Det er den tid på året. Det tidlige mørke, frost i luften, en kold blæst fra nord, nedbør, snotnæse og mangel på D-vitamin.
Vinteren venter lige om hjørnet, og den er uundgåelig. For mange af os er det en tung og grå tid, men vi kan gøre den til en meningsfuld tid med hvile, ro og refleksion. Det er budskabet i Katherine Mays spændende bog Wintering – The Power of Rest and Retreat in Difficult Times. Den har jeg netop læst, og i dag giver jeg dig dens vigtigste pointer. De berører nogle principper, der rækker videre end til den vinter, der lige nu står for døren.
Udgangspunktet er, at vi kan lære at vintre ved at iagttage naturen, og hvis vi gør det, så får vi redskaber, der hjælper os ikke bare gennem vinteren, men også gennem mørke tider i det hele taget. Lige som vinteren er uundgåelig, er det uundgåeligt, at der er perioder af vores liv, der føles som vinter: Kolde og mørke perioder! Årsagerne kan være forskellige, men vi har alle vores personlige vintre.
Kan vi i de situationerne lykkes med at skabe en forbindelse mellem naturens rytme og vores personlige udfordringer, får vi en række velafprøvede strategier, der hjælper os med at overleve, indtil der igen er forår i vores liv.
En mørk periode kan være et afsæt for at sænke tempoet
Katherine May, der har skrevet bogen, kom selv på sporet af ”wintering” i en svær periode af hendes liv. Først blev hendes mand alvorligt syg, så fik hun selv konstateret Chrohns sygdom, hun blev fyret, og parrets seksårige søn havde så store trivselsudfordringer i skolen, at familien måtte hjemmeskole ham. Alle disse udfordringer fik hende til at sænke tempoet, til at hvile sig og til at restituere.
I den proces gav Katherine May sig selv lov til at være ked af det. Hun begyndte at ofre opmærksomhed på verden omkring hende. Det overraskende? Selvom hun befandt sig i en svær situation, kunne hun lide at leve på denne måde. Det gav hende ro at iagttage naturen og følge dens rytme. Hun kiggede især på vinteren.
I modsætning til mennesker forsøger planter og dyr ikke at modarbejde vinteren. De ved, at den er vidt forskellig fra sommeren, og de tilpasser sig. De samler føde, hviler sig og regenerer. Katherine May tænkte, at vi mennesker måske kan gøre det samme.
”Talvitelat”: Et vigtigt finsk ord
Et ord og en tilgang til vinteren, som vi netop i disse uger med fordel kan lade os inspirere af, er det finske ord Talvitelat. Det kan ikke oversættes direkte, men det er et udtryk for de forberedelser finnerne gør sig, inden det bliver vinter. Vinteren er lang og hård i Finland, så talvitelat handler om at forberede sig, når de første tegn på frost kommer. De lægger sommertøjet væk, og finder vintertøjet frem. De hugger brænde, får sat vinterdæk på bilen og sikrer sig, at tagene på deres huse er stærke nok til at modstå tungt snefald.
Du kan på samme måde forberede dig på vinteren. Bag brød du fryser ned, hav stearinlys og hyggebelysning klar, køb din yndlingste så du har rigeligt af den i dit køkkenskab, sylt det sidste af sommerens frugter.
Det er ikke et spørgsmål om at gå online og købe en masse på Amazon eller Coolshop. Det er snarere et spørgsmål om at tage dig tid til langsomme, meningsfulde aktiviteter som at ælte en dej eller strikke en varm bluse.
Vores hverdag tager ikke højde for årstidernes skiften
En af de pointer i ”Wintering”, som jeg tænker meget over for tiden, er den betragtning, at vores arbejdsliv og i en vis grad vores fritidsaktiviteter, nærmest er løsrevet fra årstiderne – og dermed fra naturen. Om det er juni eller januar, møder vi på arbejde på samme tidspunkt på arbejde på samme klokkeslæt, på det samme sted og tænder for den samme computer. Uanset årstiden skal vi arbejde i samme høje tempo.
