Det store slagnummer dette efterår er 2025. Den forkromede plan, der skal redde dansk økonomi, sikre fremtiden, ja, sætte det hele på plads en gang for alle.

Eller noget i den stil.

Den har ikke været så nem at forklare for dens bagmænd. Det er noget med, at vi skal arbejde mere og længere – at vi i forvejen har en af de absolut højeste erhvervsfrekvenser i Europa betyder ikke noget i den sammenhæng. De fleste skal betale mindre i skat, vist nok, det kommer lidt an på, hvilken bolig, man har – og en hel del andre faktorer, som vi ikke kender endnu. Til gengæld skal der spares andre steder, mest hos dem, der ikke har så meget i forvejen. På den måde skulle vi alle sammen blive rigere. Hævdes det.

Om vi så også bliver lykkeligere af det vides ikke. Det følger til senere afregning. Hvordan vi går og har det, er heller ikke så enkelt at putte ned i et regneark. For en regnedreng på Slotsholmen betyder det nok heller ikke så meget.

Det er ikke min eller 20 Skridts opgave at forholde sig til det absurde politiske spil om planen, der for tiden udspiller sig. Heller ikke at kloge mig på nationaløkonomi, slet ikke på fremtiden. Den kender man jo ikke.

Men man må jo godt blive lidt trist sådan en dag i september. Trist over den fantasiløshed, der præger 2025-planen (der præcis havde været lige så fantasiløs, hvis det var det store parti ovre på den anden fløj, der havde lavet den). Mantraet om, at vi skal arbejde mere og gå på senere pension er hørt før. At der lægges vægt på kvantiteten på arbejdsmarkedet frem for kvaliteten, er heller ikke nyt. Blot havde det været rart og bedre for landets fremtid at høre en anden sang.

Den må vi så selv synge, og den kommer her:

20 Skridts 2025-plan

1) Vi arbejder mindre. Mere arbejde er ikke det samme som bedre arbejde eller højere produktivitet. Tværtimod brænder vi ud, og leverer dårligere kvalitet, jo flere timer, vi arbejder. Derfor arbejder vi mindre, men bedre, i 2025, og oplever en god balance mellem arbejds- og privatliv.

2) Vi gør noget for andre hver dag. Hvordan skaber man værdi i et samfund? Det gør man ved at hjælpe andre. Tænk, hvis alle gjorde det – hver dag.

3) Vi gør det vigtigste først – gerne om morgenen. Vi kan blive bedre til at prioritere. Af og til farer vi vild i mængden af arbejdsopgaver, og vi forveksler det vigtige med det, der haster. I 2025 gør vi det vigtige først (og det er aldrig at tjekke mail eller sociale medier), og løfter dermed såvel produktiviteten som kvaliteten af vores arbejde.

4) Der er obligatoriske ophold i naturen. At opholde sig i det grønne giver ro i sjælen og gør os mindre stressede. Dermed kan vi levere vores bedste, når vi vender tilbage til jobbet igen.

5) Vi har skærmfri perioder hver dag. I 2016 tilbringer vi alt for meget tid foran en skærm. I 2025 har vi lært at slukke, hver dag.

6) November er e-mail-fri måned, hvert år. Ingen skriver eller læser mails i hele november, 2025. Vi kommunikerer analogt, og bliver forbløffede over, hvor meget tid vi pludselig har til rådighed.

7) Kreativitet er på skoleskemaet. I mange år har mantraet lydt, at der skulle flere timer til i dansk og matematik på bekostning af de kreative fag. I 2025 har vi lært, at idéer er det 21. århundredes valuta, og derfor er kreativitet tilbage i grundskolen, nu som et selvstændigt fag.

8) Der er fordybelsesuger på alle arbejdspladser. En uge, hvor alle medarbejdere bruger alle kræfter på at forny deres kompetencer, blive klogere eller arbejde med fuld koncentration på et vigtigt projekt.

9) Vi spiser rigtig mad. I 2025 er industrielt præfabrikeret mad og farlige tilsætningsstoffer fortid. I stedet laver vi simpel mad med få, men gode ingredienser, og vi tager os tiden til det.

10) Alle møder på alle arbejdspladser afvikles stående. Det vil være helt vildt, så meget tid vi sparer uden, at det går ud over kvaliteten af det enkelte møde. Til gengæld bliver vi alle sammen lidt sundere.

