5 små skridt til at blive en bedre underviser

Tænk et øjeblik tilbage på din skoletid. Ikke så meget, hvad du foretog dig i frikvartererne eller den første pige du kyssede i skolegården, men på dine lærere. Jeg vil vædde med, at du især kan huske dem, der enten var særligt gode eller særligt dårlige. Der var måske den underviser i matematik, der virkelig var efter dig, og som terroriserede jeres klasse, og så var der hende engelsklæreren, som altid fik jer til at grine, men hvor der samtidig var arbejdsro, og hvor alle elever – af grunde, der ikke umiddelbart lader sig forklare – altid følte sig godt tilpas. Det var hende, der i de store klasser fik jer til at elske The Great Gatsby, og som gav mange af jer en livslang kærlighed til amerikanske noveller af Hemingway og Chandler.

Tilsyneladende er det noget, man er født med – denne evne til at formidle fagligt stof, styre en klasse og få elever til at føle sig set og hørt. På samme måde virker det som om, at der er nogle undervisere, der lige meget hvad de gør, altid havner i konflikter med eleverne, får dårlige evalueringer og ender med at se deres elever opnå middelmådige eksamensresultater. Det kan virke som en naturlov. Nogle kan bare det dér med at undervise. Andre ikke.

Sådan tror jeg ikke, at det forholder sig. At undervise er noget, man kan lære. Indrømmet, nogle har en lidt stejlere læringskurve end andre, og der er dem, som lærerrollen falder helt naturligt, mens andre har lidt vanskeligere ved at vænne sig til den. Lige meget hvad, så er det at undervise noget, man på et eller andet tidspunkt harlært.

Det er heller ikke noget, man holder op med bare fordi, man har prøvet det før. Selvom man har mange år på bagen, og er en rutineret underviser, har man stadig behov for at lære nyt. Jeg er selv sådan en lærer med meget erfaring, men jeg ved også, at hvis jeg ikke forsøger at tage nyt til mig og prøve nye tiltag, så sander både jeg selv og min undervisning til. Eleverne mærker det lynhurtigt, hvis deres lærer kører på automatpilot. Det fortjener de ikke, og for den lærer, der blot kører på rutinen, er jobbet heller ikke særlig sjovt.

Derfor er der god grund for alle os, der underviser, til at overveje, hvordan vi kan gøre vores lektioner bedre. Det gør både eleverne og underviserne gladere. Jeg tror ikke på de store revolutioner, hvor man ved et enkelt, magisk quick fix gør sin undervisning fantastisk, men derimod på de små skridt, hvor man gør en lille smule nyt i sin undervisning, men gør det med vedholdenhed og konsistens. På den måde kan man over tid skabe store positive forandringer i timerne. De fem første skidt kunne være disse:

1) Start din undervisning med forforståelsen.Vi er ofte meget tilbøjelige til at antage en masse om vores elever. Det gælder både deres adfærd og dens bevæggrunde, men også antagelser om deres faglige kompetencer. Ofte tror vi, at de har en vis forhåndsviden om et emne, vi skal i gang med, eller at de for længst har lært, hvordan man skriver nutids-r, hvorefter vi finder ud af, at det ikke er tilfældet. Vi starter simpelthen et sted, hvor eleverne ikke er, og en stor del af vores ellers gode forberedelse er spildt. Det kan vi undgå ved at arbejde systematisk med elevernes forforståelse. Altså hvad ved de om et givent emne, inden du begynder at undervise i det? Traditionelle skriveøvelser, Cooperative Learning-strukturer eller quizzer lavet i Kahoot er alle gode værktøjer til at afklare forforståelsen. Lykkes du med dem, gør du resten af dit arbejde med det pågældende emne nemmere.

2) Lav små, enkle justeringer af dit undervisningslokales fysiske indretning.Kan du lade dig inspirere af indretningen i et IC 3-tog, hvor der er både standardpladser, stillezoner, familieområder og en mere eksklusiv første klasse? Hvad med at stille bordene i dit undervisningslokale op sådan, at der er en stillezone, ensamarbejdszone, en materialezone og en vejledningszone. Ja, der er også undervisere, der laver mindfulness-zoner i deres klasser med duftlys, yogamåtter og stille meditationsmusik. Ved en sådan indretning i zoner tilgodeser du, at dine elever har forskellige måder at lære på. Det øger mulighederne for læring, og du undgår konflikter, fordi du gennem denne indretning i højere grad tilgodeser elevernes individuelle behov.

3) To simple digitale værktøjer kan gøre en stor forskel.Styr tiden med online-stopwatch, og du vil opleve, at dine elever arbejder mere koncentreret og fokuseret. For de fleste er det nemmere at overskue og koncentrere sig om en opgave, hvis de kan se, at den kun varer 12 minutter endnu. Supplér din undervisning med at lave små quizzer, tests og øvelser i Socrative, der er det mest geniale digitale læringsværktøj, jeg er stødt på. Det sker stort set ikke, at jeg tilrettelægger undervisning uden at bruge disse to værktøjer i en eller anden grad. Det har gjort min undervisning bedre.

4) Lad altid en skærmfri læringsaktivitet være en del af din undervisning.Lige så vel som der er gode digitale værktøjer, lige så vigtigt er det, at man også holder en del af sin undervisning skærmfri. I forvejen bruger både vi og vores elever alt for mange af vores vågne timer foran en skærm, og skærmfri undervisning skaber fokus og nærvær. Gå en tur med eleverne, hvor I taler om et vigtigt emne, lav Cooperative Learning-øvelser som flipover-stafet eller dobbeltcirkler og udforsk først og fremmest det spændende koncept Hjernepauser. Hvad det er for noget, og hvordan du anvender hjenepauser i din undervisning, får du meget konkret inspiration til i denne glimrende bog.

5) Brug legoklodser. Lego er genialt – i så mange sammenhænge, og også til voksne. Lad eleverne præsentere en løsning på en faglig opgave ved at bygge Lego og få kreativitet ind i din undervisning. Det kan også bruges til samarbejdsøvelser, der giver eleverne en stærkere relationskompetence og dermed en bedre stemning i klasserummet. Du kan også bruge Lego til undervisningsdifferentiering. Giv hver elev en rød, gul og en grøn klods, når de skal arbejde med en opgave. Bed dem stable klodserne sådan, at hvis de sætter den grønne klods øverst betyder det, at de er godt i gang med opgaven og kan køre videre. Gul klods øverst betyder, at de er i gang, men også, at de synes, at det er vanskeligt. Rød klods øverst betyder, at de er gået i stå og har brug for din hjælp. På denne måde kommer differentieringen naturligt, og du kan kanalisere din hjælp derhen, hvor behovet er størst. Flere konkrete idéer til undervisningsdifferentiering får du i dette power point.

Disse fem små skridt er en god begyndelse på rejsen mod at blive en bedre underviser. Du kan få flere helt konkrete idéer til bedre undervisning i dette planlægningsskema, og så er det ellers bare om at prøve dig frem. Vælg de skridt, du synes passer bedst til dig. Derved tager du udgangspunkt i en anden vigtig forudsætning for at skabe god undervisning – nemlig at det altid er vigtigt, at en underviser er autentisk, og du derfor tør være dig selv, når du underviser.

2018-03-09T13:07:44+00:00

About the Author:

Leave A Comment