Forleden cyklede jeg hjem efter et besøg hos min 88-årige far, der bor i Dragør. Det var tidlig aften og mørkt. Regnen stod lige ind i mit ansigt, og vinden var gået i nord.
Jeg ved ikke, om der findes mere trøstesløse steder på kloden end Englandsvej i novemberregn og aftenmørke. Det gør der sikkert, men alligevel. Den tunge trafik, betontunnellen under lufthavnens landingsbane, bilforhandlerne og vinden, der altid blæser. Det var en hård cykeltur. Jeg mærkede det tydeligt. Snart var det ikke længere efterår. Vinteren meldte sin ankomst.
Der er noget ved det, årstidernes skiften. Det er et ophold, en forandring, der kalder på refleksion og eftertanke. Skiftet får mig altid til at stoppe op. Tænke tilbage, se frem. Det tror jeg er sundt.
Tilværelsens små standsninger
På den måde kom der også noget ud af den cykeltur på Englandsvej. Da jeg først havde fået det våde tøj af, klædt om til joggingbukser (jeg er vist kommet i den alder, hvor praktisk tøj også er rart tøj), satte jeg mig hjemme i køkkenet med en kop te.
Jeg tog en pause. Bragte livet til standsning, ikke for altid, men i en times tid. Kiggede ud ad vinduet, reflekterede lidt. Tænkte på livet.
Det var en af tilværelsens små standsninger. Dem tror jeg, at vi har for få af. Ofte er det, når vi standser, at vi ser tingene mere tydeligt, som et kamera, der finder sit fokus. Det er alle dage en god idé, men det er særlig oplagt at bringe tilværelsen til standsning nu, hvor årstiderne skifter.
7 tanker om livet
Det gjorde jeg den aften. Jeg gjorde også det, jeg ofte gør i den slags situationer. Skrev ting ned i en notesbog. Det får refleksionerne i gang, og i virkeligheden er det, det eneste jeg kan. På den led skrev jeg, i anledning af vinterens ankomst, syv sætninger om livet. Dem kan du læse her.
1) Ting tager tid
Vi drømmer om den hurtige løsning, genvejen, den smarte app, der kan løse alle problemerne. Som årene er gået, tror jeg mindre og mindre på genvejene. Der er ikke noget quick fix. Der er kun vores handlinger, det vi gør hver eneste dag. Der er de små skridt, vi kan tage.
Tager vi dem med vedholdenhed og konsistens, så kommer vi frem. Vi har ikke nødvendigvis den samme destination, men hvis vi er tålmodige og tør acceptere, at tingene tager tid, så ender vi et sted, der er godt.
2) Hvis vi bliver ved med at gå, så falder vi ikke sammen
Og videre med de små skridt. For et stykke tid siden talte jeg med en god bekendt om det her med at gå fremad, også i svære tider. Vi har det til fælles, at vi begge har mistet en forælder i 2021, og det er jo p… hårdt. Vi var enige om, at det hjælper at stå op hver dag, tage et skridt ad gangen og mærke jorden under vores fødder.
Og i mange tilfælde er det også nok. Måske går det langsomt. Måske er de skridt, vi tager, usikre, men så længe vi går, så falder vi ikke sammen.
3) Blidhed er undervurderet
Et kendetegn i vores tid, som jeg ikke mener, vi taler nok om, er hårdhed. Hårde ambitioner, en hård fokus på præstationer og resultater, en hård tone i debatten, ikke mindst på de sociale medier.
To år med corona har gjort de fleste af os lidt tyndslidte, men det bliver ikke bedre af, at så mange bliver irritable, skælder ud, vurderer og kritiserer, fordømmer, kommunikerer hårdt og kritisk.
Lev med det siger statsministeren og sikkert mange andre med hende. Måske kunne vi gå en anden vej?
Vi kunne gå blidt til værks. Tale blidt til hinanden, være mere nænsomme over for den planet, som er den eneste planet, vi har. Gå blidt til såvel livet som til vores medmennesker.
4) Fortællinger – også dem om os selv – har styrke og kraft
Vi lader os ofte forme af de fortællinger, vi skaber. Om vores arbejde, familie, oplevelser eller tilværelsen i det hele taget. Hvilken fortælling, vi vælger, har stor betydning for, hvordan vi ser på os selv og på livet.
For eksempel kunne min fortælling være fortællingen om en midaldrende, overvægtig mand, der cykler i regnvejret og ikke har fremtidsudsigter i forhold til karriere og penge. Eller den kunne være fortællingen om en mand, der cykler selv i modvind, som udfolder sig kreativt og finder plads til ro og de gode timer med børn, familie og venner.
Den af de to fortællinger, jeg vælger, betyder noget for min trivsel. Hvad er din fortælling?
5) Det smertefri liv findes ikke
Der er ingen af os, der går gennem livet uden at møde smerte. Måske er smerten fysisk, måske er den mental, måske er den begge dele. Ret mange reklamefolk og selvbestaltede guruer sælger en fortælling om det smertefri liv med evig medvind og nyudsprungne bøgegrene.
Sådan er livet ikke. Det er okay. Det, der er spørgsmålet, er, hvordan vi møder smerterne, når de opstår.
6) Den lange lykke vinder over den korte lykke
Den korte lykke er den, hvor vi smider os på sofaen med en skål chips og ser realityfjernsyn. Den, hvor vi bedøver vores bekymringer med sociale medier, alkohol, ligegyldig sex eller hvad der nu får os til at glemme.
Det virker et stykke tid. Indtil det ikke virker mere.
Den korte lykke er ikke langtidsholdbar. Stil dig selv dette spørgsmål:
Hvad kan du gøre i dag, der vil give dig et roligere og mere meningsfuldt liv om et år?
7) Intet er permanent
Der er ikke noget, der varer ved. Ikke de gode ting, ikke de svære ting, ikke livet i det hele taget.
Det er ret godt at huske på i svære øjeblikke. Selv regnen på Englandsvej stopper på et tidspunkt. Det gør livet også. Derfor er det eneste, vi kan gøre, at overveje, hvordan vi vil bruge den tid, vi har til rådighed.
Værdien i at standse op
Det var 7 tanker om livet. De blev affødt af en cykeltur, af årstidernes skiften og af at jeg bragte min tilværelse til en lille standsning.
Det kan du også gøre, bringe din tilværelse til standsning. Du kan tage et øjeblik, hvor du tænker på livet, og hvad det bringer. Det er en standsning, der vil gøre dig godt. Måske kan du standse i dag?
Tak fordi du læser med. Du kan få flere ideer og perspektiver i mit nyhedsbrev Søndagslisten. Hver søndag morgen sender jeg dig en artikel om det enkle, det langsomme og det meningsfulde liv. Der er mere end 4.150 tilmeldte, der læser med hver uge. Du kan være med ved at tilmelde dig i boksen herover.
Læg en kommentar