11) Mikroeventyr er en del af hverdagen. Et mikroeventyr er et lille eventyr, du kan realisere uden at skulle rejse om på den anden side af kloden eller begynde at dyrke ekstremsport. Det kan være at sove en nat under åben himmel, besøge dine forældres fødested eller cykle i en cirkel rundt om dit hjem. Få konkret inspiration til mikroeventyr på denne glimrende side.

12) Alle husstande afholder mindst to årlige giv-væk-eller-smid-ud-dage. I 2025 har vi gjort op med den unødvendige materialisme og med brug-og-smid-væk-kulturen. Vi giver overflødige ting væk, eller smider dem ud. Efterhånden vænner vi os til at købe mindre, og i stedet lever vi i overskuelige hjem, har bedre privatøkonomi og mere overskud til at være nærværende over for hinanden.

13) Vi taler ordentligt til – og om – hinanden. I 2016 er den offentlige debat, ikke mindst som den udspiller sig på de sociale medier, hadefuld og til tider decideret ond. I 2025 anerkender vi, at vi er forskellige og ikke enige om alting, men vi udtrykker det på en ordentlig måde.

14) Der er langsomhedsbelønninger til studerende. I de seneste år har mantraet været, at de studerende skulle skynde sig. Hurtigt i gang, hurtigt igennem og hurtigt videre. Til gengæld har det ikke betydet så meget, om fagligheden var helt til hest. I 2025 belønner vi de studerende, der fordyber sig, gør sig dygtige og gennem de kompetencer, de opnår, skaber værdi for vores samfund. Det er det modsatte af i dag, hvor vi pisker dem, der fordyber sig.

15) Kunsten er tilbage som faktor i vores samfund. Engang var kunsten dagsordensættende. Den gav os nye vinkler og indsigter, gjorde os rigere. Sådan er det ikke længere. Den betragtes som en dekadence, noget unødvendigt. I 2025 er den tilbage, og spiller en vigtig rolle i den offentlige debat.

16) Tilbud om gratis højskoleophold til alle over 18 år hvert andet år. Hvordan kan vi skabe bedre integration? Hvordan nedbryder vi den kløft, der er opstået mellem land og by? Hvordan lærer vi nyt – også når vi har forladt det traditionelle uddannelsessystem? Vi tager på højskole, alle sammen. Og i 2025 er et højskoleophold gratis hvert andet år for alle voksne.

17) At gå er den mest udbredte transportform. Vi trænger til at mærke jorden under vores fødder. Tage et skridt ad gangen og gå fremad som samfund og ikke som stressede individer. Derfor er den mest udbredte måde at komme fra sted til sted på i 2025 at gå.

18) Vi har hver vores ugentlige skab-noget-projekt. Hver uge bruger vi tid på noget, vi skaber. Måske bygger vi en reol, arbejder på at starte vores egen virksomhed eller maler akvareller. Vi har fået lysten til at skabe noget meningsfuldt og blivende tilbage igen.

19) Uge 1 er stilhedsuge i hele landet. Årets første uge bruger vi på at være tavse, reflektere og lytte til naturen.

20) Vi investerer i en bæredygtig fremtid og tager ansvar for kommende generationer. I 2025 tager vi ikke beslutninger, der er baseret på, at vi som medarbejdere skal vinde en forfremmelse til os selv, eller at vi som politikere blot skal vinde næste valg. I stedet investerer vi tid, kræfter og økonomiske midler i at efterlade en bedre verden til vores børn og børnebørn. Vi husker, at det ikke handler om os selv.

Det er selvfølgelig klart, at sandsynligheden for at denne plan nogensinde gennemføres, er langt mindre end sandsynligheden for, at der kommer to søndage i en uge. Det er en skam. Planen ville ellers gøre os som samfund dygtigere, sundere og mere produktive. Det ville den, fordi den giver os tid til det vigtige. Den hjælper os til at skrue ned for den støj, der omgiver og forstyrrer os, og i stedet bruge vores tid på det, der er meningsfuldt, og som giver resultater. Det bliver vi rigere af.

Det bliver ikke til noget. I stedet skal vi besvare mails, dokumentere, blive sygemeldte med stress, arbejde til, vi dør. Det bliver vi fattigere af. Det er en ærgerlig, men særdeles virkelig virkelighed.