Okay, sådan helt objektivt betragtet var 2016 ikke noget godt år.
Fra Donald Trump i USA til Rodrigo Duterte i Filippinerne vandt populister med hadefuld retorik og tomme slagord frem. Krigen i Syrien gik fra ondt til værre, og mange andre steder i verden udviklede tingene sig bekymrende. Fra Panama-papirer over doping-problemer i Rusland stod skandalerne i kø. David Bowie og Leonard Cohen døde. Endnu flere mennesker end der var i forvejen, blev stressede, og heller ikke i 2016 lykkedes det mig at få min datter til at rydde op på sit værelse.
Kort sagt: Der var i 2016 nok at være bekymret over, nok at være ked af.
Kan vi lære noget af det?
Spørgsmålet er, om der er noget positivt at trække ud af alle disse bekymringspunkter? Det er jeg egentlig ikke sikker på, og nogle gange skal man også bare konstatere, at noget bare er lort. Det var der meget, der var i 2016, og det skal man ikke sovse til i newspeak og positiv tænkning. Det er i orden at være ærlig.
Til gengæld tror jeg, at vi kan lære noget. At det har værdi at kaste et blik mod fortiden og drage konklusioner, som måske kan lette vores forståelse af fremtiden. Eller i det mindste kan gøre os klogere på ting, der er komplekse eller svære at fatte.
Det er også tilfældet, når vi ser tilbage på 2016. Her er 5 ting, jeg i hvert fald har lært:
Det er vigtigt at være autentisk.
Man kan være rygende uenig med Donald Trump, og det er der virkelig, virkelig mange gode grunde til at være, men man kan ikke betvivle, at manden faktisk mener, hvad han siger. Det, der kommer ud af ham, kommer fra hjertet, og der er samklang mellem det, han føler, og det han siger. Hans modkandidat Hillary Clinton – som på alle tænkelige parametre var en langt mere kvalificeret kandidat til præsidentembedet – talte ofte med udgangspunkt i, hvad fokusgruppeundersøgelser havde vist hendes rådgivere, hun skulle mene. På den måde kunne man i debatterne høre hende udtale sig om våbenlovgivning, ligestilling og abort på en måde, hvor man godt vidste, at hun ikke var i samklang med hendes følelser. At hun inderst inde ønskede at stramme våbenloven, men at hun af frygt for at støde vælgere fra sig udtrykte noget andet. Hun var ikke autentisk. Det var Trump, og han vandt.
Medierne er ikke, hvad medierne har været.
2016 blev det store gennembrud for falske nyheder og for det postfaktuelle samfund. Sandhed og fornuft synes at betyde mindre end følelser – både for medier og for politiske beslutningstagere. Jagten på kliks overstiger jagten på oplysning. Spørgsmålet er, hvad vi som medieforbrugere og mennesker kan gøre ved det? Vi kan være så kritiske som muligt. Bruge vores fornuft og vores kritiske sans, undlade at tage nyheder for gode varer, men i stedet søge oplysning og så vidt muligt gå til kilderne selv. Konklusion? Vi lærte i 2016, at vi skal tænke selvstændigt og kritisk.
Vi lærte, at pausen har betydning.
Pernille Blumes overraskende guld ved de olympiske lege i Rio kom efter en højst uortodoks pause fra svømning kort før olympiaden. Den stred mod den gængse logik, der siger, at man skal arbejde hårdt og indædt hele tiden for at præstere. I en tid hvor fødselslæger siger op på grund af et uforsvarligt arbejdspres, er Pernille Blumes pause en vigtig lære. For at præstere optimalt og for at gøre vores arbejde med energi og mening, er det vigtigt, at vi lader vores batterier op, fysisk og mentalt.
Kreativiteten er savnet og skal tilbage i 2017.
2016 blev endnu et år, hvor effektiviseringer, digitaliseringer og pres på produktiviteten på mange arbejdspladser, ikke mindst i den offentlige sektor, blev strammet endnu en skrue. Det kom der ikke noget godt ud af. Standardiseringer er tidens løsen, og vores skoler er på mange måder at sammenligne med svinefarme. Det handler om produktion, om output. Der skal komme noget ud i den anden ende, som nogen kan tjene penge på. Det er uholdbart, og ud over at det gør vores skoleelever triste, stressede og deprimerede, betyder standardiseringerne også, at kreativiteten går fløjten. Hverdagen bliver mere forudsigelig, og der er ikke nogen, der når frem til de gode, innovative løsninger. Det var et tab i 2016, og det må gerne blive anderledes i 2017.
Vi får det ikke bedre af at bekymre os.
2016 var på mange måder et år med bekymringer. Bekymringer har det med at give anledning til flere bekymringer. Det er naturligt, men det er ikke godt. Al denne bekymring for fremtiden går ud over vores nutid. Den koster vores fokus, vores mentale velbefindende, og vi bliver mindre produktive af den. Det går ikke. Det er bedre at trække vejret dybt, langsomt og gennem næsen, og så efterfølgende fokusere på, hvad vi kan gøre lige nu, der er meningsfuldt i en urolig verden. Læs mere om, hvordan du kan blive af med dine bekymringer her.
Måske er det ikke bare tosset?
2016 var et svært år, og det ligger ikke nødvendigvis i kortene, at 2017 efter objektive kriterier bliver bedre. De 5 ting vi lærte i 2016 kan dog give os en rettesnor, der kan bruges. Kan vi opføre os autentisk, tænke kritisk og selvstændigt, sørge for at tage pauser, være mere kreative og fokusere mere på øjeblikket, så har vi skabt en god forudsætning for, at 2017 kan blive lidt bedre for os alle sammen.