Hvad gør en lærer til en god lærer?
Det er et spørgsmål, som vi kan besvare ved at kaste blikket tilbage på vores egen skole- og uddannelsestid. Hvilke af vores lærere, kan vi huske? Hvem gjorde et indtryk, der er blevet hos os nu, hvor vi er voksne, og hvem har vi glemt?
Vi kan lære af de lærere, vi selv havde
Hvad var det, dem vi husker, egentlig gjorde? Hvorfor lærte de os, som deres kolleger ikke gjorde? Hvorfor gav de et blivende indtryk hos os, og en ballast som vi har taget med ind i voksenlivet? Havde de en særlig teknik som undervisere? Personlig karisma? En særlig udviklet evne til at være empatisk?
Der er mange mulige svar på disse spørgsmål. Der er ingen facitliste, men det er spørgsmål, der er gode at stille sig selv, hvis vi ønsker at blive klogere på lærergerningen og vores egen praksis som undervisere. Vi kan nemlig lære noget ved at se på andre og lade os inspirere af dem.
Ud fra det vokser der som nævnt ikke noget facit, men en række principper. Vi kan kalde dem pejlemærker, 10 sætninger om den gode lærer.
10 sætninger om den gode lærer
1) Den gode lærer tør først og fremmest være sig selv.
2) Alt, hvad den gode lærer gør, gør hun for elevernes skyld.
3) Den gode lærer er empatisk.
4) Den gode lærer er fagligt dygtig, men har en klar erkendelse af, at faglighed ikke gør det alene.
5) Den gode lærer giver idéer og materiale til sine kolleger uden at bede om at få noget igen.
6) Det er vigtigt for den gode lærer at prøve nye ting i sin undervisning.
7) Den gode lærer stiller kritiske spørgsmål til sin ledelse, men gør det i en konstruktiv ånd og siger vi kunne også…
8) Den gode lærer tager udgangspunkt i elevernes verden og ikke i sin egen.
9) Den gode lærer reflekterer over egen praksis.
10) Den gode lærer er varsom med at bruge test som pædagogisk værktøj. Til gengæld giver hun sig selv og eleverne pauser.
Vil du have flere ideer til din undervisning?
Så får du i denne tekst 39 helt konkrete og let implementerbare ideer til dine lektioner. Du skal ikke tilmelde dig noget eller give en mail men blot bruge knappen herunder.