Der er et faktum, der gør det at undervise meget mere besværligt, end man lige tror:
At elever er forskellige, og de lærer forskelligt.
Naturligvis ville det være meget nemmere, hvis eleverne var ens. Så ville det som lærer være meget enklere at strømline sin forberedelse, klasseledelse ville være en ren søndagstur, og man ville være sikker på at ramme alle sine elever.
Enhver der har stået i et undervisningslokale og skullet formidle et fagligt stof ved udmærket godt, at det ikke er sådan. Elever har forskellige personlige og faglige kompetencer, forskellige grader af modenhed, forskellig forforståelse om et givent emne og forskellige måder at arbejde på. Nogle foretrækker at arbejde alene, andre at arbejde i grupper. Nogle elever lærer bedst ved at lytte, mens andre skal prøve tingene selv. Nogle vil gerne høre musik, mens de arbejder, andre har brug for stilhed. Nogle er kreative, nogle er perspektiverende, andre døjer med motivationen, andre igen med basale, faglige kundskaber. Nogle elever bliver hjulpet godt af digitale læremidler, mens andre bliver distraherede af aktiviteterne på skærmene.
Og på en eller anden måde skal man som underviser forsøge at rumme alle disse elevtyper. Det er noget af en opgave, ikke mindst i en tid, hvor lærerjobbet i stigende grad er komplekst og præget af forandringer.
Undervisningsdifferentiering i praksis
Hvad kan man som underviser så gøre, så man kan bedrive differentiering, der er meningsfuld for elever, og som ikke er noget, man knækker halsen på i overforberedelse? Det er en svær opgave, men der er heldigvis også en række gode, simple greb, man kan foretage. Her får du ti enkle idéer til undervisningsdifferentiering. De kræver hverken en masse tid, penge eller særlige kompetencer.
1. Brug et gratis planlægningsskema
Start med at tænke, at undervisningsdifferentiering er et gennemgående princip, hvorefter du tilrettelægger din undervisning, fremfor noget du gør ved siden af din øvrige forberedelse. Brug derfor dette gratis planlægningsskema, når du skal planlægge differentieret undervisning (du skal blot bruge den første side af dokumentet og kan bruge resten, som du lyster).
2. Udendørs undervisning for at tilgodese forskellige læringsstile
Planlæg en hel dag, hvor I udelukkende arbejder udendørs. Det vil tilgodese de elever, der har andre læringsstile end dem, der sædvanligvis bliver tilgodeset i undervisningen (typisk de auditive og visuelle læringsstile).
3. Undervisningsdifferentiering med heterogene grupper
Forsøg at danne heterogene grupper frem for homogene grupper, næste gang du skal tilrettelægge gruppearbejde. Forsøg også at danne grupper ud fra et totalt tilfældighedsprincip. Du kan bruge et værktøj som www.classtools.net, hvor du kan taste elevernes navne ind. Så klikker du, om du ønsker to, tre, fire eller fem elever i hver gruppe, og så klarer programmet resten. Vis hele processen på smartboard eller projektor – så tilføjer du også et spændingsmoment til din undervisning.
4. Indret dit lokale med zoner til undervisningsdifferentiering
Begynd at eksperimentere med at inddele dit undervisningslokale i zoner. Lad dig inspirere af indretningen af IC 3-togene, der kører mellem landsdelene og indret for eksempel en stillezone, hvor elever kan arbejde i ro og uden distraktioner. Lav også en materialezone, en samarbejdszone, et område til stående arbejde og et vejledningsbord, hvor du kan have ”kontortid” og give eleverne feedback. Overvej også at lave en mindfulnesszone eller en meditationszone med puder, yogamåtter, meditationsmusik og et par duftlys. Jeg har selv haft stor glæde af på en sådan måde at indrette mine undervisningslokaler anderledes og oplevet særdeles positiv elevrespons herpå. Husk, det ikke er noget, der kræver nye møbelindkøb, men det blot er en anden måde at tænke læringsrummet på.
