En undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed (SFI) fastslog for nylig, at alderen for unges seksuelle debut er stigende i Danmark. Antallet af 18- og 19-årige, der ikke har haft sex er på 26 procent, mens antallet af 15-årige, der har haft sex er faldet med 14 procent i forhold til en tilsvarende undersøgelse i 2009. Tallene er markante og kan ikke forklares alene med demografiske ændringer i befolkningens sammensætning.
Spørgsmålet om den seksuelle debut er et af de spørgsmål, hvor man ikke kan sige, om noget er rigtigt eller forkert. Det er et individuelt og privat spørgsmål, hvor det rigtige for den ene, meget vel kan være det forkerte for den anden. Sådan er det at være ung. Sådan skal det være. Man skal vente, til man er klar.
En bekymrende tendens
Hvad der derimod er virkelig bekymrende er det generelle billede af de danske unge, som en undersøgelse som denne, er med til at tegne. Den knytter an til en lang række andre fakta, der viser, at de unge går hurtigere i gang med deres uddannelser, og bliver hurtigere færdige med dem. De lever sundere, motionerer mere, går mere op i at få de rigtige studiejobs og de højeste karakterer. Det er vigtigt for dem at undgå fejl.
Forskerne har endda et navn for denne generation. De kalder den ”generation fornuftig”
Det er en katastrofe.
Unge skal ikke være fornuftige. De skal dumme sig, pjække, rejse ud i verden, drikke sig fulde på en tirsdag, hvis de har lyst til det. Læse en digtsamling eller en roman, som en regnedreng i Finansministeriet ville betegne som uproduktiv. De unge skal begå de fejl, man lærer og bliver voksen af. Det er sådan, livet er. Det er sådan, man vokser som menneske. Det er sådan, man får de store og overraskende oplevelser, man husker, den dag man skal herfra.
Et svigt af de unge
Udviklingen og betegnelsen ”generation fornuftig” er ikke på nogen måde overraskende. I de seneste år er de unge blevet tudet ørerne fulde om, at de skal skynde sig gennem uddannelsessystemet, arbejde hårdt og søge ”fornuftige” jobs. Koret af politikere og økonomer, der har advokeret for denne tilgang til ungdomslivet har været stort og højlydt. Det har virket, desværre.
I virkeligheden er det et svigt af dimensioner. Når vi lader vores unge blive til en ”generation fornuftig” fratager vi dem det, der er det allervigtigste i den mest identitetsskabende livsfase overhovedet. Alt det sjove, overraskende og forkerte, der gør, at man bliver til et helt menneske. I stedet gør vi dem til fodsoldater i konkurrencestatens hær.
Det er et svigt, som alle os der har børn, eller arbejder med unge må tage på os. Vi har en vigtig opgave i at forklare, at selvom der ikke er noget galt med at være fornuftig, så er det okay at begå fejl. Det er okay at have det sjovt. Det er okay at gøre noget, der ikke har et formål. Det er okay at være langsom.
Omveje kan være gode veje
Den vigtige opgave består i også at sige, at man nok skal nå det hele. Konsulentstillingen, pensionsopsparingen og realkreditlånet skal nok komme. Det kommer, hvis det er den vej, man ønsker at gå. Vejen behøver ikke at være snorlige. Tværtimod kan den blive mere spændende, hvis den byder på omveje og forhindringer. De unge skal vide, at det er okay. Der er ingen grund til panik.
Og de unge selv? Tag – undskyld sproget – for helvede en pjækkedag i morgen. Rejs ud. Læs en roman. Knald igennem, hvis det er det, I lyster. Det skal nok gå det hele.