Er du også i gang med at skrive en bog, og er nået til det punkt, hvor du længes efter at gå ind i en boghandel og se din titel ligge fremme? Eller efter at stå på et bibliotek og finde det værk, du har fordybet dig i og kæmpet med i måneder, måske år, og lade din pegefinger stryge hen over bogens ryg?  Vil du fordybe dig i et emne, som du brænder for og komme ind i et skriveflow, der er så dybt og koncentreret, at du glemmer alt omkring dig?

Så har du det på samme måde, som utrolig mange mennesker, har det. Som jeg selv har det. Der er mange, der siger, at de gerne vil skrive en bog. Lidt færre, men stadig mange, går også i gang med at skrive en bog. Temmelig mange færre bliver faktisk færdige med at skrive en bog, og kun et fåtal ender faktisk med at få deres bog udgivet.

Den korte historie om min lange vej til at blive forfatter

Jeg ved det, for jeg har prøvet det selv. Jeg begyndte at skrive min første bog i 1983, da jeg gik i 3. klasse. Det var en drabelig historie, der hed Mysteriet om den japanske morder. Jeg nåede at fylde fem af min folkeskoles små grønne skrivehæfter, inden jeg gik uhjælpeligt i stå i bind 6. Der står den historie stadig. Sidenhen forsøgte jeg mig med romaner, fagbøger, digte og dramatik.  Stort set intet blev færdigt, og da det endelig lykkedes at sætte sidste punktum i et manuskript – da var der gået mere end 20 år – fik jeg det i hovedet igen af to forlag, der sendte mig afslag på under fem linjer, der efterlod mig med en tvivl, om de overhovedet havde læst bogen. Det manuskript arkiverede jeg lodret.

Jeg skulle hen til 2013, før det lykkedes. Før jeg faktisk havde fået en idé, omsat den til en synopsis, dernæst til et manuskript, som jeg kunne rette, omskrive og sende til et forlag – der efter en svartid på 8 måneder valgte at antage det. Den dag den bog udkom (det var i øvrigt den her bog), står stadig som en af de bedste i mit liv.

Så var der også gået præcis 30 år siden, jeg tog fat på arbejdet med Mysteriet om den japanske morder. Den proces lærte jeg ret så meget af, og nu hvor det er blevet til 5 bøger, har jeg efterhånden et billede af, hvad der skal til for at komme i mål med et bogprojekt. Det kan sammenfattes i nedenstående 5 skridt:

Første skridt: Skab dit fundament

Dit fundament er det vigtigste overhovedet. Det starter med, at du afklarer dit hvorfor. Der kan du stille dig disse spørgsmål:

  • Hvorfor er det vigtigt for dig at skrive en bog?
  • Hvad er det, du vil fortælle?
  • Hvem vil du fortælle det til?
  • Kan du beskrive din bog i en enkelt sætning?

Er du ikke i stand til at besvare disse spørgsmål, helst ved at skrive dem ned, så har du ikke noget fundament. I så fald er det bedre at stoppe her.

Det næste skridt i dit fundament kan være at skrive bagsideteksten på din bog, sådan som du forestiller dig, den vil se ud, når bogen er færdig, udkommet og ligger hos boghandleren. Det vil give dig retning og fokus – også selv om den endelige bagsidetekst sikkert vil være anderledes. Derefter kan du skrive din egentlige synopsis, som er din køreplan for dit manuskript. Din synopsis er sindssygt vigtig for din skriveproces, og en god, gennemarbejdet synopsis vil gøre resten af arbejdet lettere. 4 af mine 5 forlagskontrakter har jeg fået udelukkende på baggrund af en synopsis, og hvis du på nogen måde kan få et forlag med på den, er det den fremgangsmåde, jeg vil anbefale.

I dette online-kursus kan du se et eksempel på en autentisk, kontraktgivende synopsis, og du får også en videogennemgang af den.

Andet skridt: De personlige vaner

Dine daglige vaner er helt afgørende for, at dit bogprojekt lykkes. Vanerne og dit daglige arbejde er et undervurderet aspekt af dit bogprojekt. De fleste kan lære at lave en synopsis, forbedre deres sprog og blive skarpe på grammatikken, men det hjælper ikke, hvis man ikke har gode, daglige vaner.

Den vigtigste daglige vane er naturligvis at skrive hver dag. De færreste er i en situation, hvor de kan sætte mange timer af dagligt, men hvis du skriver 30 eller 60 minutter hver dag, vil du komme ind i en god rytme og hurtigere i mål med dit projekt, end du tror. Det er tid, du bør prioritere. Din roman, eller geniale fagbog, bliver ikke skrevet af, at du er på Facebook eller Netflix. Det er et spørgsmål om, hvordan du prioriterer din tid.

Min personlige holdning er, at små skridt, der er taget med vedholdenhed og konsistens til hver en tid trumfer forestillingen om en forfatters guddommelige inspiration. Glem det med at sidde på Bali og skrive din bog. Lad være med at isolere dig i et sommerhus i en måned. Det handler om at sætte sig ned og gøre arbejdet, lidt ad gangen, hver dag.

