Du kender det der med stenen, der bliver kastet, hvorefter ringene spreder sig? Der bliver flere og flere ringe, den ene større end den anden. Det er en naturkraft, der ikke lader sig stoppe.
Det samme sker online. En sten bliver kastet, flere følger efter. Det spreder sig, som ringene i vandet gør det. I princippet er det en chance for at sprede positive og inspirerende budskaber. Budskaber, som giver værdi til andre, og som vi kan finde glæde i at dele med hinanden. men ofte er det modsatte tilfældet. Det, der spredes, er ringe af kritik, negativitet og bebrejdelser.
Den her sommer, er der især en ting, der er blevet mere og mere udbrudt. Hvis jeg skulle komme med et håb til livet efter sommerferien, så er det den ene ting, jeg virkelig ville ønske, at vi ville holde op med.
Trangen til at være hinandens politibetjente.
Vi skælder ud og irettesætter hinanden i hidtil uset grad. Fra beklagelser over festende fodboldfans over kritik af solbadende kvinder på deres altan til brok over brugen af visse sproglige udtryk, så er der altid nogen, der skælder ud, kritiserer og kommenterer.
Først og fremmest ser vi det på Facebook og andre sociale medier, men tendensen skinner også igennem i de brede medier og i den offentlige samtale i det hele taget. Det er som om, at fejlfinding er blevet en folkesport.
Det svækker vores fælles samtale. Og måske er det ikke nødvendigt?
Det er et kendetegn, at alle disse beklagelser og kritik af hinanden ofte finder sted uden, at dem, der beklager, kritiserer eller brokker sig, har de nødvendige faglige forudsætninger for at vurdere det, de vurderer. Det er de hurtige, smarte og letkøbte udsagn, der dominerer – godt hjulpet af de sociale mediers algoritmer. De fremmer nemlig udråb frem for eftertanke og refleksion.
En tid med usikkerhed, coronafrygt og sociale mediers udbredelse har forstærket tendensen. Kombinationen af corona og de sociale medier har vist sig giftig.
Den anden vej
Jeg tror ikke, at den her trang til at være hinandens politibetjente er godt for noget eller nogen. Måske kunne vi i stedet?
- Lade hinanden være?
- Holde op med at diktere hvad der er ”normalt”?
- Give hinanden tid, rum og plads?
- Tage en pause fra de sociale medier?
- Rose hinanden?
- Tale med hinanden – ansigt til ansigt?
- Tilgive?
- Fokusere på det, vi kan påvirke, fremfor det vi ikke kan påvirke?
- Dømme mindre og bære mere over?
- Huske hinanden på, at det er okay at fejle?
- Være stille – bare en enkelt dag eller to?
- Sætte os ind i tingene før vi sætter os til tasterne?
- Tage den med ro?
Jeg tror, det ville være godt. Få skuldrene til at sænke sig. På os alle sammen.
Det er selvfølgelig ikke sikkert, at du leger politibetjent over for andre på de sociale medier. Godt for det. Men jeg tror, vi alle har et ansvar. Måske skriver vi ikke selv, men vi fodrer algoritmerne ved at læse, klikke eller like. Det kunne vi måske lade være med?
Hvis vi holder op med at være hinandens politibetjente, vil der falde mere ro over tingene. Vi kan nå frem til noget, der er dybere, bedre og mere respektfuldt. Vi kan starte med punkterne herover.
Vil du være med?
Læs bøger gratis på eReolen
På eReolen finder du to af mine bøger, som du kvit og frit kan låne i 30 dage. Du skal blot bruge dit sædvanlige bibliotekslogin, og du starter her.
Slow living – sænk tempoet og lev et liv med mening
En introduktion til slow-filosofien og den verdensomspændende langsombevægelse krydret med et væld af konkrete og praktiske tips til at sænke tempoet i en travl hverdag. Bogen kan lånes både som e-bog og som lydbog indlæst af skuespilleren Lasse Høyer.
Livseksperimenter – en ukonventionel guide til et frit og kreativt liv
En tankevækkende håndbog i kunsten at forlade hamsterhjulet og udfolde et friere og mere fleksibelt arbejdsliv. Du låner den som e-bog lige her.
Læs de seneste artikler
- Glem hvad andre gør!
- En liste til de mørke dage
- Du må gerne bede om hjælp
- Det bedste produktivitetsværktøj nogensinde
- En opskrift på hverdagslykke (baseret på Gretchen Rubins bedste ideer)