Søndagslisten er fyldt fire år, min hjemmeside gik i luften for 11 år siden, og på min blog finder du mere end 300 artikler om det enkle, det langsomme og det meningsfulde liv. Det er ikke altid til at forklare, hvorfor, men det er som om, at nogle artiklerne kommer op at flyve, mens andre bliver på jorden.
Således er artikler som Champagnemetoden, Slow living manifestet og de 7 skridt til en stoisk hverdag hver for sig blevet læst et femcifret antal gange, mens andre artikler, der er lagt liv og kærlighed i, aldrig helt er trængt gennem Googles algoritmer og internettets krinkelkroge.
Det er en skam, for jeg tror, de kan inspirere dig til en hverdag med mere ro på og tid til det, der er vigtigt og meningsfuldt for dig. Derfor har jeg i dag samlet 7 af de hemmelige tekster til dig, som du kan læse med det samme.
1) Kintsugi: En livsfilosofi til det brudte, det skårede og det, der skal repareres
Kintsugi er en japansk teknik til at reparere keramik, der er slået i stykker. Man bruger guldmaling, og ofte ender resultatet med at blive smukkere end det, der var før. Dermed er kintsugi også et billede på livet. At du kan rejse dig, når du er faldet og ende med at komme et smukkere sted hen. Læs artiklen her.
2) En vej til mere overskud og mindre stress: Strategisk inkompetence
Skal du virkelig kunne alting? Gøre alting? Og hele tiden? Mange af os prøver at klare det hele, men det er et pres, der kan føre til stress og udbrændthed. Du kan vælge at gå en anden vej og i stedet være strategisk inkompetent. Læs hvordan her.
3) Forsinkelsens gave
Du skal skynde dig og komme til tiden, ikke sandt? Eller hvordan er det? Kunne der ligge en uventet gave til dig, hvis du bliver forsinket? Find ud af det her.
4) Prik hul på Instaface-ballonen: Derfor skal du ignorere andre!
Den der verden på de sociale medier, hvor det handler om at sætte sig selv i et særligt lys. Blive set og anerkendt for noget, der er hult og overfladisk. Det er en ballon af tom luft, der bliver pustet op, og som er værd at prikke hul på. Se hvordan du gør det ved at ignorere andre i denne artikel.
5) Valgfrihedens tyranni
Vi har altid fået at vide, at valgfrihed er en god ting. At jo flere muligheder, vi har, jo bedre er det. Det er det også på papiret. Men er det også tilfældet i virkeligheden? Forfatteren Barry Schwartz mener det ikke. Tværtimod ser han valgfriheden som et tyranni. Jeg er enig med ham, og du kan læse hvorfor i denne artikel.
6) Tænkeuger: En vej til fordybelse og mening
Bill Gates har den gode vane, at han isolerer sig i en hytte i en skov og bruger en uge på at tænke. Sådan en fordybelse er der meget godt at sige om, men hvorfor skal tænkeuger være forbeholdt amerikanske tech-milliardærer? Det skal de selvfølgelig ikke. Se, hvordan du laver din egen tænkeuge og hør om forslaget til statsbetalte tænkeuger lige her.
7) Flyv væk og få energien igen
Er du løbet tør for energi? Er det både fysisk og mentalt? Så er det tid til at få luft under vingerne, se nye omgivelser og blive inspireret igen. Denne, en af mine mest poetiske tekster, giver dig en beskrivelse af glæden ved at flyve væk. Du læser den her.
Vil du sprede budskabet?
Jeg håber, du får glæde af disse syv hemmelige tekster, og du er naturligvis velkommen til at gå på opdagelse i universet med mere end 300 gratis artikler.
Artiklerne kredser om det enkle, langsomme og meningsfulde liv, og hvis du tænker, at det er vigtige budskaber, bliver jeg helt vildt glad, hvis du vil dele dem. Du kan dele Søndagslistens tilmeldingsside, så andre kan stige ombord på det langsomme tog og køre mod nye, meningsfulde destinationer.