I sommeren 1994 var jeg på en af mine første, selvstændige rejser. Jeg var 19, på interrail, og jeg havde besluttet mig for at bruge en hel måned i Italien. Jeg så det som en klassisk dannelsesrejse, og allerede dengang havde jeg fået smag for rejsens langsomhed. Det var på intet tidspunkt min intention at se hele Europa på den måned, jeg havde til rådighed, og jeg havde det fint med at koncentrere mig om et enkelt land.

Mødet med fremmede mennesker

Det blev en fantastisk rejse, hvor jeg dels oplevede store kulturelle, seværdigheder, dels mødte en lang række spændende og inspirerende mennesker. En af dem var afroamerikaneren Calvin fra Kansas City. Jeg rejste en periode sammen med ham, en skotte ved navn James og to muntre hollændere, der hed Bas og Allard. Vi mødtes i Verona, hvor jeg under åben himmel oplevede mit livs første opera i den gamle romerske arena og havde mange andre gode oplevelser.

Siden rejste vi sammen til Firenze, og da vi ankom til den smukke by en steghed, italiensk julieftermiddag, viste det sig, at der var lang kø uden for vandrerhjemmet. Vi begyndte at tale om, om der nu var senge til os (dengang var der ikke noget internet, som man reserverede senge på) og hvad vi skulle gøre, hvis det nu faldt sådan ud, at der kun ville være tre ledige senge. Som køen stod stille, blev vi mere og mere bekymrede, og James, de to hollændere og jeg begyndte at opstille negative scenarier – som fx at vi ville blive nødt til at rejse videre til en ny by.

Det bedste råd

Så var det, at Calvin bød ind med et virkelig godt råd:

Skal vi ikke vente med at krydse broen, til vi kommer til den?

Han havde fuldstændig ret. Der er ingen grund til at bekymre sig på forhånd, og endnu mindre grund til at gå i panik over ting, som man alligevel ikke kan påvirke i øjeblikket.

Planlægning er udmærket. At sætte mål – som jeg eksempelvis gør det i min årsevaluering – er rigtig godt, men vi bruger alt for meget negativ energi på at bekymre os om noget, der ligger ude i fremtiden og scenarier, der er negative eller hypotetiske. Jeg kender det. Hvis vores søn herhjemme er syg en lørdag, er vi dybt bekymrede, hvis der er en onsdag i den kommende uge, hvor vi af den ene eller anden grund vil få svært ved at passe ham hjemme. I langt de fleste tilfælde er han rask i god tid inden den onsdag, som vi så har bekymret os unødigt over. Lige nu kan jeg være bekymret over, om jeg vil få tilstrækkeligt med foredragsbookinger til andet halvår af 2018, selvom jeg udmærket godt ved, at de altid først kommer senere. I begge tilfælde giver det mere mening at krydse broerne, når man kommer til dem.

At vente med at krydse broerne

Derfor: Når jeg begynder at bekymre mig over noget, der ligger ude i fremtiden, og som jeg alligevel ikke kan gøre noget ved her og nu, så husker jeg på, hvad Calvin sagde til mig, der for tyve år siden i Firenze. Så vidt muligt krydser jeg broerne, når jeg kommer til dem.

Så viser det sig, at man tit slet ikke behøver at krydse broerne. Det gjorde vi heller ikke den dag. Der var plads til os alle fem på vandrerhjemmet, og vi tilbragte efterfølgende fem spændende og gode dage i kunstens by.

Dagens adventsråd

Er der noget, du bekymrer dig over her op til jul? Kan du slippe det ved at sige til dig selv, at det er en bro, du først krydser, når du kommer til den?

Dagens adventstip

Eksemplet ovenfor er et eksempel på, at vi lærer nyt og møder inspirerende mennesker, når vi rejser. Jeg synes, at vi skal rejse mere, og hvis du vil have konkret inspiration til, hvordan du kan komme til at rejse mere, hvad du kan bruge rejsen til, og hvordan du kan være af sted i længere tid for få penge, så læs Rolf Potts’ fremragende bog Vagabonding.

Vil du gerne have mere overskud i en travl hverdag?

Tilmelder du dig 20 Skridts nyhedsbrev får du et fyldigt uddrag af min bog Om at leve – 20 skridt til mere overskud og mindre stress. Det er den, som anmeldere blandt andet har kaldt en konkret og vidunderlig bog. I bogen får du et væld af ideer og tips til at få mere tid til det vigtige og til at leve et langsommere og mindre stresset liv med nærvær og fordybelse. Du tilmelder dig nyhedsbrevet her.