjener, at du fordyber dig i det. Så husker du det bedre, dykker ned i det, tager det til dig og lader det få en positiv indflydelse i dit liv.

Konkret tip: Tag håndskrevne notater når du læser noget, der gør indtryk på dig. Det giver dig mulighed for at dvæle ved det, du læser, nyde det, og giver dig en bedre chance for at lade det få en positiv indflydelse i dit liv. Du kan gøre ligesom mig og samle alle dine notater i en Bullet Journal, for så har du dem samlet på ét sted. Så kan du nemt finde dine notater og tanker om det, du har læst, når du på et senere tidspunkt vil se dem igen. Eksperimentér og vær kreativ med dine notater så du finder den form, der passer bedst til dig.

Den mad, du laver

Hvorfor? Et af de steder, hvor accelerationssamfundet tydeligst viser sit ansigt, er, når det gælder madlavning. Her er det som om, at det eneste kriterium er, at det skal gå hurtigt. Kogebøgerne handler om hurtig mad – 15 minutter er bedre end 30 minutter – take away-industrien boomer og flere og flere firmaer tilbyder ”nemme” måltidskasser. Nogle af disse løsninger er decideret usunde, andre er dyre og andre igen fremmedgør os over for glæden ved håndværket i at skrælle en kartoffel eller mærke duften af hvidløg og ingefær, der syder på en pande. Det er en blindgyde.

Konkret tip: Lav måltider sammen med andre. Det kan være partneren, børnene, en ven eller en nabo. Lad det ikke være et kriterium at det skal gå hurtigt, men at det derimod er en hyggelig tid, hvor I er sammen og kan tale om dagens tildragelser. Brug rigtige ingredienser uden tilsætningsstoffer, I kan måske prøve med denne opskrift til fire personer, der kan følges skridt for skridt:

20 Skridts kyllingeret

1) Sæt en gryde med ris over.

2) Snit hvidløg, ingefær og chili fint.

3) Skræl 700 gram gulerødder og skær dem skråt i helt tynde skiver.

4) Skær to limefrugter i halve, snit et bundt forårsløg fint.

5) Varm en wok eller en dyb pande op og kom lidt kokosolie i bunden.

6) Svits ingefær, hvidløg og chili.

7) Smid 500 gram økologisk, hakket kylling ned i wokken.

8) Kom gulerødderne i.

9) Find en pose sukkerærter eller en anden grønsag i fryseren og kom det i wokken. Rør rundt, tag et glas øl imens. Tal lidt om livet og lad børnene dække bord på dette tidspunkt.

10) Kom saft fra limefrugterne, fish sauce, de snittede forårsløg og et bundt basilikum (thailandsk, hvis du har) i retten. Rør rundt.

11) Sæt wokken på bordet, server med varme ris og kolde øl.

12) Spis maden langsomt og tal sammen undervejs

Dine samtaler

Hvorfor: Kender du udtrykket kosmetisk lytning? Det er en faglig term for den samtale, hvor mindst den ene part måske nok er fysisk til stede i rummet, men reelt ikke lytter og tager del i samtalen. Det kan for eksempel være, hvis man midt i samtalen sidder med sin telefon i hånden og kigger på den i stedet for at se samtalepartneren i øjnene. Man svarer kortfattet, uden nærvær og samtalen dør hurtigt ud. Efter min mening er der alt for mange samtaler, der er karakteriseret ved kosmetisk lytning.

Konkret tip: Gå en lang tur på mindst et par timer med en god ven. Det giver ofte et andet og bedre samtalerum, når man går en tur sammen. Man er ikke så tilbøjelig til at tage telefonen frem eller blive distraheret af andre ting. Det er som om, at det at man går frem skridt for skridt, er en katalysator samtalen og giver lyst til fordybelse. Det er en oplevelse, man er fælles om, og det er en styrke.

Vi har brug for langsomhed

Skal vi undgå den fremmedgørelse, der ifølge Hartmut Rosa følger med accelerationssamfundet, er det vigtigt, at vi husker at gøre ting langsomt. Jeg ved godt, at vi ikke kan være langsomme hele tiden, og det er heller ikke et mål i sig selv. Men vi har brug for langsomme aktiviteter, hvor vi prioriterer nærvær, kvalitet og fordybelse over hastighed. Vi får det ganske enkelt bedre. De 5 tips herover er et godt sted at starte.

Nye foredrag og workshops

Kursus- og foredragsbeskrivelserne på 20skridt.dk har fået en tiltrængt opdatering, og du kan se dem her. Kurser, foredrag og workshops favner fortsat de to overordnede ting, jeg beskæftiger mig med i 20 Skridt: Praktiske tips til undervisere, som er den mere fagprofessionelle side af sagen, og så foredrag til mere brede målgrupper om slow living og det meningsfulde liv. I sidste kategori hører også foredraget Knæk forandringerne, hvor jeg giver New Public Management et skud buddhistisk livsfilosofi. Dette foredrag udbydes af bureauet Forfatterforedrag, der er ejet af Danmarks største foredragsbureau, Athenas.

SE MERE OM FOREDRAG, KURSER OG WORKSHOPS

 

Kurser og foredrag 20 Skridt

2019-04-05T03:42:14+00:00

About the Author:

Jeg hedder Ole, og jeg skriver bøger og holder foredrag om undervisning og om at leve langsomt. Indtil videre er det blevet til seks anmelderroste bøger, og der er flere på vej. Jeg tror på, at de små skridt kan gøre en forskel for os, hvis vi tør tage dem med vedholdenhed og konsistens. Privat er jeg gift med Kirstine, far til Cecilie og Mikkel, bor i Ørestad og tilbringer sammen med familien mindst en måned om året i Sydøstasien.

Leave A Comment