Derfor er det godt at tvivle

I en valgkampstid som denne bliver vi hele tiden mødt af skråsikre udsagn og løsninger. De politikere, der taler kort og klart og uden for mange mellemregninger, er i høj kurs, roses af kommentatorerne og får en masse taletid i medierne, De fremstår handlekraftige, og de får sikkert et godt valg.

Det er en tendens i tiden. Alting skal pakkes ind i bidder, når det serveres. Det skal være kort, kvadratisk, godt. Det skal helst også være hurtigt, for skal man først nuancere, redegøre og udtrykke tvivl, så er man for langsom. Det gælder i de politiske debatter, til møderne på jobbet og i mange andre sammenhænge. De hurtige, slagkraftige udmeldinger dominerer i en Ritter Sport-tid.

Imidlertid vil jeg i dag slå et slag for en anden tilgang:

Den tilgang er tvivlen.

Den politiker, der tør udtrykke sin tvivl, nuancere og gøre det langsomt, får med stor sandsynlighed min stemme. Sandheden er, at vi lever i en kompliceret tid, og de spørgsmål politikerne skal tage stilling til, er komplekse. I mange tilfælde kræver det tvivl og refleksion at nå frem til de bedst mulige løsninger.

Det gælder ikke bare i politik, men i tilværelsen i det hele taget. Tvivl og usikkerhed er en naturlig del af det at være menneske, men vi glemmer det i vores jagt på hurtige løsninger, soundbites i tv og smarte opdateringer på diverse sociale medier.

De store tvivlere har flyttet menneskeheden

Jeg har netop læst den amerikanske historiker Jennifer Hechts anbefalelsesværdige bog Doubt: A History, og den kan læses som et forsvar for tvivlen og den stille, men nødvendige refleksion.

Store filosoffer som Sokrates og Konfutse og mere moderne videnskabsfolk som Albert Einstein, var ikke bare kendetegnet ved, at de ikke bare var store tænkere, de var i høj grad også store tvivlere. Tvivlen var et helt nødvendigt led i deres arbejde og tænkning, der førte dem på sporet af ideer og løsninger, der har bragt menneskeheden frem.

Tvivl er således en ældgammel og universel praksis, som vi også i en hurtig og forvirrende tid skal huske at tage os tid til. Tvivl og usikkerhed er ikke altid morsom for os, men tvivlen fører os frem til bedre refleksioner og hjælper os til i sidste ende at træffe bedre beslutninger. Aristoteles, Platon, Marcus Aurelius, René Descartes, Søren Kierkegaard og Charles Darwin er alle eksempler på tvivlere, hvis tænkning har haft stor betydning for der, hvor vi er som mennesker i dag.

Imidlertid fortæller historiebøgerne sjældent om disse menneskers tvivl. Vi hører om de fantastiske opdagelser, sejre på slagmarken, opfindelser, resultater og succeser. Kun sjældent hører vi om den tvivl, der var et helt nødvendigt skridt på rejsen mod disse resultater.

Tvivlere har altid haft det svært

Tvivlere er gennem historien er ofte blevet undertrykt og forfulgt. Måske er det denne historie, der gør, at det i dag er svært for os at finde tid og rum til vores tvivl. Både religiøse og politiske ledere har i tidens løb slået hårdt ned på tvivlere. Et godt eksempel er den katolske kirkes ideologiske politi, inkvisitionen. I år 1600 fandt denne inkvisition præsten og astronomen Giordano Bruno skyldig i ateisme og brændte ham levende!

Tvivlere som Bruno, hvis astronomiske opdagelser var vigtige, har ofte påpeget logiske fejl ved vores tro og fasttømrede opfattelser af verdens tilstand. Reformatoren og præsten Martin Luther var i 1500-tallet er et godt eksempel på en sådan tvivler. De 95 teser han hamrede op på døren til kirken i Wittenberg, og som i sidste ende betød at mange lande i Nordeuropa fik en helt ny kirke, udsprang af tvivl og ud fra denne tvivl et ønske om fornyelse og forbedring.

På samme måde opstod en hel verdensreligion på baggrund af en enkelt persons tvivl. Siddharta Gautama – ham vi kender som Buddha – tvivlede på dele af hinduismen, og ud af denne tvivl sprang en helt ny religion. Han tvivlede for eksempel på, at sult, en udbredt praksis i hinduismen, kunne være en vej til indsigt og erkendelse, og han søgte i stedet en middelvej. Denne tanke om middelvejen blev et centralt punkt i den buddhistiske tro.

