Din personlige politik

I denne uge har jeg læst en sjov og tankevækkende bog. Det er Sarah Knights The Life Changing Magic of Not Giving a F**ck. Ud over være en international bestseller og skamløst ride på titlerne af to af de mest populære bøger i verden de seneste år (Marie Kondos Magisk oprydning og Mark Mansons Kunsten at være f@*cking ligeglad) er det en bog, der har fået mig til at tænke over, hvad jeg bruger mine kræfter og ressourcer på. Det er en sund øvelse.

Bogen tager udgangspunkt i et udbredt og ofte gentaget råd: At vi skal huske at sige fra og sige nej lidt oftere. Det er et godt råd, men i praksis kan det være svært. Vi føler, vi har forpligtigelser, og vi kan let få dårlig samvittighed, når vi siger nej. Det er ukomfortabelt, og derfor ender vi med at sige ja og gøre ting, som vi ikke har lyst til, og som hverken er gode for os eller for de mennesker, vi gerne vil gøre en positiv forskel for.

Sarah Knights bog giver et forfriskende bud på, hvordan man kommer ud over dette dilemma. Især er der en ting, som jeg allerede har taget til mig, og som jeg har haft glæde af. Det tror jeg også, at du vil få, og senere i artiklen præsenterer jeg, hvad den ene ting er.

Hvad det går ud på

Det handler om at holde op med at bruge tid, energi og penge på ting, der irriterer dig, gør dig ulykkelig eller som ikke er meningsfulde – hverken for dig selv eller for andre.

Du bliver gladere, hvis du i stedet bruger din tid på noget, som du nyder, som er livgivende og føjer mening til dine dage. Så kernen er, som Sarah Knight formulerer det, ikke at give en fuck, men gøre det på en måde så du ikke sårer folks følelser.

Her er det godt at være opmærksom på at adskille andres følelser og holdninger. Du kan ikke kontrollere andres holdninger, men du kan tage hensyn deres følelser. Vær ærlig og respektfuld når du siger fra.

Med dette udgangspunkt er det første skridt i kunsten ikke at give en fuck at lave en forårsrengøring af din hjerne. Den er fuld af gammelt skrammel og rod, og den trænger til at blive ryddet op. Du skal identificere, hvad der i virkeligheden betyder noget for dig, og hvad der ikke gør. Det sidste, det der fylder i hjernen, men ikke betyder noget for dig, skal smides ud.

Tag derfor en blok og en kuglepen. Skriv alt det ned, som fylder i din hjerne. Som i alt. Det gode, det mindre gode, det nødvendige og det ikke-nødvendige. Skriver du det ned, så bliver det hurtigt klart, hvad der betyder noget for dig, og hvad der ikke gør. Beslut, hvad på listen, der er nødvendigt for dig, og hvad der ikke er. Er listen lang og uoverskuelig, så overvej at dele den ind i kategorier (fysiske ting, arbejde, relationer osv.).

Begynd derefter med at forårsrengøre de ting, der er nemmest for dig ikke at give en fuck om. Det kan være at holde op med at følge profiler, der irriterer dig på de sociale medier, stoppe med at se nyhedsprogrammer der får dig i dårligt humør eller at smide de nipsting ud, som ikke siger dig en døjt, men som bare står og samler støv i dit hjem.

Når du har forårsrengjort din hjerne, er du klar til næste skridt. Det er her, hvor vi kommer til det, der inspirerede mig mest ved Sarah Knights bog. Det handler om, at du udformer din personlige politik.

Din personlige politik er dine retningslinjer for, hvad du vil bruge din tid, energi og penge på, og som du kan melde ærligt og respektfuldt ud til andre. Måske har du en ven, der stadig synes, at I skal drikke shots til klokken fire om morgenen, som I gjorde det, da I var 22. Men måske er du et andet sted i livet, og hvis du ikke har lyst, kan du sige til din ven, at du har en personlig politik om ikke at drikke shots. Det er nemmere at forklare, og det sårer ikke din vens følelser.

I kølvandet på Sarah Knights bog har jeg forsøgt at lave min egen personlige politik. Den hjælper med at rydde ud i det rod, der fylder i min hjerne, og den er nem og ærlig at forklare til andre.

Oles personlige politik

Jeg tager aldrig hjem fra et socialt arrangement senere end midnat.
Jeg diskuterer aldrig politik på Facebook.
Jeg deltager ikke i møder uden en dagsorden, der er meldt ud på forhånd.
Jeg går ikke i seng, før jeg har ryddet op på mit skrivebord (både det fysiske og det digitale).
Jeg prioriterer altid oplevelser frem for fysiske ting, når jeg beslutter, hvad jeg skal bruge mine penge på (hvis jeg ellers har nogen).

Det er jo bare mig, og jeg er helt sikkert underlig, men det er for at vise dig, hvordan en personlig politik kan se ud. Jeg oplever, at den letter beslutninger og dilemmaer i hverdagen. Den gør det nemmere både at klare hjernen, men også at sige fra når det er nødvendigt.

Sådan laver du din personlige politik

Du kan gøre det samme. Du kan klare hjernen og få nemmere ved at sige fra til de ting, der ikke er meningsfulde eller nødvendige for dig, hvis du laver din egen personlige politik. Den skal selvfølgelig være helt anderledes end min, men fordelene ved den kan være de samme. For at opsummere, så følg denne proces:

Skriv alt det ned, der fylder i din hjerne.
Kig på listen og beslut hvilke ting, der er vigtige for dig, og hvilke der ikke er.
Lav på grundlag af din liste og dine overvejelser en personlig politik, der hjælper dig til at prioritere det vigtige og det meningsfulde.

Du kan gøre det i dag. Det vil gøre dit liv nemmere i morgen. Hvordan skal din personlige politik se ud?

Tak fordi du læser med. Du kan få flere ideer og perspektiver i mit populære nyhedsbrev Søndagslisten. Hver søndag morgen sender jeg dig en artikel om det enkle, det langsomme og det meningsfulde liv. Der er mere end 4.000 tilmeldte, der læser med hver uge. Du kan være med ved at tilmelde dig her.