Derfor holder jeg meget af dette citat af den britiske forfatter W. Somerset Maugham:

Jeg skriver kun, når inspirationen rammer mig. Heldigvis rammer den klokken 9 hver morgen, når jeg sætter mig ned ved mit skrivebord.

Se, dét er en rigtig forfatter!

Andre gode personlige vaner, der hjælper dig til at skrive en bog er at tage pauser, prioritere din søvn, stå tidligt op om morgenen, komme ud i naturen og være meget opmærksom på de digitale distraktioner. Det sidste er super vigtigt. Når jeg selv skriver aktiverer jeg altid dette geniale software, der blokerer min adgang til nettet, mens jeg skriver i Word.

Du kan få flere idéer til meningsfulde og produktive daglige vaner i denne bog.

Du kan skrive en bog og få den udgivet med 20 skridt online-kursus

Tredje skridt: Skriveprocessen

Skriveprocessen er dit maskinrum – der, hvor du udformer din egentlige bog. Hvis du har gjort dit arbejde i de første to skridt, starte med dit hvorfor, derefter skrive en gennemarbejdet synopsis og til sidst udvikle de rette personlige vaner, har du et godt grundlag for at få en vellykket skriveproces.

I skriveprocessen er det vigtigt, at du ikke fortaber dig i detaljer, når du er i gang med et kapitel. Man kan stirre sig blind på et enkelt afsnit, en passage, et særligt problem i manuskriptet. Her skal du tænke på helheden. Du skriver en bog – ikke en blogpost. Det er et langsigtet projekt, og du skal nok få knækket de besværlige nødder. Der kommer også en fase, hvor du retter hele manuskriptet igennem – stol på den.

Skriveprocessen er også der, hvor du laver din research. Mange vil sige, at det er bedst at researche først og skrive, men det er bedre for dit bogprojekt at integrere de to elementer i hinanden, og så justere der, hvor researchen viser, at det er nødvendigt. Hvis den synopsis du lavede i første skridt er god, så vil det føles naturligt at arbejde på den måde, for du ved, hvad det er, du leder efter.

Endelig er skriveprocessen også der, hvor du følger Hemingways klassiske råd : Stop aldrig når du føler dig skrevet ud. Stop midt i et afsnit, gerne midt i en sætning, for så ved du præcis, hvad du skal gå i gang med dagen efter. Det er et råd, jeg følger hver dag, og tro mig – det virker virkelig!

Hemingway har i øvrigt skrevet en glimrende bog om skrivehåndværket – den kan du finde her.

Fjerde skridt: Sprogværkstedet

Inden du sender din bog ud i verden skal du først gøre den lækker at læse. Uanset om du vælger selvudgivelse eller udgivelse på et traditionelt forlag, vil din bog ikke få nogen ønskværdig skæbne, hvis sproget ikke er i orden. Men hvad vil godt sprog egentlig sige? Det handler om at sproget skal være klart, og for mig er de vigtigste elementer i godt sprog disse:

Klart sprog starter med klart indhold. Ligesom du i modul 1 arbejdede med at formulere din bog i en enkelt sætning, så kan du gøre det samme for hvert enkelt kapitel i bogen. Hvad vil du i virkeligheden sige med det kapitel?

Undgå fremmedord. Skriv i et klart, tydeligt og almindeligt dansk. Brug kun fremmedord, når det er absolut nødvendigt, og gør det til en tommelfingerregel altid at forsøge at finde et dansk udtryk, før du finder et fremmedord eller et engelsk udtryk.

Få det vigtigste frem til begyndelsen. Din tekst bliver mere klar, hvis du starter med det vigtigste. En struktur, hvor du indleder kapitler og afsnit med det, som du synes er vigtigst at få sagt, hjælper dig også til et klarere sprog.

Less is more. Lange sætninger er vanskelige at læse, og de kan forplumre dit budskab. Gør kort til et princip: Korte sætninger, korte afsnit, korte kapitler. Det gør også din skriveproces nemmere.

Eller sagt kort: Dit manuskript skal først og fremmest være læsbart.

En del af et klart og læsbart sprog er også, at du har styr på syntaks, stavning og grammatik. Det er faktisk noget, man kan træne, og er du i tvivl om reglerne er denne hjemmeside en helt fantastisk ressource, som jeg selv bruger.

Online-kursus om at skrive en bog

Femte skridt: Affyringsrampen

Det femte skridt er det sjoveste. Det er her, hvor du hjælper din bog ud i verden. Der, hvor du holder en reception og drikker dig fuld i rødvin, mens venner og knap så bekendte klapper dig på skulderen og siger godt gået. Det er også her nogen vil spørge, om du ikke vil signere deres eksemplar af din bog. Det er fedt, kan jeg hilse at sige.

