På min blog finder du cirka 400 artikler om det langsomme, det enkle og det meningsfulde liv, og siden februar 2018 har jeg skrevet Søndagslisten, hvor du en gang om ugen får en artikel til din morgenkaffe.
Nogle artikler – som artiklen med 7 småpinlige grunde til at jeg sagde mit job op – har fået stor opmærksomhed. Andre – som ”7 vildt gode pointer fra bogen ”Fire tusind uger” er blevet forbigået i tavshed. Andre igen – som manifestet for arbejde mindre – har gjort folk vrede og resulteret i sure mails i min indbakke. Uanset, hvad håber jeg, at de har givet dig inspiration og sat tanker i gang hos dig.
Endelig er der de artikler, som jeg har arbejdet meget med, men som internettets underlige algoritmer ikke har givet den fornødne medvind. Det er artikler, jeg holder af, og som jeg gerne vil dele med dig i dag. Dem får du en oversigt over her.
Søndagslistens 5 bedste artikler (hvis jeg selv skal sige det)
Et forsvar for melankolien
Melankoli forbindes ofte med mørke, regnvejr i november og det, der er tung og trist. Men melankoli kan også være smukt og givende – læs hvorfor her.
Den utrolige historie om olympiske sølvvindere
Forskning viser, at olympiske sølvvindere lever i kortere tid end bronzevindere. Denne ret utrolige omstændighed, og hvad den fortæller os om vores prioriteter i livet kan du læse mere om her.
Om kritik: 3 ting, du kan gøre, når kritikken vælter dig omkuld
Vi bliver alle sammen udsat for kritik, men selvom kritik er en del af hverdagen, kan den gøre virkelig ondt. Du kan få konkrete tips og ideer til at håndtere kritik lige her.
Om at være alene
Vi har brug for fællesskaber – det var måske det vigtigste vi lærte af coronaperioden – men samtidig lever vi i en støjende og ekstrovert verden, hvor det er svært at finde ro, stilhed og dybde i at være alene. Med afsæt i Susan Cains fine bog Ro – styrken ved at være introvert i en højtråbende verden kan du læse om værdien i stilhed og i at være alene her.
Ikke-reaktion som en vej til ro i hverdagen
Behøver vi at reagere altid på alting? Er der ting, vi kan lade fare? Med afsæt i en lille fortælling om en bonde og hans heste får du tips til at praktisere ikke-reaktion her.
Find flere artikler på min blog
Hvis du har lyst til at læse mere, kan dykke ned i min blog og finde flere hundrede artikler.
Spar mere end 50 % med e-bogspakken
Med e-bogspakken har jeg samlet mine mest populære e-bøger i en og samme pakke. Du sparer mere end 50 %, og for 189 kroner får du
- 100 ideer til simple living.100 ideer til mikroeventyr.Genstart: Fra udbrændt til energifyldt i 5 enkle trin.Minibog: 7 lektioner til dig, der drømmer om at sige dit job op.Søndagslisten 2021 – 52 artikler om det enkle, det langsomme og det meningsfulde liv.Søndagslisten 2022.Print-selv-taknemmelighedsdagbog.
Efter dit køb modtager du et link, hvor du kan downloade bøgerne enkeltvis. Du modtager dem i et praktisk PDF-format, som du kan printe ud, hvis du ønsker det.