Den utrolige historie om olympiske sølvvindere

Læsetid: 4 minutter.

Forleden stødte jeg på et vildt stykke forskning. Ifølge denne undersøgelse fra universitetet i Utrecht lever mennesker, der har vundet sølv ved de olympiske lege i gennemsnit 2-4 år kortere end dem, der enten vandt guld eller bronze. Undersøgelsen modbeviser en tidligere antagelse om, at det er guldvinderne, der lever kortest.

Nu er det de færreste af os, der er olympiske atleter, endsige medaljetagere. Alligevel er det forskning, der bærer et vigtigt budskab i sig. Et budskab, der siger en masse om den kultur, vi lever i (i Danmark og i andre lande). Den fortæller os om det ufrugtbare i at sammenligne os med andre, og dermed kommer den også til at vise os en vej til en tilværelse, hvor vi er mere tilfredse, og hviler i det, vi har. Den vej får du senere i artiklen.

Det handler om det mentale

Det spørgsmål, der melder sig, er naturligvis dette:

Hvordan kan det være, at olympiske sølvmedaljevindere lever kortere end guld- og bronzevindere?

Det er ikke sådan, at sølvmedaljevinderne går i hundene og dør som 45-årige, mens de andre lever til, de bliver 100, men forskellen er alligevel tydelig. Der er ingen fysiske eller biologiske forskelle, der kan forklare den.

Derimod er der noget mentalt. Sølvmedaljevindere kan fokusere på det guld, de lige akkurat ikke fik, mens for eksempel bronzevindere er lykkelige for at få en medalje i det hele taget. Måske tænker sølvmedaljevinderne i årevis på det point, de få centimeter eller det sekund, der manglede for at få guld. Måske har de lyttet til tøjgiganten Nikes vidt udbredte slogan:

You don’t win silver. You lose gold.

Det er selvfølgelig noget vås. En sølvmedalje til de olympiske lege er en vanvittig flot præstation. Men tænker man sådan, på det man har tabt, giver det søvnløse nætter, tankemylder og frustration. Alt sammen ting der kan føre til et dårligere mentalt helbred, som så igen fører til en kortere levetid.

Hvad er sølvmedaljevindernes kortere levetid et udtryk for?

De mekanismer, der er på spil her, handler ikke kun om olympiske atleter. De handler om os alle sammen. De er udtryk for nogle uheldige tendenser i det moderne liv.

Konkurrencementalitet.
At vi sammenligner os selv med andre.
Vi har en tendens til at fokusere på det negative frem for det positive.
Ofte tænker vi på det, vi ikke har, frem for at glæde os over det, vi har.

Sølvmedaljevinderne kommer til at fokusere på det mistede guld, på sammenligningen med dem der stod øverst på medaljeskamlen, på det, der ikke blev. Vi andre er måske ikke blevet nummer to i en konkurrence, men jeg er helt sikker på, at følelserne er genkendelige. De er også usunde. De betyder, at vi får det dårligere med os selv. Det er en ubehagelig omkostning ved livet i en konkurrencestat.

Hvad betyder det for dig?

Jeg er på ingen måde topatlet, og det er du måske heller ikke. Vi kommer ikke til at vinde olympiske medaljer, men både du og jeg – og alle andre – er en del af et konkurrencesamfund. Vi er underkastet konstante sammenligninger. På jobbet, i privaten og ikke mindst på de sociale medier.

Det er et pres, der kan give stress, og som undersøgelsen viser har det potentielt negative effekter på vores helbred.

Derfor er det vigtigt at gøre op med sammenligningskulturen. Det kan du gøre sådan her.

Skriv en taknemmelighedsdagbog hver aften.
Tag en pause fra de sociale medier eller stop helt med at bruge dem.
Lav en ny selvfortælling, hvor du fokuserer på dine succeser, på alt det, du er stolt af.
Lav en swipe-fil med ros og anerkendelse – skriv det ned hver gang du modtager ros og positivt feedback og gem det i en digital mappe, for eksempel i noteprogrammet Evernote.
Acceptér, at tilfældigheder er en del af livet.

Det sidste er måske lidt overraskende, men jeg tror, at det er vigtigt. Vi kan ikke kontrollere alting. En sølvmedalje kan være konsekvensen af et skud på stolpen, en netruller i badminton, en anden løber, der snubler i opløbet og spærrer vejen. På samme måde er det nogle gange tilfældigheder, der gør, om vi får jobbet eller ej, om vi møder et særligt menneske eller om vi når vores tog.

Men der kommer altid endnu et tog. Måske er det endda et bedre tog. Omfavner vi tilfældighederne, kan vi komme bedre steder hen, og sammen med de øvrige punkter på listen giver det et godt udgangspunkt for at gøre op med sammenligningskulturen.

Det er vigtigt. Vi behøver ikke sammenligne os med guldmedaljevinderne. Der er rigeligt at være stolt af, rigeligt at klappe sig selv på skulderen over. Det synes jeg, at du skal gøre lige nu.

Tak fordi du læser med. Du kan få flere ideer og perspektiver i mit nyhedsbrev Søndagslisten. Hver søndag morgen sender jeg dig en artikel om det enkle, det langsomme og det meningsfulde liv. Der er mere end 4.150 tilmeldte, der læser med hver uge. Du kan være med ved at tilmelde dig i boksen herover.