Inden du når så langt, er der også den redaktionelle proces. Hvis vi antager, at du i sprogværkstedet fik rettet dit manuskript til og gjort sproget klart og lækkert, vil du i den redaktionelle proces (alt efter udgivelsesform) arbejde sammen med en eller flere redaktører, korrekturlæser og grafiker for at finde frem til din bogs endelige udtryk. Det er der, hvor en god bog bliver til en fantastisk bog.

Selvudgivelse vs. traditionel udgivelse

Det er også her, hvor du træffer beslutning om, hvilken udgivelsesform, du vælger. Skal det være selvudgivelse eller udgivelse på et traditionelt forlag?

Der er fordele og ulemper ved begge dele, og selvom jeg (indtil nu i hvert fald) har fået mine bøger ud på et traditionelt forlag, er jeg ikke religiøs i forhold til, om det ene eller det andet er det bedste. Lige meget, hvad du vælger, er de faktiske forhold sådan, at du ikke kan forvente at tjene ret mange penge på din bog. At være forfatter er formentlig et af de jobs, hvor timelønnen er dårligst overhovedet.

Selvudgivelse vs. traditionel udgivelse er et spørgsmål om, hvor tålmodig, du er (det kan tage meget lang tid, før der er hul igennem til et forlag), i hvor høj grad du ønsker at styre udgivelsesprocessen selv, om du kan investere penge i din redaktionelle proces, eller om du ønsker det stempel en traditionel udgivelse giver. Det sidste gør i de fleste tilfælde muligheden for at hente alternative indtægter som foredrag og konsulentarbejde baseret på din bog større. Det er den primære årsag til, at jeg selv har valgt traditionel udgivelse, for jeg ved, at den type bøger jeg skriver, aldrig når Harry Potter-salgstal.

Markedsføring af din bog

Affyringsrampen er der, hvor du tager markedsføringen af din bog alvorligt – det bør alle forfattere gøre – og gerne i god tid inden udgivelsen. En god affyringsrampe indeholder flere elementer. For mig har effektive instrumenter været en WordPress-hjemmeside med en blog, der opdateres mindst en gang om ugen, en forfatterside på Facebook, en mailingliste hvor jeg skriver et månedligt nyhedsbrev, åbne, gratis foredragsarrangementer hvor jeg har fortalt om mine bøger, og så har jeg forsøgt at prioritere netværksarbejde højt.

I forhold til markedsføring tror jeg ikke på et quick fix, der er ikke nogen gylden pil, hvormed man bare kan ramme sin målgruppe, men der er mange små skridt, man kan tage. Gør man det over tid og med vedholdenhed, så kommer resultaterne til sidst.

Skriv en bog med Ole Ditlev Nielsen

God timing findes ikke

Er du i gang med din bog? Overvejer du at begynde at skrive en bog? Så tænker du måske også ikke lige nu. Det siger vi hele tiden til os selv. Vi går i gang i næste måned, efter sommerferien, til næste år. Vi skal bare lige have lidt mere tid. Lidt mere overskud. Blive færdige med opgaven på jobbet. Vente til børnene bliver lidt større.

Jeg tror ikke på det. Det ideelle tidspunkt kommer aldrig. Der findes ikke noget, der hedder god timing, og det gælder uanset, om vi taler om at skrive en bog, eller alle mulige andre ting, vi ønsker at forandre i vores liv. Jeg skrev min første bog, mens mine børn var to og fire, jeg arbejdede (mere end) fuld tid, og vi flyttede i hus. Det der øjeblik, hvor sol, måne og stjerner står rigtigt, og der er ro i huset, det kommer aldrig.

Det eneste alle os, der er forfattere eller gerne vil være det, kan gøre, er, at sætte os ned og gøre arbejdet. Tænde for computeren og skrive hver dag. Holde fast. Så kan det lykkes. Så kan det, der i 1983 startede som Mysteriet om den japanske morder ende med et forfatterskab med fem bøger, en hjemmeside og lanceringsarrangementer og bogrygge på biblioteket. Det er svært, det er en kamp, men det er det mest meningsfulde, man kan foretage sig.

Vil du gerne have mere overskud i en travl hverdag?

Tilmelder du dig 20 Skridts nyhedsbrev får du et fyldigt uddrag af min bog Om at leve – 20 skridt til mere overskud og mindre stress. Det er den, som anmeldere blandt andet har kaldt en konkret og vidunderlig bog. I bogen får du et væld af ideer og tips til at få mere tid til det vigtige og til at leve et langsommere og mindre stresset liv med nærvær og fordybelse. Du tilmelder dig nyhedsbrevet her.

 

Skriv en bog og få den udgivet

Vil du have hjælp til din bog? Så kan du få hjælp i online-kurset Skriv en bog, hvor du får personlig coaching, mere end 20 mp4-lektioner om de forskellige aspekter ved at skrive en bog og få den udgivet, en lang række praktiske øvelser samt relevant bonusmateriale, der kan hjælpe dig videre, når du går i stå.

Du kan få gratis smagsprøver fra kurset, læse mere og se en introduktionsvideo om kurset ved at trykke her.