5 inspirerende danskere, du skal lytte til

Politiken ringer til Svend Brinkmann.

Danmarks Radios Mads og Monopolet bruger Hella Joof.

TV 2 laver udsendelser med Ole Henriksen.

Det er der ikke noget i vejen med. Brinkmann, Joof og Henriksen er på hver deres måde dygtige til det, de gør. Journalisterne har jo også deres telefonnumre i forvejen.

Imidlertid synes jeg, at det er lidt synd, at vi altid kun hører ”The usual suspects”, når vi taler om trivsel og personlig udvikling. Der er mange andre vinkler på det meningsfulde liv, som kan inspirere og berige os. Derfor vil jeg i denne artikel henvise dig til 5 danskere, som jeg selv følger og lytter til. Det er 5 inspirerende mennesker, som jeg tror kan hjælpe dig på sporet af et langsommere, balanceret og mere kreativt liv. Det er ikke fordi de her 5 er totalt ukendte, men de fortjener mere opmærksomhed for deres arbejde med alternativt arbejds- og familieliv, dybe samtaler og perspektiver, der rækker lidt længere end resten af i dag og i morgen tidlig.

For en god ordens skyld nævner jeg, at jeg ikke har nogen økonomisk forbindelse med disse 5 inspirerende danskere. Jeg tjener ikke noget på at henvise til dem, og de ved ikke, at jeg skriver denne artikel (men jeg tænker at orientere dem efterfølgende).

Karen Pallisgaard – langsomhed og en krop i balance

Karen Pallisgaard er forfatter, der blandt andet har skrevet Langsom livsstil og Begynderyogabogen. Hendes bøger om yoga er inspirerende og lette at gå til, og de tjener os som en vigtig påmindelse: At der er en sammenhæng mellem fysisk og mental sundhed. Karen Pallisgaard hjælper os med denne vigtige forbindelse, der gør, at en krop i balance også hjælper på at få vores sind i balance.

Frederik Svinth – den gode snak

Frederik Svinth er foredragsholder og klummeskribent, der slår et vigtigt slag for den gode og dybe samtale – en samtale, der i vores travle tid har alt for vanskelige vilkår. Han tager fat i vigtige temaer som ensomhed, venskaber og psykisk tryghed og gør det empatisk og i øjenhøjde med læsere og tilhørere. Frederik Svinth er således en vigtig stemme, fordi han står for noget andet end det hurtige og overfladiske, som præger meget af den offentlige debat. Du kan se mere om Frederik Svinth her.

Pernille Wahlgren – enkle investeringer

Pernille Wahlgren har gjort det, som rigtig mange mennesker drømmer om: At opnå økonomisk frihed gennem kloge og tålmodige investeringer. I dag bruger Pernille Wahlgren en del af sin tid på at lære andre at gøre det samme, og det interessante ved hende er, at hun kombinerer det med en livsfilosofi om at leve og tænke enkelt. Du kan finde masser af investeringsråd, hvis du laver en hurtig søgning på Google, men Pernille Wahlgren gør det på en måde, der er bæredygtig og som (synes jeg i hvert fald) er mere for almindelige mennesker og ikke for fyre i jakkesæt. Du kan se mere på Pernille Wahlgrens hjemmeside.

Maj My – det bæredygtige familieliv

Maj My er en stærk advokat for at leve et liv, der er meningsfuldt og bæredygtigt for en selv og for familien, også selvom det ikke nødvendigvis er det liv, samfundets konventioner tilsiger. Hun og hendes mand Kristian hjemmeunderviser blandt andet deres børn, og de har fundet friheden til at leve det liv, de ønsker. De arrangerer blandt andet familielejre, manderetreats og en sommerlejr, hvor der er tid til at dyrke de gode relationer. Maj My skriver reflekterende og personligt, blandt andet til mere end 8.000 følgere på Instagram.

Mille Bruun Sjøgren – det fleksible arbejdsliv

Mille Bruun Sjøgren er speaker, foredragsholder og digital nomade. Det sidste betyder, at hun kan arbejde, hvor som helst i verden. Hun inspirerer andre til at gøre det samme, og hun er en skarp udfordrer af tankegangen om, at 8-16 er den eneste måde at arbejde og leve på. Det er det ikke. Der er mange måder at arbejde på, hvad Mille Bruun Sjøgren overbevisende viser i hendes bog Digitale nomader. Der er ingen, der siger, at det er et arbejdsliv for alle, men det er sundt at blive inspireret og få udfordret de konventionelle tankegange.

Det er okay at være anderledes

De 5 inspirerende danskere herover er meget forskellige. De arbejder på forskellige områder, og de formidler deres tanker på forskellig vis. Der er dog én ting, som jeg tænker, at de har til fælles.

De gør tingene anderledes.

De følger ikke konventionerne, og de går imod strømmen i en tid, hvor målstyring, travlhed, Excel-ark og kaffemøder hersker. Det synes jeg er stærkt og inspirerende.

