I den seneste tid har medierne været fulde af nyheder om de uheldige konsekvenser ved elevernes digitale forbrug på ungdomsuddannelserne. En større undersøgelse blandt næsten 3.000 gymnasieelever blev offentliggjort i sidste uge, og den konkluderede entydigt, at eleverne føler sig mere stressede og mindre koncentrerede i timerne som følge af deres online-tilstedeværelse på smartphones, tablets og bærbare computere. Billedet er nøjagtig det samme på de øvrige ungdomsuddannelser og i grundskolens ældste klasser. Det digitale distraherer. De unge er bange for at gå glip af noget.
Er det overhovedet en nyhed?
Budskabet om online-tilstedeværelsens negative konsekvenser blev forsidestof i Politiken og fik således stor opmærksomhed i de nationale medier, men er det overhovedet en nyhed? Næppe for de tusindvis af lærere, der har undervist Danmarks unge de sidste 10 år. De ved godt, at udfordringen er vanskelig, og at klasserummet – og med det kulturen i rummet – har ændret sig radikalt.
Jeg begyndte selv at undervise for 17 år siden, i august 2000. Der sad eleverne med skrivehæfter foran sig og tog notater. Eller, nogle af dem gjorde i hvert fald. Få år senere, da vi nåede sidste halvdel af det uheldige årti, nullerne, var det helt anderledes. Nu sad hver elev bag skærmen på en bærbar computer, ja de fik endda besked fra skolen om, at de skulle have den med, når de begyndte på deres ungdomsuddannelse. Den var et uundværligt arbejdsredskab.
En anden klasserumskultur
Det er den også, men dens tilstedeværelse i undervisningen skabte en ny kultur i klasserummet. Nu kunne hver elev skabe sit eget private rum i undervisningen, hvor de sad bag deres egen skærm. Det var en udfordring for koncentrationen såvel som for det læringsfællesskab, den gode undervisning udgør.
De udfordringer var hverken jeg eller mine kolleger klædt på til at løse. Teknologien overhalede så at sige læringsrummet indenom. Vi manglede kompetencerne. De senere års udvikling i forhold til smartphones og sociale medier har forstærket udfordringen. Nyhed eller ej, os, der underviser, er stadig bagud på point og kompetencer, når det gælder de digitale distraktioner.
Ingen grund til panik
Hvad gør vi så? Fristes man til at spørge. For det første er der ingen grund til panik. Grundlæggende er det sådan, at undervisningssituationen afspejler det omliggende samfund og dets temperatur, og udfordringen med de digitale distraktioner er på ingen måde begrænset til teenagere.
Vi lever i distraktionens tidsalder, og vi er alle plaget af den samme syge. Vi tjekker vores mail og beskeder hele tiden, vores smartphone er sjældent ret langt fra vores hånd, og vi tilbringer megen tid online. Hvorfor skulle teenagere være anderledes? Det kan være, at nogle af os har udviklet strategier til at håndtere distraktionerne, men i princippet er problematikken den samme for børn, unge og voksne. Vores online-tilstedeværelse svækker vores evne til koncentration, nærvær og fordybelse.
Derfor er der ingen grund til panik. Distraktionerne er en fælles udfordring, som vi skal arbejde sammen med eleverne om at løse. Den er et vilkår for undervisningen, og det moderne liv i øvrigt, som vi kan anerkende og tage udgangspunkt i.
10 konkrete ideer til at håndtere digitale distraktioner i undervisningen
Hvordan kan vi gribe dette samarbejde med eleverne om at løse de digitale distraktioner an i praksis? De 10 tilgange herunder er både implementerbare og meningsfulde.
1. Tal med eleverne
Vi kan ikke skrue tiden tilbage til dengang, hvor undervisningssituationen i al dens væsen var analog. Vi kan heller ikke belære eleverne, eller skælde dem ud. Det virker ikke. Men vi kan tale konstruktivt, både individuelt og i plenum, om online-tilstedeværelsen og dens konsekvenser for elevernes læring. Vi kan henvise til forskning, der dokumenterer, at smartphone-afhængighed fører til tab af koncentrationsevne og hukommelse. Vi kan give dem det lange perspektiv og tale med dem herom som voksne mennesker.
2. Skriftlig opgave: Offline i 24 timer
Signe Høeg Kildegaard underviser på Bagsværd Kostskole og Gymnasium, og hun havde et hold i faget psykologi B. Eleverne på holdet fandt konstant vej til Youtube, Facebook og forskellige chatrum i stedet for at tage de notater, deres bærbare computere skulle bruges til i undervisningen. Det frustrerede Signe, og hun gav derfor holdet en genial opgave.
