Du har sikkert hørt udsagn som disse:
Man skal ikke dvæle ved fortiden.
Der er ingen grund til at fortryde. Du skal se fremad i stedet.
No regrets!
Det er meget udbredte ting at sige, og jeg har selv abonneret på disse udsagn. Fortiden kan vi ikke lave om, og vi skal jo ikke græde over spildt mælk.
Imidlertid er jeg blevet godt og grundigt udfordret på disse udsagn. Det er jeg blevet efter at have læst Daniel Pinks tankevækkende bog The Power of Regret: How looking backward moves us forward. Det er en bog, der har fået mig til at tænke, og i dag vil jeg gerne give nogle af de vigtigste pointer fra bogen videre til dig.
Grundlæggende udfordrer Daniel Pink den indgroede tankegang om, at vi ikke skal fortryde noget, og vi altid skal skynde os videre til det næste. Han mener, at vi skal omfavne vores fortrydelser i stedet for at stigmatisere dem. At fortryde noget er en helt normal og meget menneskelig følelse. Grebet rigtigt an kan fortrydelserne endda bringe os fremad på en lang række punkter.
Alfred Nobel og den benhårde nekrolog
En morgen i april 1888 vågnede Alfred Nobel op til en kedelig nyhed. Han kunne læse i avisen, at han var død. Avisen bragte en stor nekrolog om ham, som han kunne læse til morgenkaffen. Det var ikke opmuntrende.
I virkeligheden var det avisen, der havde taget fejl. Det var hans storebror, Ludwig Nobel, der var død, men det ændrede ikke på, at det gjorde et stort indtryk på ham at læse nekrologen om ham selv. Dødens købmand er død lød overskriften, og herefter fortsatte kritikken. Alfred Nobel havde opfundet dynamitten og andre farlige ting, der førte til død og ødelæggelse, og han blev i nekrologen portrætteret som en grisk mand, der havde tilegnet sig en stor formue på bekostning af andres liv og helbred.
Det var ikke rar læsning, og han blev overmandet af en følelse af fortrydelse. Det var en fortrydelse, som han formåede at bruge som en katalysator for forandring. Da han otte år senere rent faktisk døde, var nekrologerne anderledes positive. Som du sikkert ved, testamenterede Alfred Nobel 94 % af sin formue til det, der i dag er er nobelprisen. I dag huskes han helt anderledes end med et eftermæle som dødens købmand. Det var næppe sket, hvis han ikke havde fortrudt efter at have læst nekrologen om sig selv.
3 vigtige pointer fra ”The Power of Regret”
Daniel Pink understreger i ”The Power of Regret”, at Alfred Nobels vej gennem fortrydelsen var usædvanlig. De fleste af os, der fortryder (og det gør vi ifølge forskning stort set alle sammen) ender med at bebrejde os selv og undlader at bruge fortrydelsen som et afsæt for positive handlinger. På den måde kan vi tale om, at der både er produktive og uproduktive fortrydelser. Alfred Nobel er et eksempel på den produktive fortrydelse, mens vores evige selvbebrejdelser, der ikke fører til læring eller handling, er et udtryk for uproduktive fortrydelser.
Denne skelnen er en af mange gode pointer i Daniel Pinks bog. Her får du tre andre, som jeg har hæftet mig særligt ved.
1) ”No regrets”-tilgangen er helt forkert
Vi lever i et samfund, der hylder tankegangen om ”no regrets”, og som fejer følelsen af fortrydelse ind under gulvtæppet. Der er masser af bøger, sangtekster og tatoveringer med titlen ”no regrets”, men fortrydelse er en naturlig følelse. Den er som andre af vores negative følelser en helt naturlig del af det, Pink kalder for vores følelsesmæssige portfolio. Vi skal ikke lægge alle vores æg i én kurv, og det er farligt at undertrykke de negative følelser.
