Det var forleden morgen, for fire dage siden. Jeg sad ved mit skrivebord, gennemblødt efter en cykeltur gennem novemberregn og morgenmørke. Min søn Mikkel havde været vågen en stor del af natten, dårlig søvn er i perioder en del af autismen, indbakken var fuld af mails, jeg ikke orkede at svare på, og randene under mine øjne var blæksorte.
Jeg skænkede mig et krus kaffe, også sort, tændte for computeren. Det var tid til at skrive ugens søndagsartikel.
Og så, i artikel nummer 256, gik jeg i stå. Fuldstændig. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle skrive.
(Er du i tvivl om tallet 256, så kan du finde min blog og selv tælle efter).
Jeg var nået til side 841 i det Word-dokument, hvor jeg har mine søndagsartikler liggende. Nu var det tomt. En blank skærm, et hav af hvidt jeg stille sank ned i. En følelse af at drukne.
Sådan sad jeg og stirrede i en halv time, en hel time. Jeg hentede mere kaffe, bladrede i mine notesbøger, hvor jeg løbende skriver artikelideer ned. Der var ingen af de ideer, jeg orkede at gøre til en artikel.
Jeg var gået i stå, færdig.
Stilstand er en del af livet
Du har måske ikke skrevet 256 søndagsartikler, men måske har der også været øjeblikke i livet, hvor du også har haft den her følelse af at gå i stå? Af træthed og komplet stilstand?
Den morgen forsøgte jeg at narre trætheden med kaffe. Jeg bebrejdede mig selv min mangel på energi (hvilket er sådan cirka det dummeste, man kan gøre). Facebook og diverse fodboldsites besejrede Worddokumentet, og jeg kom sådan cirka ingen vegne.
Det blev aldrig nogen god dag, og dagen efter var nogenlunde det samme. Jeg stirrede ind i computerskærmens hvide hav, jeg overspringshandlede og jeg var sur, mest på mig selv. Sådan hen på en andendagen, voksede der lidt efter lidt en erkendelse frem i mig.
Stilstand er en del af livet, og vi skal lade være med at bekæmpe den.
Vi oplever alle tidspunkter, hvor vi går i stå. Perioder, hvor vi ikke får det udbytte af tilværelsen, privat, professionelt eller begge dele, som vi tænker, vi skal have. Det er ret surt, men også så uafvendeligt, at det er som at slå i en dyne at bekæmpe stilstanden. Måske er det bedre at give den en kærlig omfavnelse?
Når du går i stå, er det et signal fra din krop og fra din sjæl. Et signal om at det er tid til en pause, tid til at komme op til havets overflade og trække luft ind. Tid til ro, men også til at finde nye vinkler og ideer.
Til sidst klappede jeg min computer sammen. Jeg tegnede lidt i en skitsebog, cyklede en tur, så en masse afsnit af den fremragende tyske serie Dark, spiste chokolade. Nu, fire dage senere, prøver jeg så at sætte et par sætninger sammen.
Giv det tid
Jeg tror, at det er godt at leve langsomt, men det er ikke det samme som stilstand. Det er naturligt at gå i stå, men vi skal selvfølgelig ikke gå i stå altid. Før eller siden skal vi tage et lille skridt videre. Det skal ikke være novemberregn og morgenmørke resten af livet.
Men i stedet for at se stilstanden som et nederlag, så se den som en trædesten. Det første skridt til at komme et sted hen, hvor du er klogere på dig selv og på verden. På den måde kan det at gå i stå føre noget positivt med sig. Det bliver en pauseknap, et rum til refleksion og en anledning til at overveje, om der er noget, du kan gøre anderledes.
Den vigtige pointe? Det tager tid, og det er vigtigt, at du giver det tid. Både stilstanden og det nye, der måske kan vokse frem af den. Det er ikke en proces, du kan forcere. Du kan ikke presse et resultat ud af din stilstand, som du presser saften ud af en citron. Men du kan give den rum og se, hvor den ender med at føre dig hen.
Og mig selv? Jeg ved ikke helt, hvor min stilstand fører mig hen. Måske til noget nyt, måske til lige der, hvor jeg er. Nu fik jeg sat et par sætninger sammen, og det er en slags begyndelse. Jeg ved i hvert fald, at jeg har fundet mere ro ved at give stilstanden et kærligt kram i stedet for at bekæmpe den. Det kan du også gøre, næste gang du går i stå.
Tak fordi du læser med. Du kan få flere ideer og perspektiver i mit nyhedsbrev Søndagslisten. Hver søndag morgen sender jeg dig en artikel om det enkle, det langsomme og det meningsfulde liv. Der er mere end 4.000 tilmeldte, der læser med hver uge. Du kan være med ved at tilmelde dig i boksen herover.