Lyt til artiklen.


Så gjorde vi det igen

nåede frem til julen

et års slutning

på trods af udfordringerne

modvinden, da vi cyklede

de irriterende mails

og krige og kriser

så kom vi frem til et øjeblik

hvor vi tænder lys

trækker vejret

og bringer livet

til en tiltrængt

standsning.

Måske tænker du:

Hvad gjorde jeg egentlig?

Hvad nåede jeg?

Var der overhovedet

en succes i 2024?

Måske sidder du

ved det samme bord

og kigger ud af det

samme vindue

og tænker:

Det er præcis det samme

som det var for et år siden!

Blot er furerne lidt dybere

randene lidt mørkere

rynkerne lidt mere markante

du blev bare ældre

og der kom ingen fred i 2024.

Men her kan du

inden du tænder ovnen

og tilbereder julemaden

standse op

tage en kuglepen

et stykke papir

en notesbog

eller en serviet og begynde at skrive

alt hvad du gjorde i 2024

alt det du nåede

samtalerne, oplevelserne

arbejdet og livet.

Og når du sådan

sidder i dit køkken

og skriver det hele ned

vil du se

at det slet ikke var så lidt

du udrettede i 2024

det var meget

og det kan du

med rette

være stolt af.

Vi overvurderer

hvad vi kan nå på en dag

men vi undervurderer

hvad vi når på et år.

Det er et perspektiv

du kan tage med

 ind i julen

og det nye år

du når mere end du tror

du kan mere end du tror

du ser det bare ikke

på grund af livets hastighed.

Tag derfor et stille øjeblik

husk på alt det

du har gjort

sig til dig selv

at det var mere end nok

at du ikke behøver

at gøre mere

og det hele

nok skal gå.


eReolen Ole Ditlev Nielsen

Lån e-bøger og lydbøger på eReolen

Vidste du, at du kan låne flere af mine bøger som lydbøger eller e-bøger i 30 dage på eReolen? Det gælder disse titler:

Det koster ikke en krone, og du kan låne dem i 30 dage ad gangen. Du skal blot bruge dit sædvanlige bibliotekslogin, og du kan se mere her.


Musik i lydversion:

Rustic Ballad by Alexander Nakarada (CreatorChords) | https://creatorchords.com
Music promoted by https://www.free-stock-music.com
Creative Commons / Attribution 4.0 International (CC BY 4.0)
https://creativecommons.org/licenses/by/4.0/

Søndagslisten

Bliv mindet om at leve det enkle og mere meningsfulde liv, hver søndag.