Keep it simple, siger de. Det handler om at gøre det enkle, især i en tid med uddannelsesreformer og besparelser i sektoren. Forberedelsen skal gøres mere effektiv, gerne være fælles og på en måde, hvor den kan bruges flere gange. Det ville en leder i hvert fald sige, selvom de fleste lærere godt ved, at både forberedelse og gennemførelse af undervisning kan være mere kompliceret end som så.
Men hvad nu, hvis en enkel tilgang til lærergerningen ikke var et spørgsmål om at gennemføre en spareøvelse? Hvis det var et spørgsmål om at gøre det, der er meningsfuldt og effektivt og på en måde, hvor man som underviser ikke går til i stress og pres om at levere målbare resultater? Hvad, hvis det i stedet var en tilgang til livet som lærer, der giver trivsel i jobbet, nærvær og gode læringsresultater for eleverne?
Hvad er minimalisme?
Begrebet minimalisme er oprindelig et udtryk, der stammer fra kunstens verden, men som i de senere år har knopskudt, så det også omfatter en særlig måde at leve og arbejde på. Det kan man se mere om i denne film, der for tiden kan ses på Netflix. Her handler det om at gøre sig fri af det unødvendige, der tynger os ned. Det, som forstyrrer og distraherer os, og som forhindrer os i at bruge vores tid på det, der er meningsfuldt, og som giver resultater. Dybest set handler minimalisme om at identificere det vigtige og eliminere resten.
Grundlæggende er det en sund tilgang både til vores personlige liv, men også til vores praksis som undervisere. Det er vigtigt at understrege, at det at identificere det vigtige ikke handler om at tilfredsstille regnedrengene i Moderniseringsstyrelsen eller at forberede sin klasse på at gennemføre en PISA-test med så godt et resultat som muligt. Tværtimod handler det om at identificere det, der er meningsfuldt i den daglige praksis, som eleverne er trygge ved, og som man som lærer mærker, man har det godt med, og som samtidig rykker eleverne. Er man først klog på, hvad det er (og ofte har vi så travlt, at vi glemmer at reflektere over det), så er det heller ikke svært at de skille ting fra, som gør det modsatte. De ting der tager tid, men som man hverken føler glæde ved, eller som skaber gode læringsresultater. Det er dem, man skal eliminere.
Det handler om at gøre mindre
Det sidste er det sværeste ved minimalisme – uanset, om det vi ønsker er at skabe et minimalistisk hjem eller en minimalistisk lærerpraksis. Vi har svært ved at vælge fra, at holde op med at gøre noget. Vi har meget nemmere ved at gøre mere, end vi har ved at gøre mindre. Der er altid noget, vi kan forbedre, tænker vi. Altid lidt ekstra forberedelse, et møde mere, endnu en elevsamtale. Vi er meget bedre til at lægge til, end vi er til at trække fra.
Den minimalistiske lærer i praksis
Hvad skal man så egentlig foretage sig, hvis man ønsker at være en lærer, der får mere tid til det vigtige? Hvor man ønsker at være en lærer, hvis hverdag opleves som meningsfuld og udbytterig – uden stress?
Selv har jeg undervist børn, unge og voksne siden august måned 2000. Som tiden er gået, har jeg i stigende grad bevæget mig i retning af en minimalistisk lærerpraksis. Konkret betyder det, at jeg i dagligdagen benytter mig af nedenstående tilgange og praktiske værktøjer.
1. Lad eleverne gøre arbejdet
Den allerenkleste metode til at være en minimalistisk lærer er at få eleverne i gang. Det skal selvfølgelig ikke forstås sådan, at eleverne skal gøre dit arbejde, men at elevaktiviteten skal være så høj som muligt. Det betyder, at du taler mindre, mens eleverne får mere plads. Det gør ikke bare dit arbejde nemmere, men det giver også god, læringsmæssig mening. Jo mere eleverne arbejder aktivt med det faglige stof, jo bedre lærer de det – i modsætning til, hvis du står og holder lange, velforberedte forelæsninger for dem.
2. Få, men gode digitale læringsværktøjer
Der er et væld af gode, digitale læringsværktøjer derude. Anvendt rigtigt kan de både styrke indlæringen og samtidig gøre dit lærerliv mere enkelt. Ulempen er, at det kan være svært at vælge, hvilke af de mange forskellige typer apps og software, man vil bruge i sin undervisning, og nogle går agurk i teknikbegejstring. Gør man det, er man på ingen måde en minimalistisk lærer. Vælg tre gode værktøjer, ikke flere, og brug dem kontinuerligt i din undervisning. For mit vedkommende er quiz- og testværkøjet Socrative, tidtagning med online-stopwatch og piktogrammer og infographics med Piktochart mine tre grundværktøjer til den daglige undervisning. Så behøver man faktisk ikke mere. Du kan hente inspiration til, hvilke værktøjer du vil bruge i denne gratis e-bog.
