10 ting, jeg gerne vil vide i 2018

Har du det også sådan, at der er ting, du gerne vil vide, men som du aldrig får svar på? Måske tænker du, at det må jeg undersøge på et tidspunkt eller spørge nogen om, men du får det aldrig rigtig gjort? Det er de her spørgsmål, du har gået og undret dig over, men som du aldrig får besvaret?

I så fald har du det som de fleste af os andre. Vi spekulerer over noget. Skal man komme olie i kogevandet til pastaen eller vente med olien til pastaen er kogt færdig og vandet siet fra? Hvad er forskellen på sunni- og shiamuslimer? Hvordan hænger min pensionsordning egentlig sammen?

Der er alle mulige typer af spørgsmål, der spænder fra det private til det professionelle, og som er meningsfulde for os at få besvaret. Når vi undrer os over dem, er det fordi, at det betyder noget for os at få dem opklaret. Ellers ville vi ikke undre os i første omgang. Imidlertid kommer hverdagen ofte i vejen. Vi får mere presserende ting at se til, opgaver vi skal løse, mails at besvare, madpakker at smøre. Det betyder ofte, at vores undren træder i baggrunden, og vi forsømmer at søge svar, forsømmer at blive klogere.

Det er godt at undre sig

Det sidste er en skam, for det er ofte vores undren, der er det første skridt i en proces, der gør os klogere og giver os nye indsigter. De nye indsigter fører til nye kompetencer eller ny viden, der hjælper os i hverdagen. Derfor er det vigtigt, at vi ikke holder op med at undre os, stille spørgsmål og i det hele taget tør være nysgerrige på livet og på verden omkring os. Risikoen er, at vi bliver så fyldt op med gøremålene i en travl hverdag, at vi glemmer nysgerrigheden og lysten til at lære.

Hvad jeg gerne vil vide i 2018

Jeg tror ikke meget på nytårsforsætter. Ofte ender de med at blive en stressfaktor, fordi vi er tilbøjelige til at tænke på de ting, vi ikke når, eller de mål vi ikke har fået opfyldt. Jeg tror, at det er bedre at have pejlemærker, en overordnet forestilling om hvilken retning vi ønsker at bevæge os i, i det år der kommer.

Et af mine personlige pejlemærker er netop at bevare min nysgerrighed og evne til at undre mig. Med det udgangspunkt vil jeg gerne søge svar – og ikke nødvendigvis kun på de ting, der er umiddelbart nyttige og anvendelige i mit professionelle liv. Der er også ting, som jeg bare gerne vil vide, og som jeg i 2018 vil forsøge at få svar på. Her er 10 ting, jeg gerne vil vide i 2018, og mon ikke der kommer flere spørgsmål til i løbet af året?

Hvor mange danske folkeskole- og gymnasielærere er egentlig sygemeldt med stress?

Jeg tilbringer en stor del af min professionelle tid i den danske uddannelsessektor, og når jeg taler med lærere (og ofte også deres ledere), er det tydeligt, at mange føler, at der er et stort arbejdspres. Tempoet er sat i vejret, opgaverne er blevet flere, og tiden til at forberede undervisningen er begrænset. Når jeg besøger skoler eller gymnasier i forbindelse med foredrag, får jeg altid refereret en historie om en eller flere af foredragstilhørernes kolleger, der er gået ned og er blevet sygemeldte med stress. Det er mit indtryk, at antallet af stressramte lærere er vokset, men hvad siger tallene egentlig? Er der forskel på, hvor mange folkeskolelærere og lærere på ungdomsuddannelserne, der bliver sygemeldt med stress? Er der særlige grupper i forhold til køn, alder eller demografi, som er mere udsatte end andre? Hvad siger de konkrete tal? Det vil jeg gerne finde ud af i 2018.

Hvad er forskellen på sukker- og slikærter?

Jamen, det er da det samme, ikke? Jeg har aldrig forstået forskellen. Er den alene sproglig? Mon ikke Wikipedia kan opklare det for mig i 2018?

Hvad er det lige, der er genialt ved The Handmaids Tale?

Jo, jeg ved godt, at det var den bedst anmeldte serie i 2017. Den er også velspillet, og den handler om et relevant emne – ikke mindst i en tid med #MeToo. Men min hustru og jeg så de tre første afsnit, og fandt den nærmest … kedelig? Et langsomt fortælletempo, drævende billedside, et tørt udtryk. I 2018 vil jeg tale med nogle af seriens tilhængere og spørge dem, hvad de vurderer, at det er, min hustru og jeg har overset.

Mister Republikanerne deres flertal ved midtvejsvalget?

