Note: Denne tekst er et uddrag af bogen “Livseksperimenter – en ukonventionel guide til et frit og kreativ liv.” Det er en bog, der handler om, hvordan du kan sige dit job op for i stedet at udfolde dig kreativt og overleve på et arbejdsmarked under forandring. Teksten er redigeret enkelte steder.
Din egen Side-hustle
Det kan være, at du aldrig har hørt udtrykket Side-hustle før, men hvis du står over for at forlade lønmodtagerlivet og i stedet leve et friere liv, er det et koncept, der er værd at beskæftige sig med. Jeg mødte det første gang hos den amerikanske forfatter Chris Guillebeau, hvis bøger jeg beundrer, og som du kan finde i inspirationslisten bagest i bogen. Han har skrevet et par bøger om Side-hustles og er vært på den daglige podcast Side Hustle School. Er du okay med at læse og lytte på engelsk, er Guillebeau et godt sted at starte.
Hvad er en Side-hustle for noget?
Det bedste danske udtryk jeg kan komme på for en Side-hustle, er det ikke særlig danske ord nebengeschäft. Det betegner den forretning, du har ved siden af din primære indtægt. Ud over at det i sig selv kan være sjovt og mere meningsfuldt at bruge lidt af din ekstra tid på et sådant projekt frem for at ligge på sofaen og se Netflix om aftenen, kan det styrke din økonomi. Det kan det gøre på kort sigt, hvor det for eksempel giver dig mulighed for at spare op, så du derved er bedre polstret den dag, du siger dit job op. På lidt længere sigt kan det ligefrem være, at din nebengeschäft udvikler sig til en fuldtidsbeskæftigelse, som du kan leve af. Det er der en lang række eksempler på i Chris Guillebeaus podcast.
Det kan være, at du aldrig har hørt udtrykket Side-hustle før, men hvis du står over for at forlade lønmodtagerlivet og i stedet tilslutte dig et liv i prekariatet (betegnelsen for det nye arbejdsmarked, der er præget af freelance-opgaver og korttidsansættelser), er det et koncept, der er værd at beskæftige sig med. Jeg mødte det første gang hos den amerikanske forfatter Chris Guillebeau, hvis bøger jeg beundrer, og som du kan finde i inspirationslisten bagest i bogen. Han har skrevet et par bøger om Side-hustles og er vært på den daglige podcast Side Hustle School. Er du okay med at læse og lytte på engelsk, er Guillebeau et godt sted at starte.
Konkrete ideer til Side-hustles
Nogle af ideerne i det tidligere kapitel i bogen Livseksperiementer om at sætte din økonomi på automatpilot, for eksempel at udleje din bil eller din bolig, kan være glimrende eksempler på en Side-hustle, men der er et utal af muligheder, du kan gå ombord i. Prøv blot at overveje disse:
- Glad for dyr? Start en lille side-business hvor du mod betaling tilbyder at lufte kvarterets hunde. Du kan også tilbyde at passe folks kæledyr i weekender og ferier. Brug lokale Facebook-grupper til at finde kunder.
- Sælg dit overskydende tøj og andet du ikke længere har brug for på Den Blå Avis og lignende sider.
- Sælg dine kreative kreationer på etsy.com.
- Overvej at gå ombord i dropshipping. Her laver du en webshop, hvor du tilbyder produkter fra bestemte leverandører. Den store fordel ved dropshipping er, at du ikke skal tænke på varelagre og andre besværligheder. En platform som shopify.com kan hjælpe dig hurtigt i gang.
- Du kan bruge en time eller to hver aften på at lave smykker, som du sælger på Facebook eller Amazon Merch. På sidstnævnte kan du også få produceret dine egne T-shirts eller krus, som du kan sælge.
- Har du plads til overs? Du kan udleje et opbevaringsrum eller din parkeringsplads og få hamsto.com til at tage sig af at finde lejere og klare betalingen.
- Glad for at lave mad? Tilmeld dig Delihood.dk og sælg dine bedste måltider i dit lokalområde.
- Hvis du har hænderne godt skruet på, kan du købe gamle møbler på loppemarkeder, sætte dem i stand og sælge dem med fortjeneste på lauritz.com.
- Arrangér en rundvisning, en vandretur i dit lokalområde, et foredrag eller en litterær salon i dit eget hjem. Denne type event er oppe i tiden og hjemmesiden billetfix.dk kan mod et ganske lille beløb håndtere billetsalg og betaling for dig.
Dette er blot nogle få forslag, men de kan hjælpe dig til at få gang i de kreative ideer. Du skal selvfølgelig ikke gøre det hele, men du kunne måske vælge en af ideerne og gå videre med den.
Din Side-hustle er ikke et fuldtidsprojekt
Inden du kaster dig ud i en Side-hustle, er der en række sunde overvejelser, du bør gøre dig. Overvej, hvor meget tid, du har til rådighed. En Side-hustle er aldrig en fuldtidsbeskæftigelse, men har du en, to, fem eller ti timer om ugen til rådighed til at arbejde på dit ekstra projekt? Tænk også over, om du er villig til at investere penge i dit projekt – for eksempel kan annoncering på Facebook gøre en stor forskel, men det koster penge – eller vil du kun give det din tid? Endelig er det en god idé, at du vælger noget, som du synes er sjovt, kreativt, og som giver dig energi. En Side-hustle kan blive en guldkalv for dig, men der er ikke nogen garanti.
Din Side-hustle er et livseksperiment i sig selv. Det er en chance for at bruge din fritid på noget andet, end det du plejer. Du kommer til at opleve det som både sjovt og livgivende, og hvis det hele falder i hak, kan det også påvirke din økonomi positivt. Du bliver ikke millionær, men det er et af de vigtige skridt, du kan tage på vejen ud af skyggekarrieren og ind i livet i solen.
Den komplette guide: 100 ideer til en side-hustle
Vores e-bog giver dig 100 konkrete og realistiske idéer til at skabe en side-forretning, uanset om du er erfaren eller nybegynder. Du vil få inspiration til at starte din egen online forretning, tjene penge på at sælge dine talenter eller endda tjene penge mens du sover med passiv indkomst.
Bogen er skrevet af forfatter Ole Ditlev Nielsen og Kristine T. Kristiansen, der er podcastvært og Danmarks førende side-hustle ekspert. Du får den leveret som en flot designet, printbar PDF du kan downloade, så mange gange du vil.