5. Giv eleverne roller i klassediskussioner
Næste gang du skal tilrettelægge en klassediskussion, så læg dig på forhånd fast på mindst fire roller, som du tildeler navngivne elever. Det kan være opponent, referatkaptajn, provokatør, perspektiveringsmester, researcher, tilhænger og så videre. Det hjælper til at få alle elever med i diskussionen på et niveau, der passer til deres kompetencer.
6. Brug legoklodser til undervisningsdifferentiering
Udstyr alle dine elever med farvede kopper, lego- eller duploklodser i farverne rød, gul og grøn. Når de er i gang med at løse en opgave, så bed dem om at stable klodserne alt efter, hvor godt de er i gang. Grøn klods øverst betyder, at de har forstået opgaven og er godt i gang med at løse den. Gul klods øverst betyder, at de er i gang, men også synes, at opgaven er lidt svær. Rød klods øverst betyder, at de synes, at den er meget svær, eller at de måske ligefrem er gået i stå og har brug for hjælp. På den måde kan du som lærer kanalisere din hjælp derhen, hvor behovet er størst.
7. Undervisningsdifferentiering efter de 7 intelligenser
Lav et opgavesæt, hvor opgaven og materialet (for eksempel en tekst, eleverne skal læse, eller en matematikopgave, de skal løse) er formuleret sådan, at der er måder at løse den på, der svarer til hver af Howard Gardners 7 intelligenser. Man kan lægge op til, at eleverne må præsentere deres opgave som et stykke musik, eller de kan få lov at omforme spørgsmålene til en litterær tekst, til statistisk materiale med grafer, søjlediagrammer, regneark osv.
8. Giv dine elever en køreplan
En køreplan er ikke det samme som en opgaveformulering. En køreplan er en vejledning i, hvordan en opgave skal løses. Hvad er det første, eleven skal gøre? Det næste? Hvad skal de gøre for at sikre sig, at opgaven er løst? Det er en enorm hjælp for især de udfordrede elever. Du kan se eksempler på en køreplan i denne bog.
9. Lav infographics eller piktogrammer i stedet for traditionelle Power Points
Mange elever er mere visuelt orienterede end deres lærere. Hvis man tager højde for det, så hjælper man eleverne på vej. Piktochart er et genialt redskab til at lave piktogrammer og infographics, som jeg selv har stor glæde af i min egen undervisning. Med Piktochart får du mulighed for at præsentere din faglige formidling på nye og originale måder, der tilgodeser elever, der er visuelt orienterede, og som har svært ved megen tekst.
10. Lærersamarbejde om undervisningsdifferentiering
Tag initiativ til en studiekreds om differentiering på din arbejdsplads. Overtal din leder til, at I får budget til at indkøbe det bedste materiale, både digitalt og i form af trykte bøger, der findes om undervisningsdifferentiering. Studér det og aftal, at I mødes hver anden tirsdag eftermiddag gennem mindst et og helst to semestre. I kan skiftes til at præsentere for hinanden, hvad I har læst siden sidst, hvilke nye værktøjer I har anvendt i undervisningen, og hvilke erfaringer I har gjort jer med undervisningsdifferentiering i praksis. En sådan mastermind-gruppe er guld værd, og kan viderebringe værdifuld viden, praksiserfaring og konkrete undervisningsideer til resten af lærerkollegiet.
En tilbagevendende udfordring
Undervisningsdifferentiering er ikke nogen ny udfordring. Det er et emne, man har talt om i pædagogikkens verden siden 1970’erne – og i andre afskygninger længere tid endnu. Imidlertid har det også været en nød, der er svær at knække, og som ikke er blevet mindre aktuel i en tid med besparelser, inklusion og masseuddannelser. Med disse 10 enkle ideer til undervisningsdifferentiering er du som lærer godt på vej til at løse udfordringen i din daglige praksis.
Interesseret i et kursus om undervisningsdifferentiering?
Kurset Undervisningsdifferentiering er 20 Skridts mest populære underviserkursus, der har været afholdt både på en lang række grundskoler, erhvervsskoler og almene gymnasier. Det er baseret på denne anmelderroste bog, og det tilpasses altid den enkelte skoles ønsker og behov. Du kan læse mere om kurset her.