3. Cooperative Learning
En tidligere kollega sagde engang til mig, at den i USA udviklede undervisningsmetode Cooperative Learning var genial, for så behøver man jo som lærer slet ikke at foretage sig noget! Helt så enkelt er det naturligvis ikke, men det er rigtigt, at det er en metode, som sikrer et højt elevengagement uden, at man som lærer behøver at forberede vanvittig meget. Det er en metode, jeg selv har haft stor glæde af, også i undervisning for voksne. Du får en god introduktion til Cooperative Learning i denne bog.
4. Brug planlægningsskabeloner.
God undervisning er selvfølgelig varieret undervisning, men det kan lette planlægningen, hvis man tager udgangspunkt i et planlægningsskema, hvor det er muligt at formulere et mål, der hjælper en til krystalklart at se, hvad man ønsker eleverne skal have ud af undervisningen. Det er et godt udgangspunkt for den efterfølgende variation, og du kan kvit og frit hente et planlægningsskema her.
5. Opgaveretning med Screencast-o-matic
Er der noget jeg mere end noget som helst andet er gået kold i som lærer, så har det været at skulle rette skriftlige opgaver. Jeg nåede til et punkt, hvor jeg som dansklærer simpelthen ikke orkede at rette flere fejl med nutids-r og sammensatte ord. Det var der, hvor jeg opdagede Screencast-o-matic, som er et program, der optager, hvad du foretager dig på din skærm. På den måde kunne jeg indtale min feedback til eleverne og markere særlige steder i elevernes tekster med musen og forskellige farvekoder der. Det sparede mig tid, gjorde opgaven sjovere, og eleverne fremhævede efterfølgende, at rettelserne føltes mere nærværende, fordi de kunne høre min stemme, og markeringerne gjorde det mere synligt, hvad de kunne gøre anderledes. Jeg har brugt Screencast-o-matic lige siden, og du kan få det gratis her.
6. En varsom tilgang til møder
Deltag kun i møder med en tydelig dagsorden, relevans og et fastsat sluttidspunkt. Foreslå alternativer, hvis disse tre betingelser ikke er til stede. Det kan for eksempel være at stå op under mødet, at du tilbyder at løse en anden opgave, men ikke deltager i mødet, eller at du giver dine kolleger beslutningsret, og vil være okay med det, der nu bliver vedtaget. Du kan få mere konkret inspiration til gode møder i denne blogpost.
7. Lav ALDRIG Power Points
Power Points tager lang tid at lave (i hvert fald, hvis de skal laves godt), de er endimensionel faglig formidling, og eleverne er dødtrætte af dem, for de har set tusindvis af dem allerede. Drop dem helt, og hvis du alligevel har brug for en elektronisk præsentation, så lav den i enten Prezi eller Piktochart.
8. Identificer succeser og dyrk dem
Undervisning er ikke en statisk størrelse. Det er ikke sådan, at dine elever lærer lige meget sådan jævnt fordelt hen over et skoleår. Tværtimod er der perioder, hvor de virkelig rykker sig, og hvor både den enkelte og klassefællesskabet tager betydelige spring fremad. På andre tidspunkter er det som om, at toget står stille, eller måske ligefrem kører baglæns. Kan vi blive bedre til at identificere, hvad det er, er er på spil i de perioder, hvor eleverne virkelig flytter sig, jo mere minimalistisk undervisning kan vi lave. For kender vi mekanismerne, der får eleverne i flow, kan vi dyrke dem og sikre os, at de betingelser er til stede lidt oftere. Gør vi det, så bliver jobbet nemmere.
9. Hold fri – tag pauser
At undervise kræver energi. Har vi den ikke, er vi ikke de lærere, vi helst vil være. Derfor er det vigtigt, at vi husker, at vi tager de pauser, hvor vi holder helt fri og lader op. Det bliver vi bedre lærere af, og det er minimalistisk i sig selv ingenting at gøre .
Den minimalistiske lærer husker ikke at gøre for meget
Kunne man foreslå flere ting? Gøre ovenstående liste længere? Naturligvis kunne man det, men det strider mod grundtanken i minimalismen: at det ikke handler om at gøre mere, men bedre. Du behøver ikke mere end forslagene herover for at være en glad og dygtig lærer. Det er nærmest omvendt – jo mere du gør, jo sværere bliver det at være underviser. Derfor kan det føre store positive forandringer med sig at gøre sig selv til den minimalistiske lærer.
Læg en kommentar