En af dette års bedst sælgende bøger er Jonathan Haidts Den ængstelige generation – Hvordan vi vendte op og ned på barndommen og skabte en epidemi af mental sygdom. Der er gode grunde til dens popularitet. Det er en velskrevet og vigtig bog, hvis centrale pointer jeg gerne vil dele med dig i dag.
Bogen handler om konsekvenserne af smartphone-forbrug i barndommen, og de store udfordringer Generation Z, som er den første generation, der er vokset op med en 100 % forbundet digital verden, oplever med det mentale helbred. Det er på mange måder skræmmende læsning.
Det store skifte omkring 2010
I dette årtusinds første årti, nullerne, var børn og unges mentale landskab stabilt, og der var ingen indikationer på en kommende krise. I 2010’erne skete der så et dramatisk skifte, som den data, Jonathan Haidt fremlægger i bogen, entydigt dokumenterer.
Børn og unges brug af antidepressiv medicin steg med over 100 %, for alle køn. Samtidig kunne man i løbet af årtiet konstatere en alarmerende stigning i antallet af børn og unger, der fik diagnoser med angst, depression, bipolare lidelser og ADHD. Antallet af børn og unges skadestuebesøg som følge af selvskade steg voldsomt. Det samme gjorde antallet af selvmordsforsøg. Data i Den ængstelige generation, baserer sig primært på amerikanske tal, men bogen refererer også statistik og undersøgelser fra Canada, Storbritannien og de nordiske lande. Der er tale om en global tendens, der er fortsat her i 2020’erne. Skiftet fra 2010 og frem er markant alle steder.
Og hvad skete der omkring 2010?
Ja, du gættede rigtigt. Smartphones blev allemandseje og begyndte at flytte ind på børneværelserne. Sammenfaldet er så tydeligt, at det ikke er til at overse.
De fire kernekonsekvenser
Haidt har en vigtig pointe, som vi alle bør huske på:
Tid brugt på en smartphone tager tiden væk fra andre ting.
Dermed skaber vi en telefoniseret barndom, der ikke er baseret på leg og fri, ustruktureret tid. Haidt mener, at smartphones fundamentalt har ændret barndommen, og det har især fire konsekvenser:
Social isolation: Børn bruger ganske enkelt mindre tid sammen end før. De leger ikke lige så meget sammen som tidligere, og den medfølgende sociale læring udebliver. Det giver derimod den sociale isolation gode vækstbetingelser.
Søvnmangel: Adskillige studier har påvist en sammenhæng mellem smartphones og dårlig søvn. Mange børn og unge har svært ved at slippe telefonen inden sengetid, for der er altid lidt mere at se eller følge med i, og den naturlige konsekvens er, at børn og unge får sovet for lidt
Svækket koncentration: Smartphones giver mulighed for mange skift, en hurtig zappen rundt i et endeløst, digitalt univers, og gør man det længe nok, svækkes evnen til at arbejde dybt og fokuseret. Det svækker så igen børn og unges læring i skolen og på ungdomsuddannelserne.
Afhængighed: De store tech-firmaer og spiludviklere er eminent dygtige til at gøre børn og unge (og for den sags skyld voksne) afhængige. Den næste video på YouTube og TikTok starter automatisk. Det samme gør den næste episode på Netflix, og i et spil er det næste drama få sekunder væk. Det skaber en usund afhængighed.
Haidts forslag til at tage barndommen tilbage
Det er disse fire konsekvenser, der ifølge Haidt har fået fundamentet under barndommen til at skride. Samtidig kommer han også med en række bud på, hvad der skal til for at tage barndommen tilbage:
- Der er brug for lovgivning, der beskytter børn og unge, især imod sociale medier. Haidt foreslår en minimumsalder på 16 år.
- Der skal være flere pauser og mere fri leg i skolerne.
- Tech-firmaerne skal udvikle bedre metoder til alderskontrol og gøre det muligt for forældre at lave strikse regler for deres børns digitale forbrug.
- Forældre skal sikre skærmfri tid, herunder tid hvor børnene er sammen med andre børn.
- Familierne skal give plads til fri og ustruktureret leg – uden telefoner.
- Der skal sættes grænser for børns skærmtid, især de lidt yngre børn.
- Lidt ældre børn og unge skal have mere ansvar. Det kan være i from af opgaver i hjemmet eller et fritidsjob – de skal med andre ord ud i ”den virkelige verden”.
På den måde balancerer Haidt mellem regler og frisættelse, hvis vi skal krisen med børn og unges mentale sundhed til livs. Om alle punkter er lige realistiske, kan diskuteres, men bogen argumenterer overbevisende for, at det er vigtigt, at vi som samfund handler og ikke lader stå til.
Husk den frie og ustrukturerede tid
Den ængstelige generation er en god og vigtig bog, men da jeg læste den, fik jeg fornemmelsen af, at jeg vidste det på forhånd. At vores digitale afhængighed har negative konsekvenser, og en smartphonebaseret barndom ikke gavner nogen. Men netop denne fornemmelse førte også til en vigtig erkendelse.
Det er vigtigt, at vi gør noget. Tiden går, børnene vokser op, og inden vi ser os om, er deres barndom gået, alt for ofte med en smartphone i hånden. Det er ikke et spørgsmål om at vente til næste år. Det er et spørgsmål om at gøre noget nu.
Det gælder uanset, om vi er børn, unge eller voksne. Og hvor det måske kan have lange udsigter med at vedtage lovgivning, eller det er svært at forestille sig, at tech-firmaerne pludselig ændrer kurs, så er der en anden af bogens pointer, både du og jeg kan tage til os:
Vi kan huske den frie og ustrukturerede tid. Vi kan arbejde for, at generationerne under os, får mere af den. Det er ikke alting, vi behøver at planlægge, og vi behøver ikke lade telefonen erobre vores tid.
Måske kan du begynde i dag? Tage et par frie, ustrukturerede timer uden planer? Og måske kan du tage et barn eller to i hånden, når du gør det?
Lån e-bøger og lydbøger på eReolen
Vidste du, at du kan låne flere af mine bøger som lydbøger eller e-bøger i 30 dage på eReolen? Det gælder disse titler:
- Livseksperimenter – en ukonventionel guide til et frit og kreativt liv.
- Slow living – sænk tempoet og lev et liv med mening,
- Om at leve – 20 skridt til mere overskud og mindre stress.
- 100 ideer til ChatGPT som personlig coach.
Det koster ikke en krone, og du kan låne dem i 30 dage ad gangen. Du skal blot bruge dit sædvanlige bibliotekslogin, og du kan se mere her.
