Mange af er tiltrukket af tanken om Det perfekte system.
- Det perfekte system til vores privatøkonomi.
- Det perfekte system til at komme i form, blive sundere og tabe os.
- Det perfekte system til at blive mere produktiv i en travl hverdag.
- Det perfekte system til at gøre karriere.
- Det perfekte system til vores parforhold og sexliv.
- Det perfekte system til vores hjem, så det er rent, ryddeligt og rart.
Vi ønsker, at finde den knap vi kan trykke på, så hverdagen bliver nemmere, og vi når mere og skaber bedre resultater på den tid, vi har til rådighed. Vi tænker, at hvis vi finder det perfekte system, implementerer det og lever efter det i fremtiden, så vil vi opleve mindre stress og mere balance i vores liv.
Hvorfor er Det perfekte system så attraktivt?
Mange af os har en travl hverdag med mange gøremål, pligter og opgaver. Det er svært at nå det hele. På de sociale medier ser vi opdateringer om andres succeser, eksotiske rejser, forfremmelser, kreationer i køkkenet, og vi bliver bombarderet med en uhyrlig informationsmængde om, hvordan livet kunne være.
Det er det bare ikke for os. Vi cykler i regn og januarblæst, vi bliver ikke helt færdige med det projekt, vi arbejder på, vi skændes med vores nærmeste, og vi tager et stykke chokolade i stedet for en gulerod. Vi kigger på spindelvævet i hjørnerne af vores stue, og vi lukker køkkenskuffen igen, fordi vi ikke kan overskue at rydde op i den. I det hele taget er der ikke så meget, vi kan overskue.
Hvad nu, hvis vi kunne finde Det perfekte system? En måde at gribe hverdagen an på, så vi kunne nå det hele og være glade undervejs? Hjælpe andre, føle balance, energi og overskud? Der er ingen tvivl om, at et perfekt system kunne gøre vores liv meget bedre, end vi føler, at det er i dag.
Derfor er tanken om Det perfekte system så attraktiv.
Eksisterer Det perfekte system i virkelighedens verden?
Jeg har selv været på udkig efter det perfekte system. Og tro mig, jeg her prøvet mange af de systemer, som bøger, produktivitetsapps, livsstilsbloggere og boligdesignere prøver at promovere. Getting Things Done, KonMari-metoden, Pomodoro-teknikken, Paleo, Workflowy – jeg har været der. Og forbi en hel del flere af de perfekte systemer. Jeg har endda skrevet en bog, hvor jeg afsøger en lang række perfekte systemer og finder ud af, hvordan de kan bruges i hverdagens trædemølle.
Der er ikke noget galt med disse systemer. Selvom de i mange tilfælde er lavet for at tjene penge til den eller de personer, der har opfundet dem, så hjælper de indiskutabelt mange mennesker. Det er godt, og der er ofte gode tanker bag de perfekte systemer, men de giver os sjældent det, vi leder efter.
Vi prøver et nyt system, og i en periode oplever vi også fremgang og forbedring. Der går et stykke tid, men så falder vi tilbage i de gamle vaner – måske som resultat af, at noget uventet er sket. Vi havner tilbage i trædemøllen. Det perfekte system varede ikke ved.
Når man har prøvet denne cyklus tilpas mange gange, når man frem til den eneste mulige konklusion.
Det perfekte system findes ikke.
Der er ikke nogen magic bullet. Der er ikke en knap, vi kan trykke på, som sikrer, at alle udfordringer forsvinder, at vi kan svare på det hele og til hver en tid føle balance i vores liv. Sådan fungerer det ikke.
Tilværelsen er nemlig uforudsigelig. Vi kan ikke sætte den ind i et nagelfast system, for uventede ting sker, som vi må forholde os til og justere kurs efter. Nogle gange overraskes vi positivt, andre gange ikke. Det er sådan, livet er. Det er det, der gør det spændende, men af og til også hårdt og tungt. Det er den uforudsigelighed, der gør, at vi ikke kan sætte livet på formel og placere det i noget perfekt system.
Når Det perfekte system ikke findes: Hvad gør vi så?
Hvad vi i stedet kan gøre er at fokusere på de små skridt. På øjeblikket. På den ene ting, vi kan gøre i den situation, vi står i. På det vi gør, lige nu. De store systemer virker ikke, men de små gør. Vores konkrete handling, den der er meningsfuld i øjeblikket, og som kommer af, at vi er nærværende og fuldt optagede af det, vi gør. Den handling kan vi gøre færdig.
Derefter kan vi tage endnu et skridt, dagen efter et skridt mere, og dagen efter igen nok et skridt, der bringer os en smule fremad. På den måde kan vi glemme systemerne og i stedet fokusere 100 % på vores handlinger i det øjeblik, vi står i.
Er det så et system? Ikke i min optik, og nok heller ikke i din. Men det er en måde at gå til livet på, der for mig personligt har været meget meningsfuld. Som har hjulpet mere end alle de perfekte systemer, jeg har forsøgt mig med gennem årene. Måske kan du gøre det samme? Hvad er det næste, enkelte skridt, du vil tage?