Bygge. Vedligeholde. Ødelægge.

Vi bruger en del af vores tid på at bygge noget nyt. Nye ideer. Nye projekter. Nye undervisningsforløb, hvis vi er lærere. At få nye kontakter og forbindelser. Nye ting, som vi for få uger siden slet ikke havde forestillet os, var en mulighed.

Endvidere bruger vi noget af vores tid på at ødelægge noget. Vi slider tingene, kollegerne, parforholdet – nogle gange os selv – op. Vi giver andre kritik. Er allermest kritiske over for os selv. Vi ødelægger.

Endelig bruger vi den største del af vores tid på at vedligeholde noget. Vi får hverdagen til at glide. Passer vores dont. Vi besvarer mails. Børster tænder og smører madpakker. Retter skriftlige opgaver, laver power points eller, hvad vi nu gør i vores job. Retter til. Vi rydder op og støvsuger derhjemme. Opdaterer på de sociale medier. Gør det, chefen har bedt om.

Han har brug for, at vi vedligeholder det hele. Verden har brug for, at vi vedligeholder.

Hvis vi kun vedligeholder…

Du har selv overvejelsen:

Hvad sker der med os, hvis vi bruger al vores tid på at vedligeholde tingene?

Du kan også spørge dig selv: Hvornår er du gladest?

Når du bygger?

Når du vedligeholder?

Når du ødelægger?

Der er ikke noget facit. Det er op til dig.

Selv tænker jeg, at vi måske skal bygge lidt mere og vedligeholde lidt mindre? Prøve noget nyt? Kun ødelægge, hvis det er absolut nødvendigt at give op?

Men måske er det bare mig. I sidste ende er det et spørgsmål om, hvad du helst vil bruge din tid på.

3 x gratis inspiration

Støt på 10er

Seneste artikler

  • Mikrovaner

17 realistiske mikrovaner, der gør dine dage bedre

januar 22nd, 2021|0 Comments

Lyt til denne uges artikel- Skal vi ikke bare sige det, som det er? Det er trættende. Og det er hårdt. Jeg er træt af corona. Træt af nedlukning. Træt af isolation. Træt af coronakilo.

  • Frygt

De to typer frygt, der gør forskellen

januar 14th, 2021|0 Comments

Lyt til denne uges artikel I dag vil jeg give dig to perspektiver, du kan bruge, når du står over for en livsforandring eller en stor beslutning. Det er samtidig den sværeste af de mere

  • Bekymringer

10 vigtige pointer fra klassikeren ”Lev livet uden bekymringer”

januar 7th, 2021|0 Comments

Lyt til dagens artikel. Noget af det gode ved en jule- og nytårsferie er, at den giver en tid til at læse en bog eller to. Ikke mindst når næsten alt er aflyst eller lukket

  • Slow living ordbog

Slow living ordbog A-Å

december 29th, 2020|0 Comments

Lyt til Slow living ordbog Så skriver vi 2021, og skal vi ikke bare blive enige om, at det bliver et bedre år end 2020? Spørgsmålet er så, hvordan det bliver et bedre år? Forhåbentlig

  • Inspirerende citater

10 inspirerende citater om nytåret

december 23rd, 2020|0 Comments

Lyt til årets sidste artikel. Til årets sidste artikel har jeg samlet 10 inspirerende citater, der kredser om overgangen til et nyt år, at starte på en frisk og at finde motivation til små, men

  • Bedste år nogensinde

Dit bedste år nogensinde (det er ikke 2020)

december 17th, 2020|0 Comments

Lyt til denne uges artikel. Nu varer det ikke så længe. Om kort tid siger vi farvel til 2020. Jeg ved ikke, hvordan du har det, men det er en afsked, jeg er helt okay

2020-03-17T12:22:13+00:00

About the Author:

Jeg hedder Ole, og jeg skriver bøger og holder foredrag om undervisning og om at leve langsomt. Indtil videre er det blevet til seks anmelderroste bøger, og der er flere på vej. Jeg tror på, at de små skridt kan gøre en forskel for os, hvis vi tør tage dem med vedholdenhed og konsistens. Privat er jeg gift med Kirstine, far til Cecilie og Mikkel, bor i Ørestad og tilbringer sammen med familien mindst en måned om året i Sydøstasien.

Leave A Comment