Valgfrihedens tyranni

En af de bedste læseoplevelser jeg har haft på det sidste, er Barry Schwartz’ Valgfrihedens tyranni. Det er en moderne klassiker inden for feltet af personlig udvikling. Schwartz skrev den i 2005 og med den udvikling i kommunikation og medieplatforme, der har været siden da, er bogen mere aktuel end nogensinde.

Valgfrihedens tyranni udfordrer den grundtanke, at valgfrihed altid er godt. Det er en tanke, vi alle sammen er vokset op med, og når det gælder frihedsrettigheder som ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, demokrati, er valgfriheden selvfølgelig en god ting. På andre områder er Schwartz ikke så sikker, og jeg er totalt enig med ham. Derfor vil jeg i denne artikel gerne præsentere hans tanker og give nogle konkrete bud på, hvordan vi kan tøjle de mange valg, så vi får mere overblik og overskud.

Ifølge Schwartz kan det, at vi hele tiden bliver konfronteret med så mange valg føre til stress. Det er simpelthen så vært at vælge, og når vi endelig har truffet et valg, kan den blotte eksistens af andre valg gøre os usikre. Hvad nu, hvis vi valgte forkert?

Bogen viser, hvordan vi kan undgå de negative effekter af den overflod af valg, vi står over for. Det kan vi gøre ved konstruktivt at begrænse antallet af valg, vi har i hverdagen og ved at vælge en anden tilgang til, hvornår vi er tilfredse med vores valg.

Mængden af valg er vokset

I de seneste årtier er mængden af de valg, vi skal træffe, vokset dramatisk. Monopoler er faldet og en digital revolution er kommet til. Der er mange flere uddannelser at vælge imellem, og der er et overbud af varer både i fysiske butikker og online. Arbejdslivet er mere komplekst og kræver flere valg end før. Virkeligheden er, at vi skal træffe flere valg end på noget andet tidspunkt i menneskehedens historie.

Jo flere valg vi har, jo vanskeligere bliver det også at træffe en god beslutning. Eller som den franske eksistentialist Albert Camus spurgte:

Skal jeg slå mig selv ihjel eller drikke en kop kaffe?

Camus’ pointe var at understrege, at vi hvert eneste øjeblik af vores liv, træffer et valg. I takt med at vi står over for flere og flere valg, bliver livet mere kompliceret.

At vælge rigtigt kræver viden

I dag har vi et væld af valg, når det gælder forsikringer, boliglån og pensionsordninger. Men vi mangler basal viden til at gennemskue disse komplekse områder af tilværelsen – jeg kan i hvert fald ikke forklare min pensionsordning for mig selv og sige, om jeg har truffet et kvalificeret og rigtigt valg. Uden forudsætninger bliver det svært at træffe rigtige valg.

Det lægger en stor byrde på den enkelte. Der er en hårfin balance mellem valgfrihed og denne individuelle byrde. Når vi ikke har tilstrækkelig viden til at træffe den rigtige beslutning, når vi står over for disse komplekse problemer, kommer vi til at træffe valg baseret på det, vi tror, eller på noget, vi har oplevet i fortiden. De mange valg gør det sværere for os at tage en rationel beslutning.

Valg indebærer fravalg – det kan gøre os utilfredse

Schwartz peger i bogen også på, at jo flere valg vi har, jo mindre tilfredsstillelse får vi fra vores beslutninger. Valgene indebærer konstante fravalg, eller det, man kalder for valgomkostninger.

Valgomkostningen ved at vælge kartoffelsuppe til aftensmad er, at du går glip af den rødspættefilet, du også havde overvejet. Det kan få dig til at føle dig mindre tilfreds. Hvad nu, hvis du i stedet ikke havde behøvet at vælge?

I bogen refererer Schwartz en række forskningsprojekter, der dokumenterer, hvordan denne valgomkostning, gør os mindre tilfredse med den beslutning, vi ender med at træffe. Vi kommer til at opfatte vores beslutning som mindre exceptionel, mindre noget særligt og dermed mindre attraktiv. De mange valg fører ikke alene til, at vi får vanskeligere ved at træffe beslutninger, men også at vi bliver mindre glade for de beslutninger, vi træffer.

Fordi vi kan få og vælge så mange nye ting hele tiden, så varer vores glæde ved dem kort. Inden længe kan vi jo få noget nyt.

Valgfrihed og velstandsfremgang gør os ikke lykkelige

Der er intet, der tyder på, at valgfrihed og velstandsfremgang gør os mere lykkelige. Tværtimod viser undersøgelser både i Danmark og andre lande, at lykkeniveauet er faldende. Folk er ramt af stress, angst og depressioner i hidtil uset grad – til trods for at BNP vokser, samfundsøkonomien er sund, og vi har en masse, vi kan vælge imellem.

Schwartz kobler denne udvikling sammen med overfloden af valg. Vi bliver skuffede over vores valg og bebrejder os selv. Det er nemlig nemmere at bebrejde os selv for skuffende resultater i en verden fuld af valg sammenlignet med en verden med begrænsede muligheder.

Er du en ”maksimalist”?