Tvivl som en forudsætning for videnskaben

Tvivl og religion er tit stødt sammen, mens tvivlen og videnskaben derimod ofte er gået hånd i hånd. Et godt eksempel på en videnskabelig tvivler er Charles Darwin. Hans teori om Arternes Oprindelse har spillet en vigtig rolle for den måde, vi i dag ser på naturen og menneskehedens oprindelse. Darwin var tvivlende over for alle teorier og teser, som han ikke fandt overbevisende. Det gjorde, at han observerede, analyserede og på baggrund heraf udviklede sin vigtige evolutionsteori.

Om det gælder tro, videnskab eller vores dagligdag, så er konklusionen klar: Tvivl kan føre til noget større, bedre.

Tvivl kan være god for dig.

Du kan gøre det samme:

Tvivle. Observere. Analysere. Reflektere.

Ligesom tvivlen førte til forbedring, fornyelse og indsigt som vi har set i eksemplerne herover, kan du også bruge tvivl til at skabe forbedring og fornyelse i din egen hverdag. Tvivl har potentiale til at påvirke dit liv positivt.

Skal du lykkes med det, så skal du først og fremmest gøre op med den tanke, som mange har: At tvivl er negativt. Selvom tvivl i tidens løb har ført til mange positive opdagelser og indsigter, bliver den i manges øjnes set som et tegn på svaghed. Og ja, tvivl kan føre til usikkerhed, endda desperation, for med tvivlen stiller vi også os selv spørgsmålet, om hvad vi overhovedet kan holde fast i. På den måde er tvivl er svær.

Men den er samtidig vigtig og nødvendig. Se din tvivl som et første skridt på en rejse, der kommer til at bringe dig et nyt og bedre sted hen. Omfavn din tvivl og giv den tid. Sig til dig selv, at din usikkerhed er en naturlig del af livet, der hjælper dig til at stille de rette spørgsmål til tilværelsen. Om hvor du er på vej hen, om vejen giver mening for dig, om den giver dig tid og ro til det, der er vigtigt for dig.

Jo mere du tvivler, jo bedre vil du kunne svare på disse spørgsmål og jo tydeligere en retning vil du have for din tilværelse. Dermed vil din tvivl – hvor vanskelig den kan forekomme i det øjeblik, hvor du tvivler – hjælpe dig til at prioritere bedre og træffe bedre beslutninger i din hverdag.

Platon havde ret

Den græske filosof Platon påpegede at selve det at tvivle, at tænke over hvordan tingene hænger sammen, i sig selv er en rensende proces. Ifølge Platon er det tvivlen, der bringer mennesket tættere på den eneste guddommelighed, der findes.

Hold fast i din tvivl. Tag ikke det, du ser, hører eller læser for gode varer. Det er et sundt udgangspunkt – og ikke kun i en valgkampstid. Med tvivlen kan du komme frem til et dybere, bedre liv.

En bog med tvivl og stille refleksion: Det fremmede og det kendte – introduktionstilbud på E-bogsversionen

Bogen Det fremmede og det kendte – Rejser 1990-2019 er på mange måder en bog til tvivlen, refleksionen og melankolien. Bogen, der er illustreret af tegneren René Svensson, indeholder tankevækkende snapshots fra en lang række rejser. Bogen består af små tekster fra Amager over Italien til Himalayas bjerge og Asiens pulserende millionbyer – steder, jeg har besøgt, og som har givet anledning til tvivl men også en retning på rejsen fra det unge til det voksne liv. Bogen er en mosaik af langsomme refleksioner, og den elektroniske version er udkommet i denne uge. Hos Arnold Busck kan du hente et gratis uddrag og købe bogen for blot 77 kroner på dette link. Det er et tidsbegrænset introduktionstilbud – god læselyst!

KØB BOGEN FOR BLOT 77 KRONER

 

Det fremmede og det kendte

2019-05-23T08:57:51+00:00

About the Author:

Jeg hedder Ole, og jeg skriver bøger og holder foredrag om undervisning og om at leve langsomt. Indtil videre er det blevet til seks anmelderroste bøger, og der er flere på vej. Jeg tror på, at de små skridt kan gøre en forskel for os, hvis vi tør tage dem med vedholdenhed og konsistens. Privat er jeg gift med Kirstine, far til Cecilie og Mikkel, bor i Ørestad og tilbringer sammen med familien mindst en måned om året i Sydøstasien.

Leave A Comment