I denne uge har jeg læst Alan Lightmans bog In Praise of Waisting Time. Det er altså en god bog, som jeg håber snart, bliver oversat til dansk.
Når jeg er glad for bogen, skyldes det dels, at dens hovedbudskaber er meget i tråd med principperne i slow living og simple living, dels at den forskningsmæssigt underbygger, hvorfor det er vigtigt, at vi tager pauser, sænker tempoet og giver os selv lov til at spilde tiden. Forskning viser, at det er noget, vores hjerner har brug for, og bogen dokumenterer det overbevisende.
Måske kan du selv overveje, hvornår du sidst lavede absolut ingenting? Altså ikke ingenting som at se videoer med katte på YouTube eller ligge på sofaen og se Netflix, men slet ingenting.
Jeg vil vædde med, at du gør det sjældent. Ligesom alle andre. Vi i det moderne liv er slet ikke vant til ustruktureret tid. Vi er vant til skemaer, planlægning, produktivitet. Vi er trænet til at tænke, at ustruktureret tid er forkert, nærmest farligt. Selv vores fritid fylder vi med aktiviteter.
Det er her In Praise of Wasting Time, og den forskning bogen henviser til, kommer ind i billedet. Den viser nemlig, at vi har brug for ustruktureret tid. Vores hjerner kræver det, hvis vi skal genoplade vores fysiske og mentale batterier. Det er værdifuldt for vores kreativitet, evne til at reflektere og sætter os i stand til at løse problemer.
Hvad er spildtid egentlig?
Måske tænker du, hvad spildtid egentlig vil sige? Alan Lightman har i bogen en ret præcis definition.
Spildtid er tid brugt, der er ustruktureret og uden mål.
Alan Lightman
At spise frokost med en god ven kan sagtens være spildtid. Men har I på forhånd aftalt, at desserten skal være spist klokken 14, og har du en plan om, at frokosten skal munde ud i, at din ven låner dig 1.000 kroner, så er det ikke længere spildtid.
Hjerneforskning viser, at spildtid, den der er helt uden struktur og mål, aktiverer og deaktiverer forskellige centre i vores hjerner. De centre, der bliver aktiveret af spildtiden, er dem, der hjælper kreativiteten og de utraditionelle løsninger på vej. Det er noget, du kan få glæde af både i dit private og dit professionelle liv.
En af Alan Lightmans hovedpointer er, at udover, at spildtiden aktiverer hjernens kreative centre, så hjælper ustruktureret tid os med at konsolidere vores identitet og værdier. Den bringer os i kontakt med os selv.
Det er ellers en mangelvare i det moderne liv. En af farerne ved vores konstante travlhed og det her liv, hvor vi hvert tredje minut tager telefonen frem, er, at vi ikke får den stille tid, hvor vi reflekterer over, hvem vi er. Det har vi brug for. Vi flyder så ofte i overfladen, rundt mellem apps, websites, streamingtjenester, to-do-lister, skemaer, underholdning og alt det, der blinker, men vi mærker sjældent jorden under vores fødder. Det har vi for travlt til.
Gør vi det, giver os tid og plads til at reflektere over, hvem vi er, hvor vi kommer fra, og hvor vi er i livet, og hvor vi er på vej hen, så bliver vi klogere på os selv og på verden. Vi finder nye retninger, og vi bliver bedre i stand til at hjælpe andre. Men vi gør det kun, hvis vi har tid, der er ustruktureret og uden mål.
Glem ikke at lege
En anden vigtig pointe i In Praise of Wasting Time er, at det er vigtigt at lege. Ud over at leg – uanset hvilken leg der er tale om – er en sjov og meningsfuld aktivitet i sig selv, så går de mere ubevidste dele af hjernen i gang, når vi leger. Studier viser, at hjernen faktisk arbejder på at løse nogle af de problemer, vi står over for, men ikke tænker på, når vi leger. Især os, der er voksne, fornuftige og seriøse leger alt for lidt.
Forleden kastede jeg på en græsplæne frisbee med min datter Cecilie. Det er egentlig ret formålsløst sådan at kaste en plastikdisk rundt i luften. Der er ingen point at tælle, det skaber ikke resultater, og hvis man vil smide lidt coronakilo, er der sikkert mere effektive motionsformer.
Men Cecilie og jeg havde det sjovt. Vi grinede, var ude i den friske luft, kiggede ikke på ure eller mobiltelefoner. Senere, da jeg vendte tilbage til mit skrivearbejde og hun til sin online-skole, var det med fornyet energi. På den måde gør legen to gode ting. Den er en meningsfuld aktivitet i sig selv, men den stiller os også bedre, når vi vender tilbage til det seriøse og fornuftige. Det er et fint eksempel på, at tid der er spildt, i virkeligheden er tid, der er brugt godt.
To ting, du kan gøre
Her til sidst tænker du måske over, hvordan du oversætter de forskningsbaserede principper fra Alan Lightmans bog til din egen hverdag. Her tænker jeg, at der er to konkrete ting, du kan gøre:
- Sørg for at hver dag har tid, der er ustruktureret og uden mål.
- Giv dig selv lov til at lege.
Det er selvfølgelig ikke al din tid hver eneste dag, der skal være ustruktureret, men giv dig selv lov til at spilde din tid hver dag. Det vil gøre en positiv forskel for dig, hvor du kommer mere i ro og får mere overskud, fordi du har haft et break fra alt det, der er produktivt og skemalagt.
Giv dig selv lov til at lege. Være nørdet. Sidde stille. Gå en tur i skoven. Du giver din hjerne ro. De ubevidste dele af den giver dig kreativ ammunition, mens du spilder tiden. Du oplever stilhed før den næste storm, lader dine batterier op og kommer videre, hvis du føler dig kørt fast. Det er alt sammen gode ting.
At spilde din tid er en gave, du kan give dig selv. Vil du pakke den ud i dag?
Foto: Emilie Haut.