Inden vi fortsætter med denne artikel, er der noget, jeg gerne vil slå fast:

ChatGPT og andre former for kunstig intelligens er ikke en erstatning for rigtige mennesker.

En robot er ikke en erstatning for en psykolog, en læge eller en anden fagprofessionel, hvis du har ondt i livet og brug for hjælp.

Kunstig intelligens skal ikke erstatte menneskelige relationer, venskaber og gode, dybe samtaler.

Når det er sagt, og når vi husker hinanden på, at vi altid skal bruge vores sunde fornuft og gå kritisk til værks, når det gælder ny teknologi, så er det måske værd at standse op et øjeblik? Reflektere over, om fremkomsten af robotter og kunstig intelligens kan hjælpe os?

Med ovenstående vigtige forbehold in mente, så tror jeg, at kunstig intelligens kan hjælpe os. Det gælder ikke bare i vores arbejdsliv, men også mere privat.

Jeg er ikke teknisk ekspert, men det seneste år har jeg arbejdet indgående med samtalerobotten ChatGPT, jeg har studeret kunstig intelligens, og jeg har været både skræmt og fascineret. Men jeg må også erkende, at den kunstige intelligens har hjulpet mig på en række områder. Den har gjort mit liv lettere. Det har jeg – med respekt for de mange overvejelser og faldgruber inden for denne udvikling – skrevet en bog om. Den handler om, hvordan du kan bruge ChatGPT som din personlige coach.

I dag giver jeg dig 10 eksempler på spørgsmål, du kan stille en robot som ChatGPT, spørgsmål og refleksioner som kan berige dit liv.

10 spørgsmål, du kan stille ChatGPT

Vær opmærksom på at ChatGPT og lignende værktøjer (som for eksempel Bard) , er en samtalerobot, der i modsætning til en søgemaskine som Google indbyder til dialog. Du får det bedst mulige udbytte, hvis du dels skriver præcise ”prompts” (de spørgsmål, du ”fodrer” robotten med), og du dels tager dig tid til at stille uddybende spørgsmål til det, du er i tvivl om eller gerne vil vide mere om.

Med det udgangspunkt, kan du få stor glæde af at stille ChatGPT eller en lignende robot disse spørgsmål. Du kan oprette en gratis profil her.

1) Hvordan sikrer jeg mig, at der er overensstemmelse mellem mine handlinger og mine værdier?

2) Kan du foreslå mig nogle effektive teknikker til at håndtere min frygt for afvisning eller fiasko, hvis jeg kaster mig ud i noget nyt?

3) Hvordan starter jeg en taknemmelighedsdagbog? Hvad er det første, jeg skal skrive?

4) Hvis jeg skriver min to-do-liste ned til dig, kan du så hjælpe mig med at lave en prioriteringsliste over de opgaver, jeg står med i dag?

5) Hvordan kan jeg bedre balancere mit arbejdsliv og mit personlige liv?

6) Hvordan holder jeg sunde pauser i min hverdag, så jeg kan bevare min energi i løbet af dagen?

7) Hvordan planlægger og gennemfører jeg min første digitale detox?

8) Jeg vil gerne i gang med motion. Kan du foreslå en simpel, ugentlig træningsplan, der passer til en begynder?

9) Jeg vil gerne reducere mine daglige omkostninger på madindkøb, men uden at gå på kompromis med kvaliteten. Hvordan gør jeg det?

10) Kan du fortælle mig om nogle historiske personer, der har overvundet vanskeligheder og er kommet styrket ud på den anden side?

Dette er blot nogle få eksempler på, hvad du kan spørge en robot om. Prøv dig frem, stil uddybende spørgsmål og hold fast i din kritiske sans. De svar, du vil få, kan være forbløffende gode, men tag dem kun med videre i dit liv, hvis du føler, du kan bruge dem. Ellers skal du blot lade dem være.

I bogen 100 ideer til ChatGPT som personlig coach, får du i alt 700 af denne type prompts, som du kan bede robotten om at hjælpe dig med.

Kunstig intelligens må aldrig stå alene

Det er vigtigt at understrege, at du kan bruge robotten som et supplement til og aldrig som en erstatning for mennesker. Gør du det, så tror jeg oprigtig på, at en samtalerobot som ChatGPT kan hjælpe dig i din hverdag. Jeg holder stadig af at skrive i hånden, tegne og gå ture i skoven, så det er langtfra sådan, at jeg tilbringer al min tid foran en skærm, men det seneste år har ChatGPT både personligt og professionelt været en hjælp for mig. Det er jeg taknemmelig for.

Der er god grund til at gå forsigtigt frem med kunstig intelligens, men jeg tror heller ikke, at det er noget, vi kan afvise. Det kommer til at spille en stor rolle i vores liv i en fremtid, der er meget tættere på, end vi ville have troet for bare få måneder siden. Derfor skal vi finde en vej gennem det nye og bruge det konstruktivt, der, hvor vi kan.

(Og nej, denne artikel er ikke skrevet med brug af kunstig intelligens. Jeg elsker at skrive alt for meget til, at jeg har lyst til at overlade det til andre – robotter eller mennesker).


“100 ideer til ChatGPT som personlig coach” er netop udkommet

Hvis du vil have konkret og praktisk inspiration til, hvordan du kan bruge ChatGPT som din personlige coach, så er bogen 100 ideer til ChatGPT som personlig coach lige noget for dig. Bogen er ikke en manual til at lade AI tage roret i dit liv, men en håndbog, der viser dig, hvordan du gør ChatGPT til en allieret i din personlige og professionelle liv.

Du får 700 nøje udvalgte prompts fordelt på temaer som selvrefleksion og personlig planlægning over udvikling af gode vaner til skabelsen af dit personlige universitet. Tag dit første skridt mod en dagligdag, hvor teknologi og personlig vækst går hånd i hånd ved at købe bogen her, hvor den lige nu er billigst.


ChatGPT bog

Søndagslisten

Bliv mindet om at leve det enkle og mere meningsfulde liv, hver søndag.