I 24 timer skulle eleverne være totalt offline. Intet internet, intet fjernsyn, ingen smartphones. Derefter skulle de skrive en skriftlig opgave om deres oplevelse af de 24 timer, og de skulle anvende relevant teori fra faget.
Signe fortæller, at det blev de mest interessante elevopgaver, hun nogensinde har læst. Problematikken blev synlig for eleverne på en anden måde, og en stor del (men selvfølgelig ikke alle) ændrede efterfølgende deres digitale vaner i en for undervisningen positiv retning. Du kan læse en udførlig beskrivelse af opgaven, tankerne bag den og dens langsigtede effekter på holdet i bogen Forandringspædagogik.
3. Brug relevante digitale læringsværktøjer
Når eleverne nu har alle deres elektroniske apparater, hvorfor så ikke bringe dem konstruktivt i spil i undervisningen? Kahoot, Sutori og Socrative (især) er tre gode og gratis digitale læringsværksøjer, som jeg selv har haft stor glæde af at anvende i min undervisning. De aktiverer eleverne, og læringsudbyttet er højt, hvis man som underviser anvender dem i rette sammenhæng.
4. Vær ikke bange for de sociale medier
Historielærer? Lad eleverne lave en elektronisk tidslinje på Sutori over en væsentlig historisk begivenhed med tekst, billeder og video. Giv en præmie til den gruppe, der får flest visninger af deres tidslinje på en uge. Dansklærer? Lad eleverne lave hver deres kampagne for en godgørende sag på Facebook og beløn den gruppe, der får flest likes. Lad dem skrive en rapport eller lave en mundtlig fremlæggelse, hvor de med brug af faglige af termer redegør for deres overvejelser og arbejdsproces. Matematiklærer? Lad eleverne lave Youtube-videoer, hvor de skal forklare faglige termer. Giv præmie til dem, der får flest visninger i en given måned.
5. Lav en konkurrence i at bruge den digitale tid bedst muligt
Bed eleverne hente det gratis software Rescuetime ned på deres bærbare computere. Det måler al deres digitale tid, og giver dem en ugentlig produktivitesprocent. Giv en præmie til den elev, der over et forløb på seks uger har den største procentvise fremgang. Den fremgangsmåde har jeg selv anvendt i min egen undervisning, og resultaterne var særdeles positive.
6. Anvend Cooperative Learning i undervisningen
Det er vigtigt også at anvende læringsaktiviteter, der er skærmfri i sig selv. Her er en metode som Cooperative Learning fantastisk velegnet, fordi den med sine samarbejdsstrukturer meget præcist anviser, hvad eleverne skal gøre. Det er ikke så nemt at melde sig ud, læringseffekten kan være høj, og metoden gør noget ved klasserumskulturen. På den måde imødegår den også udfordringen med, at hver elev skaber sit eget lukkede rum bag ved en skærm.
7. Flyt undervisningen udenfor
Vi har en ungdomsgeneration, der har mistet kontaktet med naturen. Det dokumenterer den fremragende bog Det sidste barn i skoven af Richard Louv. Ved at flytte undervisningen udendørs, kan vi give de unge naturen tilbage samtidig med, at vi får håndteret de digitale distraktioner. Ude i skoven er der ikke wifi eller stikkontakter til strømforsyninger.
8. Giv styrede valg
Det er et klassisk klasseledelsestrick, men det virker stadig. Sig til den elev, der bare ikke kan lade sin smartphone være, at han kan vælge mellem enten at lægge sin telefon ned i tasken eller op på dit bord. Det er et styret valg, der giver eleven følelsen af selv at tage en beslutning. Og der er aldrig nogen, der vælger at lægge telefonen på lærerens bord.
9. Tillad det forbudte
Af og til skal man give los. Hold en – og kun en – lektion, hvor du siger til eleverne, at de må være online alt det, de lyster, uden at du kommenterer det eller skælder ud. Det vil give god stemning, styrke din relation til eleverne, og de vil opleve, hvilken konsekvens det har for deres læringsarbejde. Måske bliver det ligefrem en øjenåbner. I næste lektion vender du selvfølgelig tilbage til normalen.
10. Sluk!
Og det allerenkleste og vigtigste: Sluk! For det hele.
Et løbende arbejde
De 10 forslag herover er alle gode og enkle at sætte i gang i undervisningen, men udfordringen med de digitale distraktioner er ikke klaret, fordi du gør disse ting en enkelt gang. Det er en løbende proces. Det handler om at finde en balanceret tilgang, om at tale med eleverne og om at være opmærksom på såvel de muligheder, som de udfordringer, der er forbundet med online-tilstedeværelsen. Gør man det, så kan den fokuserede og nærværende undervisning lykkes, selv i distraktionens tidsalder.
Læg en kommentar