Så skal vi til det igen. Et nyt skoleår står for døren, og i disse dage møder tusindvis af solbrændte, friske og energifyldte undervisere ind på skoler, gymnasier og erhvervsskoler for sammen at gøre sig klar til skoleåret 2017/18.
Der kan være en dobbelthed over sådan en start. På den ene side skal man lige i gang igen efter en ferie (selv har jeg altid haft det som et gammelt damplokomotiv, der lige skulle trækkes i gang ved skoleårets start), og på den anden side er man spændt og glæder sig til det nye skoleår. Man ser frem til at møde eleverne. Man siger til sig selv og kollegerne, at det her bliver et rigtig godt år. Man vil prøve nye ting af i sin undervisning, møde eleverne på deres banehalvdel, man vil være mindre stresset og mere rolig end sidste år.
Alle de ting, man siger eller ønsker. Det er ikke altid, at de lader sig realisere, men ambitionen om dem er altid god og rigtig. Udfordringen opstår som regel, når det, der hedder hverdagen kommer i vejen. Og det gør den helt sikkert i løbet af det skoleår, der begynder lige om lidt.
At give sig selv og kollegerne bedre odds for et godt skoleår
Imidlertid kan man forud for skoleårets begyndelse give sig selv bedre odds for at komme igennem den hverdag, der helt sikkert kommer til at melde sig med uventede udfordringer og her-og-nu-problematikker, der skal løses. Jo mere og jo bedre, man forbereder sig til det kommende skoleår, jo mere overskud vil man have i og omkring sin undervisning, også når det er blevet september, november, marts.
Det handler imidlertid ikke om at lave forkromede lektionsplaner, detaljeforberede hver eneste time tre måneder frem eller at ligge oppe om natten og læse hundred- eller tusindvis af sider om det pensum, man skal undervise i.
Det handler om, at man inden skoleåret går i gang, foretager nogle små, praktiske ting, der med stor sandsynlighed vil lette arbejdet og gøre det mindre stresset, når hverdagens travlhed melder sig. Det vil gøre lærerlivet i løbet af året lettere – ikke mindst i forhold til undervisningsdifferentiering og den ærværdige ambition om at møde eleverne på deres egen banehalvdel.
Selv har jeg haft glæde af at gøre disse 10 ting forud for et nyt skoleår:
10 konkrete ting, du kan gøre før undervisningen går i gang
1) Opret din gratis lærerprofil på Socrative
Socrative er et fantastisk, digitalt quiz- og testværktøj til den daglige undervisning. Det er meget brugervenligt, og skaber høj elevaktivitet, fordi du bl.a. kan vise elevernes besvarelser live på et smartboard eller via en projektor. Det er en hjørnesten i min egen undervisning, hvor jeg eksempelvis bruger det til at arbejde med elevernes forforståelse, lave små konkurrencer eller faglige opsamlinger ved lektionernes afslutning. Du kan oprette din lærerprofil her.
2) Flyt om i dit primære undervisningslokale
Drop den traditionelle skolestue-opstilling med borde i rækker og indret i stedet dit undervisningslokale i zoner – ligesom et IC 3-tog. Du kan for eksempel lave en samarbejdszone, en stillezone, en materialezone, en vejledningszone, en zone til stående arbejde og en meditationszone. På den måde vil eleverne kunne søge derhen, hvor de føler, at de arbejder og lærer bedst i undervisningen.
3) Brug kartotekskort til individuelle elevprofiler
Indkøb cirka 150 kartotekskort på kontorsupermarked.dk og brug dem til at lave individuelle profiler på hver enkelt af dine elever. Her kan du notere de vigtigste formelle oplysninger om hver elev (navn, klasse, fag, niveau o.s.v) på den ene side og mere uformelle oplysninger om elevens interesser, læringsstile og mål i undervisningen på den anden. Du kan selvfølgelig også lave disse notater digitalt, men stofligheden i at sætte en kuglepen til et kort, hjælper ofte refleksionen og ideerne på vej. Du kan læse meget mere om, hvordan du kan bruge kartotekskort og individuelle elevprofiler i din undervisning i denne bog.
