Kintsugi: En livsfilosofi til det brudte, det skårede og det, der skal repareres

Sådan er historien: I 1400-tallets Japan var Ashitaga Yoshimasa shogun, landets øverste leder. En af hans ansatte ved hoffet havde tabt et stykke keramik på gulvet, og stykket blev efterfølgende limet sammen på bedste beskub. Imidlertid var den magtfulde shogun så utilfreds med resultatet, at han væmmedes ved det. Ashitaga Yoshimasa ansatte derfor nogle japanske kunsthåndværkere, og bad dem om at finde en mere æstetisk tilfredsstillende løsning, når skårene fra den kostbare keramik skulle klinkes.

Kunsthåndværkernes løsning på problemet blev kunstarten Kintsugi. Direkte oversat betyder det ”at forbinde med guld”. Man skulle ikke tro det, men det er et ord og et begreb, der kan hjælpe os i en travl hverdag i Danmark i 2019 – se hvordan erunder.

Hvad er Kintsugi?

Men hvad er det egentlig for noget, Kintsugi?

Kintsugi er to ting: Det er en teknik, man bruger, når man limer keramik, der er gået i stykker, og det er en livsfilosofi, der hjælper os, når tilværelsen er svær.

I traditionel kintsugi bruger man ægte guld (som regel i pulverform), lim og en tynd pensel. Det kræver dygtighed og års øvelse at mestre kintsugi, men du kan øve dig, og du kan faktisk købe et kintsugi-sæt online, så du kan lære teknikken.

Hvis du gør det, så vil du se, at et stykke keramik, måske dit yndlings-kaffekrus der er smadret, faktisk bliver smukkere, når du har samlet gennem kintsugi og den flotte guldlak, der anvendes til processen.

Og heri ligger hele pointen: Ud af det brudte, det skårede og det, der skal repareres, når du frem til noget, der er bedre. flottere og mere meningsfuldt end det, der var i forvejen.

Tankevækkende, ikke sandt? Hvis du vil have en bedre fornemmelse af processen, og hvor smukke resultater, der kan skabes med kintsugi, så prøv at se videoen herunder. Den viser ganske godt, at i stedet for at smide en ting væk, kan vi i stedet ende med at sætte endnu mere pris på den.

 Kintsugi som livsfilosofi

Dermed handler kintsugi ikke bare om at reparere keramik. Kintsugi er en metafor for livet i sig selv, og en livsfilosofi, der minder os om, at det, der går i stykker for os, kan blive samlet igen. At vi kan komme stærkere og smukkere ud på den anden side, efter vi er krakeleret under pres. Eller som den persiske digter Rumi udtrykte det:

Såret er det sted, hvor lyset kommer ind i dig.

Vi pådrager os alle sammen sår fra tid til anden. Det er en del af tilværelsen, at vi har skår, som vi skal klinke, men de er også med til at forme os, gøre os klogere, ældre, modtagelige. Kintsugi fortæller os, at vi ikke behøver at skjule de sår, vi bærer rundt på. I stedet kan vi omfavne dem, gøre dem smukke og huske os selv på, at vejen mellem svaghed og styrke er kortere, end vi tror.

Kintsugi tager afsæt i det øjeblik, hvor noget går i stykker, hvor presset bliver så stort, at noget smadres. Det kan være en skål, vi taber på køkkengulvet, det kan være øjeblikket, hvor vi går ned og bliver sygemeldt med stress.

Desuden viser kintsugi os, at objektet – om det er en skål eller et menneske – stadig er noget særligt. At øjeblikket, hvor det går i stykker, blot er et skridt på vejen, en del af en rejse mod at komme et nyt, bedre og smukkere sted hen. Det er den rejse, der er længere, vigtigere og mere meningsfuld for os.

Kintsugi-filosofien hjælper os til at komme gennem tab og kriser, fordi den helt konkret viser os, at vi kan samle skårene, og når rejsen er forbi stå tilbage med et bedre resultat. Kintsugi fortæller os, at det hele ikke behøver at være perfekt. At vi ikke skal være glatte og rynkefri, men at vi er smukkest når, vi viser vores ar, og demonstrerer, at vi er hele mennesker.