Valg er mere krævende og mindre tilfredsstillende, hvis du er en maksimalist. Hvis du er typen, der kun søger og accepterer det bedste, kan du hurtigt blive overvældet. Du kommer ind i en labyrint af overvejelser, som kan stresse dig. Med endeløse valgmuligheder skal du bruge lang tid på sammenligninger, argumenter for og imod og overvejelser om forskellige scenarier. Risikoen er også, at en ”hvad-nu-hvis ”-tankegang kommer til at dominere, efter maksimalisten har truffet en beslutning. Man spørger sig selv:

Havde det været bedre at træffe et andet valg?

Kan du blive en ”tilfredser”?

Heldigvis er der en anden vej end maksimalistens. Du kan blive en tilfredser i stedet. Her bliver du i stand til at tænke, det er godt nok, og det kan være en enorm hjælp.

Det bedste er ikke målet for en tilfredser. Er du tilfredser, har du en strategi for at træffe beslutninger, der møder dine standarder, men som så også stopper der.

Som tilfredser deler du dine valg ind i to kategorier: Dem, der møder standarden, og dem, der ikke gør. Måske har du brug for en grå uldsweater til de kolde vintermåneder. Den skal passe, være varm og må ikke koste mere end 300 kroner. Det er dine standarder. Du går ikke op i mærker, tilbud og alt muligt andet, du kan vælge. Når du finder en sweater, der møder dine standarder, så køber du den, end of story! Du tænker ikke på, om der er et bedre tilbud henne om hjørnet eller i den næste netbutik.

Du kan også blive en tilfredser. Det er noget, du beslutter dig for. Det starter med at droppe forventningen om, at du skal opnå det bedste.

Frivillige fravalg

I Valgfrihedens tyranni anviser Barry Schwartz flere veje ud af tyranniet. En af dem er strategien om frivillige fravalg. Hvis vi sætter frivillige begrænsninger på vores valg, kan det styrke vores sociale relationer og psykiske velbefindende.

Vi bruger flere penge end før, men vi bruger mindre tid sammen med de mennesker, der betyder noget for os. Det går ud over vores psykiske helbred, at vi forsømmer sociale relationer. At indgå i fællesskaber er derimod en vigtig kur mod depression og følelsen af at være ulykkelig. Det påviser Schwartz i bogen med henvisning til et stort forskningsgrundlag.

Skal vi indgå i sådanne meningsfulde fællesskaber, er det vigtigt, at vi ”skruer ned for os selv.” Det gør vi ifølge Schwartz bedst ved at sætte regler for os selv, der begrænser antallet af valg, vi står over for. Det kræver disciplin, men det kan gøre vores liv mere enkelt og overskueligt. Dermed får vi igen overskud til fællesskaberne og de sociale relationer. En regel for dig selv kan for eksempel være aldrig at lægge mere end 10 varer i indkøbskurven, når du køber ind, men der er mange muligheder.

Reflektér over dine beslutninger

Hvis du vil begrænse antallet af valg og derved komme til at leve mere enkelt, foreslår Schwartz, at du reflekterer over dine seneste beslutninger, både store og små. Hvilke skridt var der i din beslutningsproces? Hvor lang tid tog det? Hvilke overvejelser gjorde du dig, og hvad gjorde de overvejelser ved dig?

Overvej dernæst om beslutningsprocessen havde været nemmere for dig, hvis du havde gjort som en tilfredser. Kunne du have sagt det er godt nok på et tidligere tidspunkt?

Er det en strategi, du kan bruge i din egen tilværelse? Kan du lave frivillige fravalg og blive en tilfredser? Kunne det gøre dit liv nemmere og mere enkelt?

Gratis webinar: Slow living 101 – kom i gang med dit langsomme liv

Slow living er en livsstil, der kan hjælpe dig til at begrænse tilværelsens mange valg, så du får mere tid og overskud. Hvis du gerne vil blive klogere på, hvad slow living er for noget, og hvordan det kan tage sig ud i en dansk hverdag har jeg lavet Slow living 101 – kom i gang med dit langsomme liv. Det er et gratis, optaget webinar, hvor jeg formidler viden om:

  • Hvad slow living-livsstilen går ud på.
  • Hvad langsomfilosofien er for noget, og hvordan den opstod.
  • Hvordan du med 5 helt konkrete skridt kan sætte tempoet ned i din hverdag – uden at sige dit job og flytte til en ødegård i Sverige.

Webinaret er GRATIS, fordi jeg gerne vil vise dig, hvordan du enkelt og med små skridt kan leve langsommere i din hverdag. Det tager lige knap en time, og du bestemmer selv, hvornår du gerne vil se det. Det er muligt både at vælge fastsætte tidspunkter eller se webinaret med det samme. Du kan tilmelde dig på dette link og tage dit første skridt i retning af et liv, hvor du har tid til det vigtige.

Tilmeld dig slow living 101 – det er gratis

 

2019-12-03T10:18:00+00:00

About the Author:

Jeg hedder Ole, og jeg skriver bøger og holder foredrag om undervisning og om at leve langsomt. Indtil videre er det blevet til seks anmelderroste bøger, og der er flere på vej. Jeg tror på, at de små skridt kan gøre en forskel for os, hvis vi tør tage dem med vedholdenhed og konsistens. Privat er jeg gift med Kirstine, far til Cecilie og Mikkel, bor i Ørestad og tilbringer sammen med familien mindst en måned om året i Sydøstasien.

Leave A Comment