Ikke-reaktion som en vej til ro i hverdagen

For nylig fik jeg refereret denne historie:

Ude på landet boede der en gammel bonde. En dag løb hans hest væk, og den var ikke til at finde igen. Naboerne kom forbi.

”Hvor er det synd for dig, at din hest er løbet væk, ” sagde naboerne.

”Måske,” svarede bonden.

Dagen efter kom den bortløbne hest tilbage. Med sig havde den tre vildheste, som bondens søn kunne tæmme. Naboerne kom på besøg igen.

”Hvor er du heldig. Nu har du fire heste,” sagde de.

”Måske,” svarede bonden.

Et par dage senere red bondens søn en tur på en af hestene. Han faldt af hesten, kom slemt til skade og lå længe derefter med et brækket ben, der gjorde ham halt. Naboerne kom på sygebesøg.

”Hvor er det synd for dig, at din søn er kommet til skade,” sagde naboerne. ”Nu kan han ikke hjælpe dig i marken.”

”Måske,” svarede bonden.

På den tid kom landet i krig med det store naboland mod syd. Hæren rejste derfor rundt i landet for at hente unge mænd, der skulle kæmpe i krigen. De kom også til bondens hus, men da de så, at bondens søn var kommet til skade, blev sønnen fritaget for militærtjeneste. Endnu engang kom naboerne forbi.

”Hvor er det heldigt, at din søn er blevet fritaget for at deltage i den forfærdelige krig,” sagde naboerne.

”Måske,” svarede bonden.

Vi reagerer og dømmer for meget

Der er naturligvis en pointe i denne historie. Vi kender ikke fremtiden, men vi er så utrolig gode til at bedømme den, bekymre os om den. Vi er enten urealistisk optimistiske eller urealistisk negative om fremtiden. Det første fører hurtigt til skuffelser, det sidste til unødig angst og bekymring. Det koster ro i hverdagen.

I det hele taget bruger vi alt for mange mentale kræfter på at dømme og vurdere. Det gælder i høj grad også de ting, som vi ikke kan påvirke. Vi ved godt, at der er ting og begivenheder, som vi ikke kan påvirke, men alligevel lader vi os følelsesmæssigt overvælde af dem. Vi reagerer, og en travl hverdag bliver præget af små og store op- og nedture. Toget om morgenen er forsinket. Øv. En god arbejdsopgave dumper ind i indbakken. Yes. En kollega siger noget irriterende i frokostpausen. Øv. Der er ryddet op i huset eller lejligheden derhjemme. Yes. Ens datter plager om at få den nyeste iPad. Øv. Vores dage bliver usunde rutsjebaneture, hvis vi hele tiden reagerer. Det koster vores fokus, koncentration og den mentale balance.

At praktisere ikke-reaktion som vej til ro i hverdagen

Bonden i historien gjorde noget andet. Han praktiserede ikke-reaktion. Han lod sig ikke rive med, hverken af øjeblikket eller af udsigterne til en fremtid, som han alligevel ikke kunne påvirke. Han kom til at fremstå som en klippe af ro, en stoiker blandt naboer, der lod sig styre af her-og-nu-følelser. De bedømte også en fremtid, som de ikke havde nogen indflydelse på. De reagerede. De var ikke i balance.

Ved at praktisere ikke-reaktion når livets tildragelser melder sig, får vi et værktøj, der kan give os mere ro. Det gælder både, når det går godt, og når det går mindre godt. Du kan starte allerede i dag. Hvornår kan du lige som bonden sige måske? Eller kan du lade helt være med at sige noget? I stedet blot være til stede? Føle ro i hverdagen? Lade livet komme til dig, som det er. Trække vejret og gå videre?

---

Tak fordi du læser med. Du kan få flere ideer og perspektiver i mit nyhedsbrev Søndagslisten. Hver søndag morgen sender jeg dig en artikel om det enkle, det langsomme og det meningsfulde liv. Der er mere end 4.250 tilmeldte, der læser med hver uge. Du kan være med ved at tilmelde dig i boksen herover.