Det, du brænder for

I den seneste tid har jeg tænkt en del over spørgsmålet, som du kan se på billedet her.

Svaret er altid individuelt. Dit svar er et andet end mit svar, som igen er anderledes end en tredje persons svar. Den hurtige konklusion vil ofte være, at du selvfølgelig skal bruge så meget tid som muligt på det, du brænder for, og begrænse forpligtigelserne til et minimum, men helt så enkel er livet ikke.

Vi kan ikke gå og more os hele tiden. Tilværelsen må gerne være festlig men den er sjældent én stor fest. Af og til er forpligtelserne et skridt på vejen mod noget, der er meningsfuldt og vigtigt, og som giver glæde. Måske synes jeg ikke, at det er vildt sjovt at rette kommaer, redigere og opsætte en artikel som den her, og jeg morer mig slet ikke over at betale og bogføre den software, der muliggør, at jeg kan sende artiklen til dig. Men de forpligtigelser er en forudsætning for, at jeg kan skrive artiklen, og du kan læse den lige nu. Begge dele er jeg jo vildt glad for.

Så med det udgangspunkt: At alting ikke kan være sjovt altid, så tror jeg, at du realistisk kan overveje spørgsmålet.

Hvor er din balance mellem det sure hverdagsarbejde, og det, du oplever som meningsfuldt, interessant og spændende? Det, du brænder for?

Hvad andre svarer på spørgsmålet

For nogle uger siden stillede jeg samme spørgsmål i Slow Clubs private gruppe. Det var interessant at se, hvad medlemmerne svarede. Der var en klar tendens: Alle syntes enige om, at vi skal stræbe efter at bruge mere af vores tid på det, der er spændende og interessant, end på det, der er surt og hverdagsagtigt. Ikke som et led i et egoistisk projekt, men når du bruger din tid på det, du brænder for, så gør du dit bedste arbejde. Du giver værdi til verden, du finder løsninger, og du hjælper andre.

Et medlem af Slow Club svarede 70/30 i den ”kedelige” sides favør, i perioder endda 90/10. Andre skrev 60/40 til begge sider eller 50/50. Et medlem havde den virkelig gode pointe, at det er vigtigt, du lytter til din krop. Er der symptomer på stress, for eksempel i form af søvnløshed, uro eller koncentrationsbesvær, så er det et signal om, at det er tid til at løfte tallet på den ”sjove” side. At bruge spørgsmålet som afsæt for at lytte til kroppens signaler er virkelig godt tænkt. Det var tankevækkende at se de forskellige svar, og selvom de var forskellige, fandt alle refleksionen sund.

Det handler om balance

Der er ikke nogen facitliste. Du kan ikke svare rigtigt eller forkert på spørgsmålet om balancen mellem dine forpligtelser og det, du brænder for.

Men du kan have glæde af at overveje det. Du bliver klogere på dig selv. For eksempel blev jeg efter at have overvejet spørgsmålet mere opmærksom på, at der er fine perioder og hårde perioder. At det er vigtigt, at jeg i de perioder, hvor det bliver surt, husker at finde plads til det, jeg oplever som meningsfuldt og spændende.

Der vil altid være forpligtigelser, men nøgleordet her er balance. Hvis du ikke balancerer dine forpligtigelser med det, du brænder for, får du i længden svært ved at trives. Du kommer ikke til at blomstre, som du kunne blomstre.

Det gode er, at det er noget, du kan ændre på. Du kan lave små justeringer i din hverdag, der giver plads til kreativitet og til at lære nyt. Men det starter med refleksionen.

Hvor er din balance?


Gør som mere end 4.150 læsere og tilmeld dig Søndagslisten

* indicates required

Tak fordi du læser med. Du kan få flere ideer og perspektiver i mit nyhedsbrev Søndagslisten. Hver søndag morgen sender jeg dig en artikel om det enkle, det langsomme og det meningsfulde liv. Der er mere end 4.150 tilmeldte, der læser med hver uge. Du kan være med ved at tilmelde dig i boksen herover.


Foto: Emilie Haut

2022-07-06T14:25:42+00:00

About the Author:

Jeg hedder Ole, og jeg skriver bøger og holder foredrag om undervisning og om at leve langsomt. Indtil videre er det blevet til otte anmelderroste bøger, og der er flere på vej. Jeg tror på, at de små skridt kan gøre en forskel for os, hvis vi tør tage dem med vedholdenhed og konsistens. Privat er jeg gift med Kirstine, far til Cecilie og Mikkel, bor i Ørestad og tilbringer sammen med familien mindst en måned om året langt fra Danmark.

Leave A Comment