Vi lever i en kultur, der hylder vinderne. Vi søger efter den perfekte, optimale præstation.
Det er den præstation, chefen anerkender. Den, der kommer på forsiden af aviserne og likes på de sociale medier. Den, der giver lønforhøjelsen, sejren, klappet på skulderen.
Imidlertid er der noget, der altid går forud for den perfekte præstation. Man kan næsten sige, at det er vinderpræstationens forudsætning.
Det er fejlen.
Bag den optimale præstation ligger hundredvis- eller tusindvis af timer med fejl, usikkerhed og afprøvede, men mislykkede tiltag. Hvis vi ikke tør prøve og fejle, ender vi heller ikke med at vinde.
Giv plads til fejlene
På mange måder er det en fornuftig ligning:
Hårdt arbejde + fejl + lære af fejl = succes!
Imidlertid er det farligt, hvis vi kommer til at leve i en kultur, hvor vi entydigt hylder vinderen og vinderens perfekte præstation. Så glemmer vi, at huske, at det var fejlene, og det som vinderen lærte af sine fejl, som gik forud for succesen.
Hvis vi samtidig – for eksempel på vores arbejde – virker i et miljø, hvor der kun er fokus på produktiviteten, på at dokumentere og kontrollere, så bliver vi gode til at udfylde Excel-ark, men vi bliver bange for at fejle.
Så bryder ligningen sammen. Så ender vi med hverken at trives som mennesker eller præstere som medarbejdere.
Vi skal have lov til at fejle og fejle ofte.
Vi kan lære af Alexander Zorniger og hans tilgang til at fejle
Dem, der kender mig ved, at jeg for tiden går til en del fodboldkampe. Det har jeg skrevet om i Politiken i denne uge. Jeg holder med Brøndby, der har haft en fin sæson, og jeg er ret interesseret i holdets tyske træner Alexander Zorniger. Medierne har ret enøjet fokuseret på hans ”tyske” tilgang til disciplin over for den mere afslappede ”danske” ledelsesstil og kultur.
Hvad jeg dog finder meget mere interessant, er at Zorniger fra dag et har sagt, at fejl er okay. Vi skal reagere på fejlene og lære af dem, men det er okay at begå dem. Du kan læse mere om denne tilgang til at fejle i dette interview med Brøndbys mentaltræner, Christian Engell, som Danmarks Radio lavede for nylig.
Det er da bemærkelsesværdigt: I et af de mest konkurrenceprægede og præstationsorienterede miljøer i Danmark, kommer der en leder med dette budskab:
Det er okay at fejle.
Og hvad er der sket? Medarbejderne har præsteret. De er ikke længere bage for at begå fejl. Holdet har for første gang i ti år vundet en titel.
Hvornår har din chef sidst bedt dig om at fejle?
Vi begår alle sammen fejl
At begå fejl er en del af tilværelsen. I morges brændte jeg noget rugbrød på, som jeg var ved at riste til min søn, Mikkel. I går kom jeg til at skrive Arbejdernes Landskamp i stedet for Arbejdernes Landsbank i en virkelig vigtig mail (hvis du tænker, at jeg har fodbold på hjernen har du formentlig ret…). Forleden aften begik jeg den fejl at hænge foran fjernsynet i stedet for at gå ordentlig tid i seng. For et øjeblik siden kom jeg til at rode med formateringen af denne tekst…
Vi fejler alle sammen. Det er en del af livet. Og det er fint.
Jeg vil til hver en tid hellere leve i en fejl-kultur end i en perfekt-kultur. Det giver tryghed. Lyst til at prøve nye ideer af. Forudsætninger for at udvikle mig og blive klogere.
Hvilken fejl vil du begå i dag?