Okay, det er en lidt hård periode det her.
Foråret vil bare ikke komme. Man husker, ikke hvornår man har set solen sidst, og nu lover de sne og frost igen. To-do-listerne er lange, og lige om lidt går Danmark i stå med strejke og lockout.
Chefen beder om evaluering, dokumentation, produktivitet. Politikere taler om, at man ikke udviser tilstrækkeligt ansvar over for samfundet. Børnene plager om noget, man skal købe til dem. Ens lidt ældre forældre beklager sig over, at man ikke besøger dem ofte nok. Der er spindelvæv i hjørnerne derhjemme. I går spiste man pizza til aftensmad.
Det er som om, at lige meget, hvad man gør, så er det ikke godt nok.
To muligheder
I dette tilfælde er der to ting, man kan gøre.
Rejse langt væk fra det hele.
Gøre et stykke arbejde, man kan være stolt af – og give sig selv lov til at være stolt.
For de fleste af os, er den sidste mulighed den mest realistiske, selvom det selvfølgelig er fristende at rejse væk.
Men man kan vælge at fokusere på arbejdet. Udføre det med fokus og fordybelse, gøre det dybt. Give sig selv lov til at lade arbejdet have værdi i sig selv. At gøre det fordi det giver mening – både for en selv og for andre. Og være stolt af det.
Hvad har du arbejdet med den sidste uge? Hvad har du lavet, du har grund til at være stolt af?
Det handler ikke om de målbare resultater. Det handler om det dybe arbejde, der føjer mening til tilværelsen. Jo mere, vi laver af det, jo gladere er vi.
Tænk på det, der gør dig stolt. Skriv det ned. Pral ikke, men glæd dig over det.
I sidste ende har vi alle sammen noget at være stolte af. I arbejdslivet og i tilværelsen i øvrigt. Det er værd at huske på.