Tværtimod kan vi have brug for de negative følelser. For eksempel kan den negative følelse frygt beskytte os mod farer, og følelsen af fortrydelse kan hjælpe os med at vokse og indfri vores potentiale, hvis vi tør lære af vores fortrydelser. På den måde mener Pink, at fortrydelse kan blive en trædesten til et mere meningsfuldt og produktivt liv.
2) Vi er historiefortællere i vores eget liv
En anden spændende pointe i bogen er, at vi er gode til at skabe fiktive fortællinger om os selv. Vi tænker på, hvad der kunne være sket, og hvordan vores liv ville have udviklet sig, hvis kortene i fortiden var blevet spillet på en anden måde. Vi tænker ofte kontrafaktisk og formulerer noget i retning af det her:
Hvis jeg bare havde gjort noget anderledes, så…
Vi kan lære af fortiden, men vi kan ikke gøre den om, men i stedet lader vi vores hjerner besætte af spørgsmål, der er umulige at besvare. Der er ingen, der aner, hvad der ville være sket, hvis vi havde gjort noget anderledes. De fleste af os lader selvbebrejdelserne gå hånd i hånd med fortrydelserne, men vi kan i stedet gøre som Alfred Nobel og bruge fortrydelsen som en katalysator for positiv forandring.
3) Gør fortrydelsen til en positiv trædesten med tre enkle skridt
I ”The Power of Regret” giver Daniel Pink en række konkrete bud på, hvordan vi kan gøre vores fortrydelser produktive i stedet for selvbebrejdende og uproduktive. Det kan vi gøre med tre enkle skridt.
Første skridt: Ræk ud til dem, du måtte have såret. Hvis du for eksempel har en ven, som du fortryder, du har mistet kontakten med, så ræk ud og genskab kontakten. Pink kalder dette skridt for undo. Sig gerne undskyld, hvis du er kommet til at sige noget hårdt eller forkert, som du fortryder. Fortryder du, at du ikke fik lært fransk i skolen, så gå i gang nu. Du kan ikke skrue tiden tilbage og gøre tingene om, men du kan handle der, hvor du er i dag – også hvis du vil lære fransk.
Andet skridt: Find det positive ved at bruge ”i-det-mindste-tilgangen”. For eksempel kan jeg sige, at jeg fortryder, at jeg læste historie på universitetet i stedet for noget mere kreativt, men i det mindste var det der, jeg mødte min hustru Kirstine. Det er et stort ”i det mindste”. Har der ikke været noget dårligt i din fortid, ville du ikke have set eller oplevet alt det gode. Du kan finde det, du er taknemmelig for, ved at analysere det, du fortryder.
Tredje skridt: Det sidste skridt er det vigtigste. Det er her, hvor du analyserer og på baggrund af din analyse, laver en strategi. Det gør du helt enkelt ved at stille dig selv dette spørgsmål:
Hvad kan jeg lære af det, jeg fortryder?
Du kan lære meget af at se tilbage. At genkende dine dårlige beslutninger (og vi træffer alle dårlige beslutninger – det er en del af livet) er afgørende for, at du kan træffe bedre beslutninger i fremtiden.
Det handler om at lære
Jeg kan godt lide ”The Power of Regret” og Daniel Pinks tilgang til fortrydelser. Den forekommer mig mere menneskelig og realistisk end mantraet om ”no regrets”. Det er okay at se tilbage, okay at dvæle ved fortiden, og det er især okay at lære af den. Fortryder vi aldrig noget, så lærer vi heller aldrig noget.
Derfor er det en god idé, at du investerer tid, tankekraft og refleksioner i dine fortrydelser. Du vil ikke fortryde det.
Lån e-bøger og lydbøger grats på eReolen
Livseksperimenter – en ukonventionel guide til et frit og kreativt liv
Denne bog giver dig motivation og praktiske tips til at gå en anden vej i tilværelsen. Dermed får du inspiration til at begynde igen og leve et liv med mening, kreativitet og balance.
