I dag er det lidt over to år siden, at jeg sagde min faste stilling som lønmodtager op, og i stedet kastede mig ud i et liv som selvstændig.

Har det været nemt? Nej. Har der været udfordringer, jeg ikke havde regnet med? Helt bestemt. Har jeg fortrudt? Ikke et sekund!

Til gengæld har læringskurven været stejl. Jeg bliver hele tiden klogere, dygtigere. Samtidig har jeg begået fejl, og gør det stadig, helt vildt mange fejl. Dem bliver jeg klogere af. For eksempel har jeg lige lært, at det er godt at have en strategi, når man skal markedsføre sine produkter på de sociale medier. Smart.

Hvad jeg ellers har lært som selvstændig:

1) Det er fedt ikke at have nogen chef. Jeg kontrollerer selv min tid. Jeg har 100 % beslutningsret over mit arbejdsliv. Jeg skal ikke til nogen MUS-samtale. Der er ikke nogen, der kan tage en beslutning, der ødelægger mit liv i morgen formiddag (som at blive fyret, få en opgave, man hader, blive tvangsflyttet til Hjørring og så videre). Jeg er herre i eget hus. Det giver en enorm frihed. Den er jeg glad for.

2) Folk siger, at man er uansvarlig. Jo, de findes skam, de der positive mennesker, der bare synes, at dit selvstændige projekt er helt vildt spændende, og som opmuntrer dig til at arbejde videre. Imidlertid er de i undertal. I overtal er dem, der fortæller en i tide og utide, at man er vanvittig, fordi man har sagt en fast stilling med pensionsordning og løn under sygdom op. Det er den type, jeg kalder dørvogterne, som vil forsøge at lukke alle de døre, man som selvstændig forsøger at slå ind. Dørvogterne finder man ofte mellem sine bekymrede allernærmeste, og som selvstændig er det vigtigt, at man ikke lader deres stemme blive for stærk.

3) Der kan være forskel på fakturerbart arbejde, og så det arbejde, man har lyst til at lave. Ja, jeg er (også) forfatter, og jeg kunne godt se for mig, at det ville være fedt at sidde et halvt år og skrive på en samling haiku-digte. Det er et stykke arbejde, jeg har lyst til. Imidlertid er det også et arbejde, jeg ville kunne fakturere nul komma nul kroner for. I perioder kan det være fint, men i længden kan man ikke leve af luft. Derfor har jeg lært, at man som selvstændig også bliver nødt til at sige ja til de mere kedelige brød-på-bordet-opgaver. Det er en del af den pakke, der får livet som selvstændig til at hænge sammen, og i andre perioder have en enorm frihed.

4) Markedet flytter sig. Det gør mennesker også. En del af min forretning har lige fra begyndelsen været at holde foredrag og kurser baseret på mine fagbøger om undervisning, forandringer og stress. Det startede jeg med for to år siden, udviklede en masse kurser, og må i dag konstatere at en række strukturforandringer i kursusbranchen gør, at der i dag efterspørges noget andet end i 2014. Der er meget mere online-læring nu, og midlerne til traditionelle kurser er blevet mindre. Det må man justere kursen efter – og så i øvrigt gætte, hvad der bliver the shit i 2018 og forberede det nu.

5) Det går ikke uden netværk og gode samarbejdspartnere. Jo, forestillingen om iværksætteren i kælderen eller forfatteren på det ensomme kvistværelse er romantisk, og jeg kan faktisk godt lide at være alene. Virkeligheden er bare en anden, og virkeligheden er, at den selvstændige har brug for hjælp, ligesom han nyder at hjælpe andre. Man går til kaffemøder, frokoster med mulige kunder, finder gamle kontakter frem fra arkivet, går ind i formaliserede netværk med faste mødetidspunkter. Sådan lærer man nyt, udvikler sig selv og sin forretning. Halvdelen af min omsætning kan i dette halvår føres tilbage til forskellige netværk. Jeg husker hele tiden, at udgangspunktet herfor er, at netværksarbejde altid starter med, at man giver værdi til andre.

Kan man opsummere livet som selvstændig? Måske sådan her:

Enten bliver man stresset af at have for meget at lave, eller også får man angst af at have for lidt at lave.

Eller man kan skrive, at det at være selvstændighed er et liv med frihed, uforudsigelighed og et potentiale for oplevelser, man aldrig havde troet var mulige.

Jeg ved ikke, hvad der er bedst. Eller værst. Men jeg ved, at det er den eneste måde, jeg kan leve på. Derfor glæder jeg mig til de næste to år som selvstændig – og alle de år, der siden vil følge. Det bliver helt sikkert ikke nemt, men det skal nok blive spændende.


Vil du vide mere?

Vil du læse mere om at frigøre sin tid, så man kan leve et selvstændigt liv? Så kunne du prøve med denne bog.