Vi skal ikke udfordre det bestående bare for at udfordre. Vi skal ikke indtage et standpunkt bare fordi, det er ledigt. Vi skal ikke lave tingene om, hvis vi er et sted, hvor vi synes det hele fungerer.

Vil vi derimod gerne et andet sted hen, uanset om det er privat eller i arbejdslivet, så kan der være en styrke i at gå efter det ukonventionelle. Der var engang, hvor jeg troede, at der kun var en måde at leve på. Jeg følte, at jeg sad i saksen. Det var ikke sådan, at jeg vågnede op en morgen og opdagede, at alting var anderledes. Det var det ikke. Men jeg begyndte at tage små skridt, tålmodigt, vedholdende og lidt ad gangen. På lidt over tre år nåede jeg et andet sted hen, til et sted hvor jeg kunne sige mit job op og leve et anderledes liv.

En vigtig del af den rejse var at søge inspiration hos andre. At læse bøger og blogs, lytte til podcasts. Det var sådan, jeg lærte, at det ukonventionelle liv kan lade sig gøre. Hvis du også vil have input til et anderledes liv, er de 5 inspirerende danskere herover et godt sted at starte.

En praktisk guide til et anderledes liv

Bogen Livseksperimenter – en ukonventionel guide til et frit og kreativt liv er en guide til et anderledes arbejdsliv med plads til kreative ideer og gøremål. Det er ikke en bog for alle, men den er skrevet til dem, der gerne vil tage kontrollen over deres egen tid tilbage og arbejde med det, der er meningsfuldt. Bogens budskab er, at det godt kan lade sig gøre, men ikke uden omkostninger. Det handler ikke om alder, køn eller faglig baggrund, men om de beslutninger man tager, hvad man lærer, og hvilke vaner, man har. Bogen viser, hvordan det kan gøres i praksis. Den kan købes hos alle førende online-boghandlere, og lige nu er den billigst her.

Køb nu

 

Livseksperimenter

 

Vil du læse flere artikler som denne?

Tilmeld dig Søndagslisten og få tilsendt mine bedste tekster direkte til din indbakke hver søndag morgen. Artiklerne kredser om slow living, det enkle liv, og om hvordan du i en travl hverdag kan få mere tid til det, der er vigtigt for dig. Du får aldrig mere end en mail om ugen. Den kommer altid på det samme tidspunkt, og du kan afmelde når som helst. Du tilmelder dig her.

Tilmeld dig nu

 

Søndagslisten

 

Læs de seneste artikler

  • 10 mest populære

Sommerlæsning: De 10 mest populære artikler fra Søndagslisten

juli 10th, 2020|0 Comments

Det er nogle år siden, at jeg begyndte at skrive Søndagslisten. I den tid er det blevet til over 150 artikler om det langsomme liv i bredeste forstand. Der var pr. 1 juli 2020 mere

Bagsiden ved slow living

juli 2nd, 2020|0 Comments

Hvis du har læst med på min blog eller på Søndagslisten et stykke tid, så kender du min historie. I 2014 sagde jeg et fast fuldtidsjob op for i stedet for at leve et langsomt

  • Kreative øvelser

10 små kreative øvelser, du kan lave i dag

juni 24th, 2020|0 Comments

I dag vil jeg gerne slå et slag for kreativiteten. Vi har den som børn, men som voksne ser vi den forsvinde. Den går tabt et sted mellem hverdagens trædemølle, Excel-ark, Power Point-præsentationer og sur

  • Enkle ideer

7 vildt enkle ideer, du kan stjæle

juni 17th, 2020|0 Comments

Den med afstand mest inspirerende bog, jeg har læst i år, er Austin Kleons Steal Like an Artist. Det er en lille, letlæst og vildt inspirerende bog, som jeg ikke fatter, ikke er oversat til

  • 4-timers arbejdsdag

Tankeeksperiment: Hvad, hvis du havde en 4-timers arbejdsdag?

juni 10th, 2020|0 Comments

Lad os lege en leg: Hvad, hvis vi forestillede os, hvordan livet kunne være? Hvis vi overvejede, hvordan vi kunne indrette tilværelsen uden at tænke på, om det stemte med et Excel-ark, eller

  • Tålmodighed momentum

Tålmodighed vs. momentum – og en genial lille øvelse

juni 6th, 2020|2 Comments

I denne uge var jeg for første gang i mere end tre måneder ude at holde et kursus. Det var to dage, der var syv deltagere, alle retningslinjer blev overholdt, og til sidst var mine

Støt på 10er

 

2020-05-10T17:32:36+00:00

About the Author:

Jeg hedder Ole, og jeg skriver bøger og holder foredrag om undervisning og om at leve langsomt. Indtil videre er det blevet til seks anmelderroste bøger, og der er flere på vej. Jeg tror på, at de små skridt kan gøre en forskel for os, hvis vi tør tage dem med vedholdenhed og konsistens. Privat er jeg gift med Kirstine, far til Cecilie og Mikkel, bor i Ørestad og tilbringer sammen med familien mindst en måned om året i Sydøstasien.

Leave A Comment