Herunder får du 39 konkrete ideer til, hvad du kan gøre for at blive mindre stresset. Det er små, enkle ideer, som du kan bruge, hvis du føler dig stresset, eller hvis du gerne vil forebygge stress.
Inden vi går ombord i listen, får du lige en tanke: Du skal naturligvis ikke gøre alle 39 ting på én gang. Det er stressende i sig selv, og mere er meget sjældent lig med bedre. Vælg i stedet de ideer ud, som du tænker, giver mest mening der, hvor du er lige nu, og som du synes er nemmest at gennemføre. Så kan du gemme resten af ideerne på listen og tage dem frem på en regnvejrsdag.
Er du klar? Så lad os dykke ned i ideerne.
39 ideer til mindre stress
1) Tænk over, hvad der er vigtigt for dig. Lev efter det.
2) Køb ind én gang om ugen, aldrig mere end det, og gerne på et online-supermarked.
3) Spil brætspil med familie eller gode venner. I det hele taget: Leg mere. Når vi bliver voksne og fornuftige, glemmer vi at lege. Det er en skam, for det er noget af det mest afstressende, der findes.
6) Giv dig selv minimum 30 minutters alenetid hver dag.
7) Tag på et mikroeventyr. Du kunne måske tage på et allerede i dag?
8) Tænk mindre. Se dine tanker som en hastigt drivende flod, mens du sidder på en sten ved flodbredden og ser tankerne flyde med strømmen, uden du selv lader dig rive med.
9) Tilbring mere tid i naturen. Det er faktisk noget af det eneste, hvor forskningen entydigt kan sige, at det virker mod stress.
10) Lad være med at tage hensyn til de konventioner, der siger, at du skal dyrke job, penge og karriere, hvis det gør dig stresset. Vær modig og gå ned i tid eller sig dit job op, også selvom vores produktivitetsfikserede tid dikterer noget andet. Det er dit liv, det handler om, om at du skal have det godt, og om hvordan du bedst muligt kan være mere for andre.
11) Skriv dagbog hver morgen.
12) Læg dig på sofaen og brug en dag på at se en hel sæson af en serie på Netflix.
13) Lav mad i en slow cooker.
14) Tilbring en søndag med vennerne på Brøndby Stadion (eller okay, et andet stadion eller til en anden kulturbegivenhed, som I ser sammen).
15) Lær noget nyt – for eksempel ved at tilmelde dig et kursus på en aftenskole eller ved at tage et online-kursus. Der er faktisk også mange gode instruktionsvideoer på YouTube, hvis du vil lære at spartle en væg eller lære at spille ukulele.
16) Sæt dig på en stor sten og se ud over havet.
17) Meditér.
18) Drik fredagsøl eller fredagskaffe med gode venner, som du holder af at være sammen med.
19) Gå en tur i skoven – den er så smuk på denne tid af året.
20) Kast dig over et kreativt projekt.
21) Stil dig selv spørgsmålet: Hvad kan jeg vælge fra?
22) Tag et langt, varmt bad.
23) Du kan også lade dig inspirere af japanerne og lave din egen te-ceremoni. Det kan ikke bare være en smuk og rolig handling, men der er også noget afstressende i faste ritualer, som vi føler os trygge ved.
24) Spis chokolade.
25) Skriv eller tegn noget i hånden hver dag, Det er fuldstændig lige meget hvad. Du kan få inspiration hos den fremragende Keri Smith.
26) Sæt noget god musik på og giv dig til at danse – og tænk ikke på, om der er nogen, der ser det.
27) Ryd op og giv halvdelen af din garderobe til genbrug eller sælg halvdelen på Den Blå Avis. Gentag processen med tingene i dit køkken. Du vil føle mindre stress bagefter.
28) Gå tidligere i seng.
29) Find et offentligt ryd-op-i-naturen-arrangement og meld dig til.
30) Sid stille og kig ud ad vinduet. Lad være med at foretage dig noget som helst.
31) Lyt til musik, der gør dig glad eller får dig til at slappe af. Jeg svinger som regel mellem Beethoven og Bruce Springsteen.
32) Aflys alle aftaler, der ikke er absolut nødvendige, eller som ikke giver dig glæde. Vær høflig, når du aflyser, men lad være med at forklare en hel masse.
