De små skridt og dit nye år
Der er noget ved det, når et år rinder ud. Det er en chance, en mulighed for at lukke en bog og åbne en ny. At reflektere over det, der er sket, se frem mod det, der skal komme. Begge dele er vigtige og kan bidrage til at give os retning.
Jeg har aldrig været så vild med nytårsaften. Den er for larmende, for voldsom, for ofte fuld af uindfriede forventninger. Det er heller ikke sådan, at jeg trænger til flere store middage. Oven på december trænger jeg mest til at gnave i en gulerod og drikke lidt kogt vand med citron og ingefær. Måske er jeg ikke den eneste, der har det sådan?
Derimod holder jeg af nytåret. Af de blanke sider i den nye bog, som skal skrives. Fornemmelsen af at starte på en frisk. At bære juletræet og julepynten ud, lufte ud i stuerne og sige til sig selv, at i år kan det godt lade sig gøre.
Det, der kan lade sig gøre for dig, er ikke det samme som det, der kan lade sig gøre for mig. Det er naturligt. Mennesker er forskellige, og vi skal ikke samme sted hen i 2019. Men den 1. januar kan vi alle sammen sige til os selv:
Vi skal nok komme frem.
Lad være med at lave nytårsforsætter
Måden mange forsøger at komme frem på, er ved at lave nytårsforsætter. Dem tror jeg ikke på. De bliver til et pres, en stressfaktor. Vi siger til os selv, at vi vil tabe fire kilo i januar, men det bliver kun til to. Skal vi så bebrejde os selv?
Vi har en ambition om en forfremmelse på jobbet – det er vores nytårsforsæt. Men ledelsen træffer i begyndelsen af februar en beslutning om en større omstrukturering. Den stilling, forfremmelsen vi havde for øje i vores nytårsforsæt, forsvinder ganske enkelt. Skal vi så blive frustrerede?
Naturligvis ikke.
Selv har jeg ingen nytårsforsætter, ingen forkromede mål. Derimod har jeg nogle pejlemærker. Jeg vil gerne bygge en køkkenbænk, skrive fire bøger, tage på en lang rejse med min hustru Kirstine og mine børn Cecilie og Mikkel. Mine pejlemærker er altså at skrive mere, forsøge mig med noget praktisk, rejse mere. Det er det, jeg sætter mit kompas efter, men hvis jeg ikke når det i 2019, så siger jeg allerede til mig selv, at der er gode grunde til det. Om det bliver til 2, 3, 4 eller 5 bøger, en reol eller en køkkenbænk, er ikke det afgørende. Det afgørende er de handlinger, jeg foretager hver dag.
De små skridt og det nye år
Jeg tror ikke på, at vi kommer nærmere vores pejlemærker gennem en stor omvæltning. Du kan ikke revolutionere verden eller dit eget liv den første januar. Heller ikke den anden januar. Det er, der ingen mennesker, der kan. Og hvis vi bilder os selv ind, at vi kan det, ender vi med at blive skuffede, frustrerede over, at den altomvæltende revolution, der med ét slag gør alting bedre, ikke indfinder sig.
Imidlertid er der noget andet, som du, jeg og alle andre kan gøre i det nye år.
Den første januar kan vi tage det første lille skridt. Den anden januar det næste lille skridt og så fremdeles.
Der, hvor du er i dag, er ikke et sted, som du er kommet frem til ved et trylleslag. Du er kommet frem til der, hvor du er lige nu, gennem alle de små handlinger, du har foretaget i løbet af året – og i alle årene, der gik forud for 2018.
Det er sådan, at mennesker flytter sig, sådan at liv forandres og forbedrer sig. Skridt for skridt, lidt ad gangen, ved at vi bliver ved med at gå.
Og ja, nogle skridt er større end andre. Nogle gange tager vi et kæmpeskridt. Andre gange falder vi, tungt og hårdt. Begge dele er en del af livet, og både du og jeg kommer sikkert til at opleve både fald og kæmpeskridt i 2019. Det, der kommer til at gøre forskellen for os og for vores pejlemærker, er, om vi bliver ved med at gå. Om vi kan tage et lille skridt hver eneste dag i det nye år.
Det lange perspektiv
Det forholder sig nemlig som en af mine inspirationskilder, den amerikanske forfatter Chris Guillebeau, har skrevet det:
Vi overvurderer, hvad vi kan nå på en dag, men vi undervurderer, hvad vi kan nå på et år.
Det er en sætning, du kan pejle efter i det nye år. Tænk ikke på den enkelte dag, tænk på det store billede. Tænk på det sted du i 2019 kommer frem til, hvis du bare tager et lille skridt hver dag. Så har du om et år taget 365 skridt. Det vil være mere end nok.
Rigtig godt nytår!
De 5 mest populære blogposts i 2018
Det er blevet til en lang række tekster i 2018. Her er de 5, der er blevet læst flest gange i 2018 – baseret på tal fra Google Analytics. I 2019 kan du se frem til en lang række yderligere tekster og tak fordi du læser med.
1) 39 ideer til simple living
Den komplette liste med praktiske ideer til et enkelt liv – læs den her.
2) Hvordan underviser man voksne?
Få en grundig guide til voksenundervisning lige her.
3) Wabi-sabi: Sådan finder du skønheden i det uperfekte
Bliv klogere på den japanske livsfilosofi her.
4) 10 ting, der er okay på en søndag
Nogle gange handler søndagen bare om at tage en pause – få konkrete ideer til en langsom søndag her.
5) Hemmeligheden bag slow living
Læs artiklen her.
Slow living – sænk tempoet og lev et liv med mening
I sommeren 2014 sagde jeg et fast job op. Der var søde kolleger, gode vilkår og pensionsordning, men jeg ønskede at leve et andet og langsommere liv. Siden da har jeg skrevet fire bøger, mere end 150 blogposts på forskellige platforme, holdt foredrag fra Ingstrup til Østerbro, hentet mine børn tidligt og blandt andet rejst til Kina, Cambodia og Vietnam. De grundtanker min beslutning dengang hvilede på, hvad jeg har lært undervejs og hvordan du selv kan få tid til det, der er vigtigt for dig, har jeg skrevet om i bogen Slow living – sænk tempoet og lev et liv med mening. Den giver en lang række praktiske og brugbare råd til et langsomt liv, der lader sig gøre i praksis – se mere her.
