Jeres egen bog 2018-06-28T12:33:29+00:00

Ikke bare et kursus – I skriver en bog

I kender det. I har booket et kursus om et vigtigt emne. I får gode input, ny viden og konkrete ideer. Frokosten er endda god.

Så kommer I tilbage til dagligdagen. I prøver lidt af det nye fra kurset, men gradvis falder I tilbage til gamle vaner. Det er svært at huske præcis, hvad det var I hørte, gjorde og sagde på kurset. I ender med at gøre, som I plejer.

Jeres egen bog er et nyt kursuskoncept, hvor I undervejs på kurset producerer materiale, der bliver til jeres egen bog.

Book jeres egen bog
Forespørg helt uforpligtende på jeres egen bog

I leverer råmaterialet – jeg laver en bog ud af det

På kurset får I ny viden, men laver også en række skriveøvelser, der danner råstoffet til jeres egen bog.

Dette kursuskoncept er enkelt, men effektivt. I booker et kursus, der har en af mine anmelderroste fagbøger som tema, eller I beder mig om at facilitere 1-2 pædagogiske dage for medarbejderne med udgangspunkt i en forandringsproces, I står over for. Vi holder kurset, eller de pædagogiske dage, og laver en række skriveøvelser undervejs. Jeg samler alt, hvad I har skrevet, og går hjem og skriver det sammen til en rigtig bog, der kan være et pejlemærke og idékatalog for jer i fremtiden.

Konceptet har blandt andet været afholdt på Frederiksberg VUF i juni 2018.

Sådan foregår det

Vi tilrettelægger forløbet i en tæt dialog
  • I booker et forløb, der dækker 1-2 kursusdage plus produktion af jeres egen bog.

  • Typiske temaer til dette forløb er undervisningsteknik for nye lærere, undervisningsdifferentiering, lærersamarbejde, forandringspædagogik og konkrete forandringer I står over for – som for eksempel en fusion eller at implementere en ny reform.

  • Vi holder et formøde enten fysisk eller via Skype for at afdække jeres behov.

  • Vi afvikler 1-2 kursusdage på jeres arbejdsplads, eller på et sted som I vælger.

  • I modtager bogen cirka 6 uger efter sidste kursusdag. I vælger selv, om I ønsker en trykt bog eller en e-bog.

Vil I gerne ringes op og høre nærmere?
Jeres egen bog

Målgruppe

Et kursus for undervisere – tilpasset den enkelte arbejdsplads
  • Lærere i grundskolen – primært på mellemtrinnet og udskolingen.

  • Lærerstuderende ved professionshøjskolerne.
  • Undervisere i virksomheder,  kommuner, regioner eller offentlige institutioner, der har til opgave at undervise kolleger, men som ikke har pædagogisk baggrund.

  • Voksenundervisere – for eksempel på VUC eller undervisere i dansk som andet fremmedsprog.

Forespørg uforpligtende på jeres egen bog

Det får I ud af det

Hvordan, hvor længe og hvor meget?
  • Et forløb, der er skræddersyet til jer, og en bog, der er jeres og ingen andres.

  • I får en bog, der fungerer som et pejlemærke og et idékatalog også længe efter, kursusdagen er afholdt.

  • I sætter selv ord på udfordringer, på løsningerne og på mulighederne, mens jeg giver jer nye input, ideer og en færdig bog, der både er layoutet og korrekturlæst.

  • Vi aftaler en fast pris, der dækker både kursusdag(e) og bogproduktion. Prisen afhænger af, om der er tale om en eller to dage, og om I ønsker en e-bog eller en trykt bog. En trykt bog er dyrere, men så får I den også leveret i hånden.

Forespørg uforpligtende på jeres egen bog