En af sidste uges store nyheder var rapporten fra McKinsey, der konkluderede, at robotteknologien nu er så langt fremme, at robotterne er klar til at overtage 40 % af danskernes jobs. Det blev snart til topnyhed i TV-avisen kl. 21.30, hvor studieværten med alvorlig røst meddelte, at allerede nu er robotterne klar til at overtage 19 % af al undervisning, 24 % af al ledelse og 41 % af alt salgsarbejde.

Hvordan folkene bag undersøgelsen er kommet frem til lige præcis disse tal, har jeg lidt svært ved at gennemskue, men den overordnede konklusion er klar: Robotteknologien er nu så fremskreden, at robotterne kan meget andet end blot at udføre rutineopgaver i den industrielle produktion. Det kommer til at ændre den måde, vi arbejder og lever på.

Robotterne kommer – en velsignelse eller en forbandelse?

Nyheden – der i virkeligheden ikke var nogen nyhed – blev modtaget på to måder. Enten med voldsom teknologibegejstring over alt det, den nye teknologi sætter os i stand til, eller med frygt for at vi alle sammen kommer til at miste vores arbejde. Vil robotterne gøre os overflødige? Og i så fald: Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Frygten er menneskelig og naturlig. Vi har også hørt den før, for eksempel i forbindelse med outsourcingbølgen til Kina eller Indien, hvor en lang række produktionsjobs forsvandt, men hvor vellykket omskoling og videreuddannelse gav de berørte nye muligheder. På mange måder er det de samme mekanismer, der er på spil her, når vi frygter robotter overtager vores jobs.

Der er et andet perspektiv

Måske er der også en tredje tolkning af robotternes fremmarch, der hverken handler om teknologibegejstring eller fremtidsfrygt. Kunne man også se det som en gave? Der er så mange af os, der er stressede. Som finder vores job et sted mellem mildt utilfredsstillende og decideret forfærdeligt. Som bliver slidt ned, og er dybt bekymrede over, at vi skal blive på arbejdet til vi er over 70. Mange føler de ikke har tid nok, og lad os bare være ærlige: Hvis vi vandt 20 millioner i lotto i morgen, så ville vi ikke gå på arbejde i overmorgen.

Robotterne kan give os tid, som er den ressource som de fleste af os, føler, at vi savner.

Hvad nu, hvis robotterne ved at klare noget af arbejdet for os, giver os mulighed for at gøre det, som vi i virkeligheden føler er meningsfuldt og givende? Som giver os glæde, og samtidig skaber få, men vigtige resultater? Den slags, der er varige, blivende og giver værdi på lang sigt?

6 ting, vi kan gøre, hvis robotterne giver os mere tid

Ville en sådan situation ikke være en win-win? Hvis robotterne tog deres tørn kunne vi for eksempel få tid til disse seks ting:

1. Være mere sammen med dem, der betyder noget for os.

Vi siger ofte, at vi ikke bare savner tid, men også helt specifikt savner tid til de mennesker, der er de vigtigste for os. Det kan være vores børn, søskende, forældre, som vi tænker, vi besøger for sjældent. Det kan også være vores gode, gamle venner, som vi savner at se lidt oftere og vende verdenssituationen, de seneste fodboldresultater, madopskrifter eller livet i øvrigt med – gerne over en kande kaffe eller en flaske rødvin.

2. Hjælpe andre.

Får vi mere tid, får vi mere overskud. Når vi har mere overskud, har vi nemmere ved at hjælpe dem, der har brug for det. Det er meningsfuldt og givende.

3. Læse bøger og blive klogere.

Når robotterne kan klare mere af vores arbejde, får vi frigjort tid til at udvikle vores kompetencer. Vi kan læse bøger, der gør os klogere, videreuddanne os, tage et online-kursus eller få oplevelser, der udvider vores horisont. Denne mulighed for et kompetenceløft er for god til at lade gå fra os. Vi bør huske, at det er kompetencerne, der sætter os i stand til at få ideer, udvikle produkter eller tjenester – og tjene en indkomst på dem. Det gælder både som individer og som samfund. Jo større den samlede mængde kompetencer er i et samfund, jo rigere er det. Samtidig bliver vi selv glade og tilfredse, når vi lærer nyt og får pirret vores nysgerrighed.

4. Arbejde mindre.

Sådan helt generelt. Det vil være sundt for os alle sammen.

5. Rejse.

Mange af os drømmer om at rejse mere, men det strander ofte på manglende tid. Robotternes arbejde kan give os mere tid til at opsøge nye horisonter, lære fremmede sprog og kulturer at kende og derigennem vokse som mennesker. Vi får mulighed for at rejse langsomt, hvilket både er mere miljøvenligt og giver os en chance for at få sjælen med. Husk, det ikke behøver at være dyrt at rejse langt. Du kan få inspiration til billige rejser her.

6. Genopdage naturen.

Vi har haft så travlt med at kigge på vores skærme og tjekke vores mail, at vi har glemt duften af vådt græs, lyden af fugle i en skov og følelsen af blæsten i vores ansigt. Det gælder i høj grad også for vores børn, hvad Richard Louvs fremragende bog Det sidste barn i skoven tydeligt dokumenterer. Det er tid til, at vi slukker skærmene, søger ud i naturen igen, og robotterne hjælper os med det, fordi de kan give os mere tid.

Men kan vi leve af det?

Det korte svar er ja. Nogle jobs vil forsvinde, andre komme til, en tilpasning vil finde sted. Det er der faktisk ikke noget nyt i. Sådan var det også med dampmaskinen og computeren. Arbejdsløsheden i Danmark var faktisk langt højere for 25 år siden – inden computeren holdt sit indtog, og blev beskyldt for, at ville overflødiggøre os alle. Det gjorde den ikke, og i stedet opstod nye typer jobs. Det vil ske igen – især, hvis vi bruger den tid, vi får på at lære nyt og udvikle vores kompetencer.

Et bæredygtigt liv?

Robotterne giver os en chance for at leve et bæredygtigt liv. Vi taler meget om bæredygtighed i forhold til miljø, klima, dyrevelfærd. Det er kun godt og vigtigt, men husker vi at stoppe op og spørge os selv, om vore liv er bæredygtige? Er det ikke en tanke værd?

Et bæredygtigt liv er et liv med tid til at gøre det, der er vigtigt og meningsfuldt for os. Som giver værdi til andre end os selv og regnedrengene i finansministeriet. Vi savner ofte tiden, og robotterne kan give os den tilbage. Det er faktisk en god nyhed.

Søndagslisten

Bliv mindet om at leve det enkle og mere meningsfulde liv, hver søndag.