Opskriften på held

Har du nogen sinde tænkt?

Hold kæft, hvor er hun heldig!

Eller:

Øv, nu var jeg uheldig IGEN!

Indrømmet, det har jeg. Især det sidste. Jeg har en lang historie med at være uheldig i pengesager, med jobsamtaler, med det fodboldhold jeg holder med, med at spilde kaffe på virkelig upraktiske tidspunkter og med at glemme ting jeg holder af på steder, hvor jeg ikke kan få dem igen (fly til Kathmandu, foredragssale, bænke på banegårdsperroner).

Og samtidig har jeg kunnet se andre være heldige med deres aktieinvesteringer, få et nye og attraktive jobs ved pludseligt opståede tilfældigheder (svineheld!) eller på magisk vis få de ting, de havde glemt tilbage igen.

Øv!

Held er ikke tilfældigt

Forleden dag cyklede jeg gennem København, mens jeg lyttede til den glimrende og anbefalelsesværdige podcast Simplify. Her var der et tankevækkende interview med forfatteren Janice Kaplan, der sammen med Barnaby Marsh netop har udgivet bogen How Luck Happens.

Bogen, der både er baseret på ny forskning og en lang række konkrete eksempler, punkterer myten om, at vi ikke har nogen indflydelse på, om vi er heldige eller ej. Vi har en tendens til at se på held, som noget vi har, eller som noget vi ikke har. Vi tror, at held er noget, der på mystisk vis kan opstå og på lige så mystisk vis kan forsvinde igen.

Ifølge Marsh og Kaplan er det en fejlagtig opfattelse, for held er ikke kun et spørgsmål om … held!

Vi kender situationen, hvor vi er til et middagsselskab. Vi får en mand til bords, som tilfældigvis er ansat i det firma, hvor vi virkelig, virkelig godt tænke os at få et job. Det bliver til en hyggelig snak, kemien er god, og ugen efter skaber vi forbindelse til ham på LinkedIn. Yderligere nogle uger senere fører den kontakt til en samtale i drømmefirmaet, og to måneder senere starter vi i drømmejobbet.

Mange ville sige, at det var held. Kaplan og Marsh hævder, at det er meget mere end det.

Jo, der er et element af tilfældighed i, at vi får netop denne mand til bords, men det er ikke ensbetydende med, at et drømmejob i drømmefirmaet bliver vores. Vi skal vise talent, udfolde vores tanker og visioner, og vi skal kunne tale med ham på en god og meningsfuld måde. Endelig skal vi arbejde hårdt med at følge op på kontakten, ligesom vi i mange år inden middagsselskabet har arbejdet hårdt på at udvikle vores kompetencer, så vi i det hele taget er attraktive at ansætte for det pågældende firma. Alle disse ting spiller ind.

Opskriften på held består af tilfældigheder, talent og hårdt arbejde

Held opstår altså i krydsfeltet mellem tilfældigheder, talent og hårdt arbejde. Jeg er ikke så god til grafik, men jeg har forsøgt at illustrere det på billedet herunder. Det er i det felt, hvor de tre cirkler lapper over hinanden, at held opstår.

Opskriften på held 20 Skridt

Man kan se heldet som en enarmet tyveknægt. Hvis den skal vise tre kirsebær for, at vi får den store gevinst, så øger vi vores sandsynlighed for at få gevinsten, hvis vi kan få de to kirsebær, talent og hårdt arbejde, til at sidde fast. Så er det kun det tredje kirsebær, tilfældigheder, vi skal have til at rulle på plads.

Opskriften på held i praksis

Marsh og Kaplan anviser i deres bog en række konkrete skridt, vi kan tage, hvis vi gerne vil blive mere heldige. De anerkender, at der selvfølgelig er situationer, hvor man bare er uheldig – som hvis jeg bliver mejet ned af en lastbil, når jeg skal cykle en tur senere i dag – men den type uheld er faktisk meget sjældne. I stedet kan vi inden for den ramme, der er i vores normale hverdag faktisk gøre meget for at blive mere heldige.

