Den minimale hverdag

Vi fylder vores dage op til randen – og temmelig ofte lidt over. Vi besvarer mails, smører madpakker til, nedskriver to-do-lister, gennemfører projekter på jobbet, tjekker vores Facebook-feed (lidt for) mange gange, løber en tur, støvsuger, har en briefing med chefen, laver en aftale, drikker kaffe, taler om at i år skal det være anderledes, spiser to kodimagnyler, ser to afsnit af en serie på Netflix, går til et møde, hjælper børnene med lektierne.

Det er for meget. Vi koger over af det. Vi føler os stressede. Vi tænker på alle de ting på vores to-do-liste, som vi ikke har nået.

Vi stresser over det, vi ikke gør i stedet for at glæde os over det, vi gør.

Vi ser en video som denne, og bliver inspirerede og tænker, at vi skal forlade byen, komme ud i naturen og falde til ro.

Så begynder vi også at stresse over det. Over at vi ikke gør det, som vi godt kunne tænke os at gøre, og som vi inderst inde ved, er godt for os. I stedet bliver vi frustrerede og bebrejder os selv, at vi ikke får ændret de vaner eller implementeret de forandringer, der kan gøre vores liv bedre.

Det bliver endnu en stressfaktor i vores maksimale hverdag.

Antidosen til dette liv er den minimale hverdag. Det er den hverdag, hvor vi, som når vi piller et løg, tager lagene af, så vi til sidst står tilbage med det essentielle.

Vi starter med at vælge løbeturen fra. I stedet tager vi cyklen, når vi skal et sted hen. Vi melder afbud til et møde på jobbet med den begrundelse, at vi har et vigtigt projekt, der tilfører arbejdspladsen værdi, som vi skal have gjort færdigt først. Vi dropper Facebook og Netflix. Vi skiller os af med nogle af de ting i vores hjem, som fylder og forstyrrer, men som vi aldrig bruger alligevel. Vi gør én ting ad gangen. Vi siger nej tak til aftaler. Vi laver aftensmad med maksimalt fem ingredienser.

Det, der så sker, er, at vi står tilbage med den minimale hverdag. Vi gør mindre, men til gengæld er det som om, at det vi så gør, det gør vi mere. Med nærvær og med kvalitet – også for de mennesker, som betyder mest for os.

Dermed kommer vi til at trække vejret langsommere, puls og blodtryk falder. Vi oplever hverdagen som mere meningsfuld og mindre stresset. På den måde er det mindste det meste og det bedste, vi kan ønske af vores hverdag.