Forleden aften kom jeg til at læse i mine gamle dagbøger fra rejser, jeg foretog i det sydlige Asien i slutningen af 1990’erne. Inden for en periode på to og et halvt år rejste jeg til sammen i tolv måneder i lande som Nepal, Indien, Cambodia og flere andre. Det var en tid, der i høj grad formede mig som menneske, gjorde mig voksen og i dag, hvor politikerne nedsætter produktivitetskommissioner, taler om dimensioneringer og vi alle får besked på at løbe stærkere, tænker jeg tilbage på de år med længsel. Effektiviseringer eller ej, jeg vil til hver en tid anbefale et ungt menneske at tage ud at rejse. Det gør en forskel.

Det enkle liv på et andet sted

Da jeg forleden læste i de gamle, slidte dagbøger, var den umiddelbare anledning et nyt skriveprojekt, som jeg overvejer. Imidlertid faldt jeg hurtigt i staver og opholdt mig i særlig grad ved en passage fra november 1997. Der befandt jeg mig i den indiske delstat Goa, der er et regulært tropeparadis. Jeg boede i det fredelige fiskerleje Benaulim, hvor stranden strakte sig kilometer efter kilometer mod syd, og hvor den ene solnedgang over det Arabiske Hav var smukkere end den anden. I min gamle dagbog var der en beskrivelse af mine morgener i Benaulim, som jeg i dag finder tankevækkende.

Den simple, men gode morgen

Jeg vågnede udsovet, havde god tid. Tog et koldt brusebad og gik derefter ad en lille sti ned til stranden. Der købte jeg en flaske vand og en klase bananer af en ældre kone. Så satte jeg mig i sandet, kiggede ud over havet og spiste et par bananer til morgenmad. Jeg var i gang med min dag, og jeg havde det godt.

Når jeg tænker på mine – og mange andres – morgener i dag, kan det dårligt være mere anderledes. Det gælder ikke mindst, når vi ser på, hvad vi har i vores køleskabe og køkkenskuffer. Der er mælk, yoghurt og skyr, en avanceret kaffemaskine på køkkenbordet. Lyst og mørkt brød, cornflakes, havregryn, smør, kolonialvarer og te fra en smart butik i det indre København. Der er kopper i keramik, man har fået samlet gennem årene, og der er meget, meget mere. Det er næsten ikke til at overskue, og det er helt sikkert mere, end vi har brug for. Alligevel er det ikke sikkert, at vi har det godt. Måske føler vi os snarere stressede og overvældede.

Hvad vi i virkeligheden har brug for

Af og til skal der ikke andet end en klase bananer, lidt vand og et øjebliks ro til at få os til at føle os tilfredse.

Derfor tænker jeg: Kan vi ikke undvære det? Alt det vi fylder vores hjem med? Kan vi ikke gøre det nemmere for os selv ved at klare os med mindre? Kan vi nøjes med en klase bananer?

Jeg tror det. Prøv selv og se om det gør en forskel. Held og lykke med det.

Dagens adventsråd

Forsøg ved et af dine daglige måltider i resten af denne uge at nøjes med at spise én ingrediens og drikke vand til. Det behøver ikke at være bananer, som det var for mig i Goa i de morgener i december 1997. Du vælger selv, og vælg gerne noget, du virkelig godt kan lide.

Dagens adventstip

Hvis du vil læse en mere filosofisk tilgang til på denne måde at leve et mere enkelt, men meningsfuldt liv, så læs de klassiske stoikere. Et særdeles godt sted at starte er med den romerske stoiker Seneca, for eksempel den meget læseværdige Om livets korthed.

 

Vil du gerne have mere overskud i en travl hverdag?

Tilmelder du dig 20 Skridts nyhedsbrev får du et fyldigt uddrag af min bog Om at leve – 20 skridt til mere overskud og mindre stress. Det er den, som anmeldere blandt andet har kaldt en konkret og vidunderlig bog. I bogen får du et væld af ideer og tips til at få mere tid til det vigtige og til at leve et langsommere og mindre stresset liv med nærvær og fordybelse. Du tilmelder dig nyhedsbrevet her.