Sådan kan du bruge Kintsugi-filosofien i din hverdag

Kan disse tanker, der stammer fra 1400-tallets Japan, omsættes til en dansk hverdag i 2019? Det er jeg helt overbevist om. Overvej for eksempel:

At reparere i stedet for at smide ud

Kintsugi kan gøre os til mere bevidste og bæredygtige forbrugere. Hele teknikken går nemlig ud på, at vi reparerer det, der er gået i stykker i stedet for at smide det i skraldespanden. Det er godt for miljøet, for vores pengepung og det kan overføres til andre ting end keramik. Måske kan din gamle telefon eller dine tennissko holde lidt længere?

At omfavne dine svagheder

Kintsugis udgangspunkt er, at noget er gået i stykker. Det er det, afsæt man arbejder ud fra, og det, der i sidste ende fører til et smukt resultat. På samme måde kan du sige til dig selv, at dine svagheder og mangler er en helt naturlig del af det menneske, du er, og hvis du limer dem sammen med den rigtige guldlak, rejser du dig og kommer til at blomstre.

At være mere tålmodig

Kintsugi er ikke et quick fix. Det tager tid at reparere keramik ved hjælp af kintsugi. Ligeledes tager det tid, måske flere år, at lære at mestre teknikken. Det er ikke noget problem. Det handler ikke om at komme hurtigt frem. Det handler om at komme frem til det rigtige sted.

At lade være med at hvile på dine laurbær

Selv den største og smukkeste skål kan gå i stykker. Det forestiller vi os ikke, at den kan, og derfor rammer slaget os hårdere, end det behøver. På samme måde befinder vi os nogle gange steder i livet, hvor vi tror, at vi er usårlige, og der ikke er noget, der kan gå galt. Det kan det, og lige så vel som det er sundt at huske, at skår kan klinkes, er det sundt at være bevidst om, at vi ikke altid står på toppen af et bjerg og kan skue ud over det hele.

At se skønheden i det uperfekte

Kintsugis afsæt er, at man tager noget, der er uperfekt, og gør det smukt. Det er en god tilgang til livet, og hviler på de samme tanker som en anden japansk livsfilosofi, wabi-sabi. Den kan du læse om i denne artikel.

Kintsugi og din egen refleksion

Prøv at bruge et stille øjeblik på at reflektere over en situation, hvor noget du holdt af, gik i stykker. Måske en tekande, måske et job eller et parforhold. Hvordan klinkede du skårene? Hvordan kom du videre? Hvordan kan du, når noget tilsvarende sker igen, bruge kintsugi-filosofien til at skabe noget, der er smukkere og stærkere?

Det er gode overvejelser, der vil hjælpe dig, næste gang du taber noget på gulvet. Du kommer til at stå med noget, der er smukkere, bedre.

Kilde og inspiration til denne artikel: Erin Niimi Longhurst: Japonisme. Ikigai, forest bathing, wabi-sabi and more. Harper Collins. 2018.

Foto: Emilie Haut.

 

Vil du have mere østerlandsk inspiration? Læs Det fremmede og det kendte

Det fremmede og det kendte – Rejser 1990-2019 er en anderledes rejsebog, der hylder det langsomme, melankolien og den stille iagttagelse. Bogen er en mosaik af korte, poetiske tekster fra tre årtiers rejser i især det sydlige Asien. Det tankegods, som Kintsugi hviler på, er en understrøm i bogen, der kan inspirere dig til at sænke farten og suge indtryk til dig fra fremmede steder og kulturer. Bogen kan købes hos alle førende online-boghandlere, og du kan se mere om den her.

Køb det fremmede og det kendte

 

Det fremmede og det kendte

2019-06-14T09:00:32+00:00

About the Author:

Jeg hedder Ole, og jeg skriver bøger og holder foredrag om undervisning og om at leve langsomt. Indtil videre er det blevet til seks anmelderroste bøger, og der er flere på vej. Jeg tror på, at de små skridt kan gøre en forskel for os, hvis vi tør tage dem med vedholdenhed og konsistens. Privat er jeg gift med Kirstine, far til Cecilie og Mikkel, bor i Ørestad og tilbringer sammen med familien mindst en måned om året i Sydøstasien.

Leave A Comment