  • Vi kan være vedholdende og passionerede i forhold til vores drømme og ambitioner. Vi skal ikke give op, for det er sjældent i første, men måske i femte, tiende eller tyvende forsøg, at heldet viser sig. Forfatteren John Grisham blev afvist af 28 forlag. Så sendte han et manuskript til det 29. forlag. I dag er hans bøger solgt i mere end 275 millioner eksemplarer i alverdens lande. Heldig? Nej. Vedholdende og passioneret? Ja.
  • Vi kan placere os selv i situationer og på steder, hvor det er mere sandsynligt, at held opstår. Der er en grund til, at så mange aspirerende skuespillere rejser til Los Angeles. Så er de tættere på Hollywood og på at blive heldige. Hvis de i stedet bosatte sig på Svalbard, ville sandsynligheden for at blive opdaget af en agent eller en producer nok være mindre.
  • Vi kan gå imod strømmen. Der er stadig mange håbefulde skuespillere i Los Angeles. For at opnå heldet skal vi have modet til at gøre noget, som de andre ikke gør. Det gjorde højdespringeren Dick Fosbury i 1960’erne, hvor han opfandt sin egen og helt anderledes måde at springe højdespring på. I dag gør alle sådan, men dengang var det nyt, og han vandt en masse medaljer på at gå imod strømmen.
  • Vi kan skabe et netværk af bekendte. Vi er mest komfortable i vores tætteste netværk, familie, gode venner og de bedste kolleger, men de bedste muligheder for at opsøge heldet ligger sjældent i vores nærmeste netværk. I forskningen, som Marsh og Kaplan henviser til, kaldes det weak ties, og jo mere vi dyrker disse yderligt liggende bånd, jo større sandsynlighed er der for, at vi bliver heldige. I den forbindelse hjælper det, hvis du er bevidst om, hvilket held du er ude efter.
  • Vi kan lave forskellige aktiviteter. Hvis vi hele tiden gør det samme og bevæger os i de samme cirkler, så bliver vilkårene for heldet vanskeligere. Miks tingene i stedet.

Kan vi forebygge uheld?

Et andet spørgsmål, der knytter sig til emnet, er spørgsmålet om, hvorvidt vi kan undgå uheld. Her siger Marsh og Kaplan, at forberedelse er den bedste måde, hvorpå vi kan reducere risikoen for uheld. Vi skal fokusere på det, vi kan påvirke i stedet for at fokusere på vores angst for de ting, som vi ikke kan påvirke. Mange er angste for, at deres fly dratter ned, men det er ikke særlig sandsynligt. I stedet for at fokusere på det usandsynlige kan vi forberede det sandsynlige. Dem, der dør i en ildebrand er måske uheldige, mens dem, der har husket at sætte nye batterier i røgalarmen har forberedt sig. De har så at sige forebygget uheldet.

Der kan også være situationer, hvor uheldet fører nye muligheder med sig. Måske bliver vi fyret på vores job, men det kan på sigt føre til en ny og mere heldig karrierevej. Måske bliver vi forladt af vores partner, er ulykkelige et stykke tid, men så møder vi vores livs kærlighed.

Tankegangen om, hvordan uheld kan føre noget godt med sig er illustreret her:

Forebygge uheld

Vi står på en bakketop. Så rammer uheldet, og vi ryger ned i dalen. Imidlertid er dalen forudsætning for at komme videre, højere op. Til sidst står vi ikke bare på en bakketop, men på en bjergtop, hvor udsigten er strålende, og vi føler os heldige og privilegerede. Det er en god måde at tænke på, når uheldet rammer.

Vil du læse mere om held?

Hvis du vil læse How Luck Happens, kan du finde den her, og hvis du vil lytte til den podcast, der bragte mig på sporet af at planlægge heldet og forebygge uheldet, kan du lytte til den her.

Begge er værd at bruge tid på. Jeg tror ikke, at vi kan være heldige hele tiden. Det er der ikke nogen, der kan. Men måske kan vi gøre noget for at øge vores chancer for en lille smule held i hverdagen. Jeg tror det. Tror du?

2018-06-07T12:35:33+00:00

About the Author:

Leave A Comment