Når der kommer et brud i hverdagen, for eksempel i form af en efterårsferie, er der to ting, der er gode at gøre.

  1. Standse op og reflektere over, hvor du er i livet, og hvad du har nået.
  2. Læse.

I dag opfordrer jeg til netop de to ting, inden det den kommende uge er tid til at trække stikket sammen med min familie. Derfor ser jeg tilbage på de artikler, jeg har skrevet, siden jeg i februar 2018 begyndte at lave Søndagslisten. Eftersom der er flere hundrede artikler, giver det både anledning til punkt 1 og 2, selvrefleksion og en masse læsning.

Her følger syv af de artikler, som er særligt vigtige, eller som har affødt mange læserreaktioner.

1) Slow living manifest

Denne artikel er til dig, der synes, at livet er hektisk og går for hurtigt. Den introducerer dig til, hvad slow living er for noget, og den udstikker vigtige pejlemærker for det langsomme liv. Læs den her.

2) Valgfrihedens tyranni

Umiddelbart vil vi sige, at valgfrihed er en god ting, men det moderne livs mange valgmuligheder er også en udfordring. De kan presse os og give stress. Med afsæt i Barry Schwartz’ nyklassiske bog Valgfrihedens tyranni udforsker denne artikel dilemmaerne, og anviser en vej frem. Se mere her.

3) Wabi-sabi: Sådan finder du skønheden i det uperfekte

Wabi-sabi er et japansk begreb, der i sin essens handler om at se det smukke i det, der er gammelt, arret og skåret. Wabi-sabi bliver af nogle kun set som en boligindretningsstil, men i realiteten er det også en livsfilosofi, der er vigtigt i en tid, hvor vi overvældes af perfekte billeder og videoer af tilsyneladende perfekte mennesker på Instagram og andre sociale medier. Du kan læse artiklen om Wabi-sabi her.

4) 39 ideer til simple living

Vi siger ofte, at vi gerne vil leve et mere enkelt liv, men vi har svært ved at gøre det. Det er som om, at hverdagen kommer i vejen for de gode intentioner. Denne artikel giver dig et godt startpunkt, hvor du får 39 konkrete ideer til simple living, og du kan se dem her.

5) Din livsenergi og din reelle timeløn

Med afsæt i den klassiske bog Your Money or Your Life udfolder denne artikel de skjulte omkostninger ved det travle arbejds- og karriereliv. Måske koster det os mere, end vi tror? Du får perspektiver på begreberne livsenergi og reel timeløn, når du finder artiklen her.

6) Et stoisk liv: 7 vaner der giver dig ro i hverdagen

Den filosofiske retning stoicismen er de senere år blevet populær som et muligt svar på de udfordringer, der er i accelerationssamfundet (som tyskeren Hartmut Rosa meget rigtigt kalder vores fortravlede samfund.). Men stoicismen kan være svær at få hold på og omsætte til konkrete handlinger i hverdagen. I artiklen får du syv praktiske forslag, som du finder her.

7) Alt bliver okay

Det her er faktisk slet ikke en artikel, men et digt jeg skrev i sommeren 2023. Det handler om at finde håbet og lyset i tilværelsens mørke øjeblikke. Jeg tror, at det er den søndagsartikel, der har givet flest (heldigvis positive) læserreaktioner i min indbakke, og du kan læse digtet her.

Læsning til efterårsferien – og videre frem

Sådan, jeg håber, at de syv artikler vil inspirere dig, og du kan finde lidt mening i dem. Hvis du vil udforske Søndagslistens arkiv, kan du gøre det på min hjemmeside. Tryk på knappen ”Gamle poster” for at bladre tilbage eller brug kategorier og tags for at søge gamle artikler frem. God læselyst.


Lån e-bøger og lydbøger på eReolen

Vidste du, at du kan låne flere af mine bøger som lydbøger eller e-bøger i 30 dage på eReolen? Det gælder disse titler:

Det koster ikke en krone, og du kan låne dem i 30 dage ad gangen. Du skal blot bruge dit sædvanlige bibliotekslogin, og du kan se mere her.


eReolen Ole Ditlev Nielsen

Søndagslisten

Bliv mindet om at leve det enkle og mere meningsfulde liv, hver søndag.