33) Du kan også rejse væk, måske bare i en weekend eller i en kortere periode? Nye steder, nye omgivelser og et afbræk fra det vante, kan være en virkelig god vej til mindre stress.
34) Motion er også godt. Det behøver ikke at være så meget. For eksempel kan du bruge 7 minutter på disse gode øvelser fra bladet Samvirke. De er ret effektive.
35) Hold om andre. En partner, en god ven, dine børn, dine forældre, et menneske, du lige har mødt. Fysisk kontakt giver mindre stress.
36) Træk vejret.
37) Tænk på noget dejligt, du har oplevet på et tidligere tidspunkt i dit liv. Det er helt okay, hvis du bliver lidt melankolsk undervejs. Det gør jeg selv.
38) Prøv at fokusere på det, du kan kontrollere frem for det, du ikke kan kontrollere. Det er grundlæggende en stoisk tilgang til livet, som virkelig kan hjælpe dig til mindre stress.
39) Du kan også læse den her bog om slow living.
Mindre stress starter med et lille skridt
Sådan, det var listen med 39 ideer til mindre stress. Langt de fleste af ideerne er ret enkle, koster ikke penge, og du kan implementere dem i dit liv med det samme. Prøv at vælge en enkelt – og kun en enkelt – af ideerne ud og udfør den idé allerede i dag. Det er dit første lille skridt. Det kan føre til mindre stress eller forebygge, at du bliver stresset. Hvis du slet ikke er stresset, er det stadig nogle rare og langsomme aktiviteter, der kan give dig en roligere og langsommere dag. Det starter alt sammen med et lille skridt.
Gør 4.257 andre og tilmeld dig Søndagslisten
Søndagslisten er min ugentlige artikel om det enkle, det langsomme og det meningsfulde liv. Den lander i din indbakke hver søndag morgen, så du har inspiration, perspektiver og konkrete tips til din morgenkaffe. Du får aldrig mere end den ene mail om ugen, og du kan afmelde når som helst.

Læs de seneste artikler
- Den giftige side af slow livingJeg tror på det langsomme liv. Det er en tilværelse, der kan give ro i en urolig verden. Problemet er, at man godt kan få det indtryk, når man på sociale medier som Instagram, i magasiner og blade og på YouTube-kanaler ser influencere og mediepersonligheder promovere slow living, simple living og tilsvarende livsstile. Der ser… Læs mere: Den giftige side af slow living
- Fra Kolding til Istanbul: Jesper Strange Rasmussen og den langsomme vandringFor lidt tid siden fik jeg en henvendelse fra en af Søndagslistens trofaste læsere, Jesper Strange Rasmussen. Han planlægger et projekt, der er ret vildt og temmelig fascinerende: Han vil gå fra Kolding til Istanbul. Det vil han gøre langsomt, og det er jo en tilgang, der passer godt til Søndagslistens overordnede temaer om det… Læs mere: Fra Kolding til Istanbul: Jesper Strange Rasmussen og den langsomme vandring
- 12 sandheder om livet og skrivningen – fra Anne LamottEt af mine absolutte yndlingscitater er dette: ”Almost everything will work again if you unplug it for a few minutes, including you”. Det er så sandt, som det er sagt. Kvinden bag citatet er den amerikanske forfatter Anne Lamott, hvis bog Bird by Bird, der af uransagelige årsager ikke er oversat til dansk, har inspireret… Læs mere: 12 sandheder om livet og skrivningen – fra Anne Lamott
- At møde det svære: 4 livslektioner fra Matt HaigMåske er jeg ikke den eneste, der kan få en følelse af, at jorden går under lige om lidt? Uden at diskutere politik er der enighed om, at verden grundlæggende ser anderledes og mere ustabil ud, end den gjorde for bare et par måneder siden. Et politisk magtskifte i USA har rykket ved de tektoniske,… Læs mere: At møde det svære: 4 livslektioner fra Matt Haig
- Katedraltænkning: En vej til perspektiv og dybde i dit livI den ret fantastiske podcastserie The Long Time Academy stødte jeg på et udtryk, som jeg for tiden tænker en del over: Katedraltænkning. Katedraltænkning refererer til opførelsen af middelalderens store katedraler. De var enorme projekter, der tog flere århundreder at opføre. Det betyder, at de mennesker, der indledte arbejdet på dem, fra de ansvarlige bygmestre… Læs mere: Katedraltænkning: En vej til perspektiv og dybde i dit liv