Der er noget ved amerikansk politik, der fascinerer mig, og det kommende midtvejsvalg forekommer mig vigtigt. Ligesom vi i Danmark oplever polarisering og splittelse, så er det også tilfældet i USA, og jeg er spændt på, om den populisme Trump og hans republikanske allierede står for, endnu en gang vil vise sig sejrrig, eller om der kommer en modreaktion fra vælgerne? Svaret får jeg i november, men inden da vil jeg forsøge at sætte mig grundigt ind i midtvejsvalget og parallelisere det til den politiske situation i Danmark og Vesteuropa og dermed få et perspektiv på vores eget hjørne af verden.

Hvorfor har Alexander Zornigers ”tyske” ledelsesstil vist sig så effektiv i en dansk kontekst?

Ja, jeg er også fodboldnørd, og et spørgsmål jeg i 2018 vil undre mig over og søge svar på, er hvordan det kan være, at Alexander Zorniger, Brøndbys tyske cheftræner, har succes med en ledelsesstil, der kan betegnes som autoritær med fokus på disciplin. Hvordan kan det lade sig gøre i en dansk kontekst? Vi er vant til, at vi skal være inkluderende, at der skal være plads til kritiske spørgsmål og selvstændig tænkning, og her står Zorniger med sin I-skal-gøre-som-jeg-siger-ledelsesstil for det stik modsatte. Det har været en forbløffende succes indtil videre, og unge danske spillere som eksempelvis Christian Nørgaard er i den grad blomstret op. Hvordan kan det være?

Hvordan laver man en god espresso hjemme i køkkenet uden brug af fancy maskiner og dyre kaffekapsler?

Jeg elsker kaffe, og den må gerne være stærk, sort og have kompetencer til at slå en hest omkuld. Samtidig vil jeg gerne leve et simpelt, minimalistisk liv og har ikke lyst til at dyrke en materialistisk livsstil med dyre køkkengadgets. Hvordan laver jeg så den bedst mulige i espresso i 2018?

Hvor ligger Pyeongchang, hvor der lige om lidt skal afvikles vinter-OL?

Ja, jeg ved godt, at det er Sydkorea, men hvor i Sydkorea? Og er der virkelig bjerge i Sydkorea? Og hvorfor bliver det afholdt der?

Hvordan sparer en travl børnefamilie penge på dagligvarer uden, at det går ud over sundhed og fødevarekvalitet?

I forbindelse med min årsevaluering her i december kunne jeg konstatere, at vores lille familie på fire uden egentlig at leve ekstravagant brugte virkelig mange penge på dagligvarer i 2017. Det vil vi gerne ændre i 2018, for kan vi spare penge på de løbende udgifter, kan vi i det kommende år måske få råd til en ekstra lille ferie. Rejser er noget af det, der betyder mest for os, så den prioritering vil vi gerne lave. Men hvordan gør vi det uden at gå på kompromis med vores ønske om at leve sundt og bæredygtigt? Det vil jeg prøve at finde ud af i 2018, og gode forslag modtages gerne.

Hvad går Paris-aftalen egentlig ud på?

Apropos det med det bæredygtige. Klimaaftalen fra Paris udgør – med eller uden amerikansk medvirken – det fundament, der skal redde vores børn og børnebørn fra en fremtid uden oversvømmelser, migration som følge af klimakatastrofer og sikre en klode i balance i det hele taget. Men hvad går den Paris-aftale egentlig ud på? Hvad betyder den helt konkret? Og hvordan kan vi hjælpe til med at opfylde dens mål ved at ændre vaner i vores hverdag? Det vil jeg prøve at finde ud af i 2018.

Bliver det bedre?

2017 forekom mig at være et ret hårdt år. Det var det både privat for mig, men vel også for verden i det hele taget. Jeg kunne godt tænke mig at vide, om det bliver bedre i det år, der lige nu er tre dage gammelt.

Viden betyder noget

Nogle af spørgsmålene herover, for eksempel det om sukkerærterne eller om Brøndbys træner, vil en produktivitetskonsulent eller en regnedreng fra Finansministeriet formentlig finde unyttige. De ville foreslå mig at glemme min undren og i stedet bruge min tid på noget, der er målbart bedre for den danske nations bruttonationalprodukt. Det vil jeg ikke. Jeg vil insistere på vores ret til at undre os og søge viden. Jeg tror, vi bliver klogere af det. At vi kommer til at opleve tilværelsen som mere meningsfuld ved at blive ved med at finde svar. Og jeg tror på, at hvis den samlede mængde af viden og besvarede spørgsmål, der måtte være i en nation, bliver større, er det i sidste ende også godt for den nations bruttonationalprodukt. Det er bare ikke så nemt at måle på kort sigt.