Det er usundt og unaturligt. Ved i stedet at forberede dg på vinteren kan du nærme dig naturens rytme. Det handler ikke om at kæmpe mod vinteren, men om at omfavne den. At bruge den til at sænke tempoet og hvile dig. Husk, kulden kan også være god for dig, som når du putter is på et brandsår.
Vinter er en tid til hvile og eftertanke
Vi mennesker har en tendens til at kæmpe mod vinteren. Vi tænder elektriske lys og lysende, blå skærme. Vi rejser væk fra vinteren. Vi skruer op for varmen.
Naturen gør det modsatte. Den accepterer vinteren. Dyrene går i hi. De ser vinteren som et signal om, at nu er det tid til at hvile sig.
Måske skulle vi mennesker gøre det samme? Sove lidt længere? Gå tidligere i seng under et varmt uldtæppe? Slukke for den kraftige belysning?
Før den industrielle revolution var det præcis det, vi gjorde, påpeger historikeren Roger Ekirch. Vi gik tidligt i seng om vinteren. Senere på natten var der en vågeperiode, hvor vi gik på badeværelset, røg pibe, talte sammen, reflekterede og tog os tid til bøn, inden vi gik i seng igen og sov frem til det blev lyst. Videnskabelige forsøg har vist, at denne rytme er god for os og gør os mere rolige (det med at ryge pibe i den natlige vågeperiode kan måske diskuteres).
Pointen er, at vi om vinteren lever et liv, der hverken er foreneligt med vores egen eller naturens rytme. Ikke alene får vi ikke hvilet og sovet nok, men vi går også glip af en chance for at reflektere over vores håb og drømme eller at opleve den meditative tilstand i grænselandet mellem søvn og at være vågen.
Vinteren har også fællesskaber
Måske tænker du, at det her med at gøre som dyrene, når det bliver vinter, lyder lidt ensomt? Og måske er det ikke realistisk at gå i hi fra november til april?
Men dyr som bier og myrer forbereder sig på vinteren i meningsfulde fællesskaber, og et vinterdyr som ulven går gennem vinteren i flok. På samme måde behøver du ikke at være alene, når du ”vintrer”. Du kan lave små begivenheder med familie og venner, hvor I fejrer lysets tilbagekomst. I kan lave et sammenskudsgilde, eller du kan gå en lang tur med en god ven i den vinterstille natur.
Vintervejret kan være en barsk omgang, men det kan også bringer det bedste frem i os. Hvis det sner, genfinder vi vores barnlige glæde og lyst til leg. Vi hjælper hinanden med at søge ly, vi bliver mere modstandsdygtige, og vi lærer at forholde os til nuet ved at være mere opmærksomme på elementernes rasen. Det er sket ikke dårligt.
Årstiderne er som livets gang
Vi kan finde ro i at se livets gang ligesom årstiderne. Vinteren kommer uundgåeligt, og det gør tilværelsens op- og nedture også. Det kan være svært, men vi kan omfavne det ved at lade os inspirere af naturens tilgang til vinteren.
Derfor kan du sige til dig selv, at det er okay at sænke tempoet og gå i hi. Det er nødvendigt, at du en gang imellem ligger brak. Du kan lære dig selv at vintre og derigennem finde mere ro og balance i din hverdag.
Søndagslisten Plus – et komplet, slow univers
Søndagslisten Plus er skabt til dig, der gerne vil have tips og ideer til et langsommere, enklere og mere meningsfuldt liv. Fordelt på de fem kategorier tekst, lyd, video, magasiner og poesi får du adgang til et stort materiale, som du kan gå til, når det passer dig, i dit eget tempo og på alle dine enheder.
I denne korte video kan du se, hvordan Søndagslisen Plus fungerer.
Søndagslisten Plus koster en krone om dagen, betalt som et månedsabonnement på 30 kroner ad gangen. Der er ingen bindinger, og du kan afmelde når som helst.
Du kan blive en del af et voksende fællesskab, der sænker tempoet og sætter det balancerede liv i højsædet ved at tilmelde dig her.