4) Lav skabeloner i Word
I løbet af det kommende skoleår kommer du til at lave en lang række opgaveformuleringer, som du udleverer til dine elever. Du kan hjælpe dig selv ved inden skoleåret går i gang at lave nogle, enkle men gode skabeloner i Word, som du har klar og kan tage udgangspunkt i, når du får brug for at lave en opgaveformulering. Så kan du altid variere, tilføje billeder eller pdf’e dokumenterne, som du finder det bedst, når du står i situationen. Lav også en skabelon til en køreplan, som er elevernes oversigt over eller vejledning i, hvordan de skal løse en opgave. Du kan læse meget mere om fordelen ved at arbejde med køreplaner og se eksempler på dem i sjette kapitel af denne bog.
5) Læs bekendtgørelsen for dine fag
Okay, den her er så en af de mere kedelige, men den er ikke desto mindre relevant. I sidste ende – og især hvis du har elever, der skal til eksamen – er det bekendtgørelsen, du vil blive holdt op på. Derfor er den god at kende, og begyndelsen af et nyt skoleår er et godt tidspunkt at læse den på. Så kan du også være opmærksom på, om der er eventuelle ændringer i forhold til tidligere.
6) Gå i kælderen og hent ringbind til hver elev
Gå ned i kælderen på din arbejdsplads. Hent ringbind til hver elev, som du kan bruge til at lave individuelle elevmapper med opgaver af varierende sværhedsgrad. Indsæt faneblade i hvert ringbind, der svarer til niveauerne i Blooms taksonomi. Det kan virke som et stort arbejde, men de individuelle mapper vil være en livredder for dig på travle dage i februar, og som året skrider frem, kan du bede eleverne om selv at bidrage med materiale til deres mapper.
7) Opret din gratis profil på Piktochart
Piktochart er et fantastisk godt digitalt værktøj til at lave præsentationer (ikke mindst hvis du er ved at være træt af Power Point), infographics og piktogrammer, der kan støtte de mere visuelt orienterede elever. Jeg bruger det selv (se et eksempel), og du opretter din gratis profil her.
8) Lav Coping Cards til dine elever
Et coping card er et lille kort, måske på størrelse med et dankort, hvor der står nogle konkrete anvisninger på, hvad en elev kan gøre i en given situation. Det kan være formuleringer som … når jeg bliver ukoncentreret i timerne, kan spørge om det er okay, at jeg går ud i fem minutter og får noget frisk luft … eller … når jeg mangler udfordringer, kan jeg spørge en af mine klassekammerater, om jeg kan hjælpe dem eller søge mere information om dagens emne. Mulighederne er utallige, og disse kort kan være en god måde at hjælpe differentiering af din undervisning på vej, for du kan have forskellige kort klar til eleverne alt efter deres faglige niveau og foretrukne læringsstil.
9) Definer målene for din undervisning
Målstyret undervisning er meget oppe i tiden, og tilgangen har både sine tilhængere og kritikere. Hvor der efter min mening kan være god grund til at være skeptisk overfor for mange centralt fastsatte mål, giver det utrolig god mening, at man individuelt overvejer, hvad man egentlig vil som underviser. Hvad er dine mål for det kommende skoleår? Hvad vil du gerne opnå i samværet med dine elever? Dine kolleger? Din ledelse? Skriv det ned – helst analogt i en notesbog – og kig det igennem nogle gange i løbet af skoleåret. Opfylder du dine egne mål? Er du den lærer, du gerne vil være?
10) Tag en kop kaffe
Slap af. Drik en kop kaffe med en god kollega på lærerværelset. Stol på dig selv og din intuition som lærer. Du er en dygtig underviser. Det skal nok gå det hele, også i år.
Hvad vil du huske i juni 2018?
En sidste ting, du kan gøre er, at du i samme notesbog, hvor du for et øjeblik siden nedskrev målene for din undervisning det kommende, skriver et svar på dette spørgsmål:
Hvordan vil du i juni 2018 se tilbage på skoleåret 2017/18?
Det svar vil give dig fokus og minde dig om, hvad der er det vigtigste for dig i det skoleår, der er lige ved at gå i gang. Når vi på denne måde visualiserer vores endelige destination, er sandsynligheden for, at vi når frem til den større. Derfor er denne øvelse god at gennemføre.
Rigtig god fornøjelse med det nye skoleår. Jeg er sikker på, at det nok skal blive et fantastisk år for dig, dine elever og dine kolleger.
Læg en kommentar