I dag vil jeg gerne slå et slag for kreativiteten. Vi har den som børn, men som voksne ser vi den forsvinde. Den går tabt et sted mellem hverdagens trædemølle, Excel-ark, Power Point-præsentationer og sur kaffe på endeløse møder om strategier og bemandingsplaner. Det er en skam.
De gode ting, kreativitet gør
Kreativitet er ikke bare en leg, ikke kun en pause fra livet i hamsterhjulet. Det kan det også være, og det er fint, men kreativitet er så meget mere end det. Når vi udfolder os kreativt, får vi det bedre. Vi skynder os ikke, men kommer i flow, glemmer tiden og er optagede af det, vi gør. Vi er fuldt til stede. Den kreative aktivitet – og husk, at kreativitet kan være mange ting – er god for os. Den giver velvære og gør os mindre stressede.
Når vi er kreative giver vi samtidig noget til andre, til verden og det fællesskab, vi er en del af. De store værker inden for billedkunst, litteratur og musik er resultatet af kreativ udfoldelse. Hvor megen glæde har de værker ikke været kilde til?
På samme måde udspringer original politisk tænkning, videnskabelige landvindinger og vigtige opfindelser af kreative personers evne til at tænke nyt. Albert Einstein, Steve Jobs og vor tids mest interessante politiske tænker, hollænderen Rutger Bregmann, har alle krøllede, kreative hjerner. Kreativitet har i årtusinder gjort verden smukkere, rigere og bedre.
Sådan stimulerer du din kreative muskel
Desværre er vores kreative muskel blevet slap. Den er ikke i høj kurs i et samfund, der fortæller os, at vi skal være agile, robuste og omstillingsparate. Det gør verden mindre rig og mindre smuk. Min bog Livseksperimenter er et forsvar for kreativiteten og det frie liv og et opgør med al den robust- og omstillingsparathed.
Du behøver dog ikke læse en hel bog for at genfinde din kreativitet. Du kan starte i det små. Ved at gøre en smule kreativt hver dag, kommer du til at stimulere din kreative muskel. Du kommer til at opleve de gode ting ved kreativitet: At være i flow, fuldt til stede, mindre stresset og bedre i stand til at få nye ideer. Du skal blot tage et lille skridt hver dag.
Det er bare med at gå i gang. Det kan du med listen herunder, hvor du får 10 små kreative øvelser, du kan lave i dag.
1) Skriv dagbog hver morgen
Det her er min vigtigste kreative vane overhovedet. Hver morgen sidder jeg med en kop kaffe og skriver lidt tanker eller iagttagelser ned. Det er så simpelt, som det kan blive, men der sker noget, når du sætter pen til papir. Du tænker på en anden måde, er mere i ro, og du får ideer, som du kan tage med ud i den dag, der er ved at begynde.
2) Tegn eller skriv den musik, du hører
Skal du til en koncert? Så tag en lille skitsebog med og tegn eller skriv de ideer der falder dig ind, når du lytter til musikken. Kan du på grund af corona ikke komme til en koncert lige nu, så kan du lave øvelsen hjemme i stuen. Sæt noget god musik på og sid i en times tid og tegn eller skriv det, der opstår i dit hoved, mens du lytter til musikken.
3) Lav kunst af dit skrald
Den her lyder måske lidt ulækker, men det er en fin øvelse. Find 8-10 ting i din skraldespand eller i et affaldsrum der hvor du bor, og sæt dem sammen til en lille skulptur, du kan sætte i din vindueskarm. Du kan bruge ståltråd, en limpistol eller tape til at holde det sammen.
4) Brug en ordbog til at få ny inspiration
Denne idé er fra Twyla Tharps fine bog The Creative Habit. Tag en ordbog og slå op på et tilfældigt ord, tag så det ord, der står lige før, og det ord, der står lige efter. Så har du tre ord, og dem bruger du som udgangspunkt for at skrive en lille novelle eller et essay.
5) Lad din underbevidsthed hjælpe til
Umiddelbart inden du går i seng i aften, så beskriv i en notesbog et problem, som du gerne vil løse. Læg dig så til at sove og lad din underbevidsthed arbejde på problemet, mens du får din velfortjente og vigtige nattesøvn. Så snart du vågner op i morgen tidlig, så tager du notesbogen frem igen og skriver ideer til, hvordan det problem, du beskrev, kan løses.
6) Tegn noget, du kan se
Sæt dig i 10 minutter og tegn, noget, du kan se. Træet uden for dit vindue, din kat, dit kaffekrus, dine børn eller andet, der er i dit synsfelt. Lad være med at dømme eller kritisere dig selv. Du skal ikke tage et viskelæder frem eller strege noget ud. Til sidst kan du give din tegning friske Paul Smith-agtige farver.
Hvis du vil have virkelig god tegneinspiration så start med denne fine guide fra easydrawingguides.com.
7) Tag et selvportræt og rediger det i Canva
Lav en selfie med din telefon og upload det i det geniale, gratis, grafiske program Canva. Giv det et filter og skriv en kort tekst på det i en font, du sælger vælger. Du kan eventuelt bruge en af Canvas skabeloner. Sæt billedet på din E-mail-signatur den kommende uge eller brug det som profilfoto på dine sociale medier.
8) Skriv dit livsmotto i sukker
Den her er fra den inspirerende Stefan Sagmeister (husk, at det i kreativt arbejde er helt i orden at stjæle). Formuler dit livsmotto – om det er carpe diem eller vær god ved andre – og skriv det i sukker, salt eller sand. Tag et billede af det, upload det til Mixtiles, så du kan få billedet trykt og hænge det op på væggen derhjemme.
9) Skriv dit navn med grene
Gå en lang tur og saml grene sammen og skriv dit navn med grenene. Igen kan du overveje at tage billeder, som du kan få trykt, men der kan også være noget smukt ved forgængeligheden, så du kan lade grenene blive liggende i skovbunden.
10) Tag en ny vej hjem
Kører, cykler eller går du altid den samme vej hjem? Så vælg en anden rute og lad det gerne gå lidt langsommere. Stop op ved det nye og uventede, du ser. Tag billeder af det eller sæt dig på en sten eller bænk på ruten og tegn det, du kan se.
Du kan starte med det samme
Måske læser du denne artikel på din telefon, en iPad eller på din computer. Uanset, hvilket device du læser på, så er det tid til at lægge det fra dig. Lav en af de 10 øvelser herover med det samme. Gør det igen i morgen. Og i overmorgen. Jeg garanterer, at du kommer i bedre humør af det.
Gør det igen i morgen. Og i overmorgen. Jeg garanterer, at du kommer i bedre humør af det.
Lyst til et større kreativt projekt? Skriv en bog!
Går du med en bog i maven? Vil du gerne være forfatter? Så er forløbet Skriv en bog noget for dig.
Du får et online-kursus med mere end 25 lektioner, to coachingsamtaler og to personlige videoer, der er produceret kun til dig og dit bogprojekt. Forfatter og vinbonde Klaus Rune Hansen siger om den rådgivning, han har fået
“Det har været særdeles spændende at arbejde med Ole Ditlev Nielsen. Hans inspiration og erfaring har gjort min originale idé til en fin bog. Gennem hele processen har Oles positive og konstruktive råd klart styrket min kreativitet og skrivelyst. Ole har virkelig skabt struktur og læsevenlighed i min bog.
Jeg glæder mig til komme i gang med mit næste bogprojekt, og det skal helt sikkert være med Ole, som coach!”
Klaus Rune Hansen
Din investering i forløbet eller er.1.750 kroner. Du kan se flere testimonials og få mere information om Skriv en bog lige her.