En af de meste interessante bøger jeg har læst den seneste tid, er Matt Haigs Notes on A Nervous Planet.
Titlen siger meget, gør den ikke? Det er en tankevækkende bog, der tager afsæt i det paradoks, at vi til trods for velstandsfremgang oplever, at antallet af stressramte, angste, depressionsramte og mennesker med spiseforstyrrelser vokser over hele kloden. Matt Haig påpeger, at der er meget at være nervøs over: klimaforandringer, migrationsstrømme, autoritære ledere, fake news, robotter, der tager menneskers jobs og meget mere. De mange forandringer gør os nervøse.
Kobler vi denne nervøsitet med den instant-kommunikation, der styrer de flestes hverdag, har vi en giftig cocktail. De forskellige sociale medier, nyhedsmedier og PR-folk ved præcis, hvad der får os til at klikke. Det bidrager til nervøsiteten, for vi får aldrig fred. Matt Haig stiller spørgsmålet, om vi overhovedet kan eksistere i en verden med 24-timers muligheder og kommunikation i hånden uden at blive vanvittige? Kan vi være lykkelige i så kaotisk et digitalt landskab?
En vild udvikling
I bogen bliver det synligt, hvor vild en udvikling, der egentlig er sket i forhold til instant-kommunikation. I 1960’erne var en computer på størrelse med en bil. I dag har vi hele internettet i vores lomme. For få år siden anede ikke, hvad et tweet eller en selfie var. Nu præsenterer vi os selv, eller bedømmer og vurderer andre på disse platforme. Politikere sætter dagsordenen og skaber fornyelse med deres tweets og opdateringer på Facebook, men vi har stadig den samme krop, den samme hjerne.
Matt Haig opfordrer os til at være meget mere opmærksomme på, hvad det gør ved vores liv og helbred. Jeg er enig med ham.
Et andet eksempel er, at i 1500-tallet blev der i England udgivet omkring 40 bøger om året. I 2016 var tallet 134.021.533 bøger, og i takt med de mange nye platforme og fleksible udgivelsesformer vokser tallet år for år. Det er ikke i sig selv en dårlig ting, men det illustrerer en vigtig pointe om vores mange valgmuligheder.
Vi har en overflod af valg
Det gælder alle spekter af det moderne liv. Vi har simpelthen for meget at vælge imellem. Fra bøger, til morgenmadsmadsprodukter og til information i det hele taget. Vores liv og hjerner bliver overfyldte, rodede og overstimulerede.
Gennem internettet har vi verden for vores fødder. Det lyder godt, men det er problematisk. En google-søgning kan overbevise os om, at vi lider af en alvorlig sygdom, at scrolle ned ad ekskærestens Instagram-profil kan gøres os kede af det. Vi bliver nervøse.
Skal vi ud af nervøsiteten handler det om at reducere vores valg, ikke mindst når det gælder information. Mærker vi stress eller angst er det bedste, vi kan gøre at gå offline. De fleste gør det modsatte, men det handler om at passe på os selv i stedet for at passe på verden.
Folk er ikke deres Facebook-feed, de er ikke deres Instagram-posts, og hvis vi vil tæmme vores nervøsitet, så starter det med at lægge telefonen væk i to timer. Vi kan ikke styre overfloden, men vi kan styre, hvad vi lukker ind i vores hjerne.
Arbejde er også farligt
En anden faktor i det 21. århundrede, som ifølge Matt Haig gør os stressede og nervøse, er arbejde. Som den slow living-tilhænger, jeg er, er jeg så totalt enig med ham på dette område. Det er jeg især, fordi hans grundlæggende kur er så enkel:
Arbejd mindre!
I bogen henvises der til en række arbejdspladser, der har haft gode erfaringer med at reducere arbejdstiden for medarbejderne, for eksempel ved at indføre en arbejdsuge på fire dage i stedet for de sædvanlige fem. Det har været gavnligt for produktiviteten, fordi medarbejderne i højere grad er udhvilede, fokuserede og klar. Der er så mange, der undervurderer, hvor vigtigt det er at lade batterierne op. Det handler ikke om, at vi skal gøre mere, men derimod om at have mindre, vi kan tage os til.
Det er okay at være et par dage om at besvare en mail, okay at misse en deadline. Verden går ikke under, hvis disse ting sker. Der er ingen nogen, der dør af det. Ingen brækker benet eller bliver syge af kræft, fordi vi venter med at skrive tilbage på en mail eller leverer projektet et par dage senere end planlagt.
Lyt ikke til reklamerne: Du bliver nervøs af dem
En af de virkelig gode pointer i Notes on A Nervous Planet er, at vi skal passe på med at tænke for meget på vores udseende. De mange skønhedsprodukter, personlige trænere og produkter, der lover at gøre os yngre og smukkere og tyndere, får os til at føle os dårligt tilpas. I Japan viser en undersøgelse, at 38 % af befolkningen er utilfredse med deres udseende, og i England er antallet af indlæggelser med spiseforstyrrelser fordoblet i løbet af det seneste årti. Billedet er det samme herhjemme.
Matt Haig husker os på, at virksomheder tjener enge på disse urealistiske skønhedsstandarder og på vores frygt for at blive gamle. De lover at fikse noget, som vi tror, er et problem.
Der er kun én vej ud af det: Acceptér din krop, dit ansigt og din alder, som det er. Det er nemmere at ændre din tilgang end din fremtoning. Omfavn det ved dig, der ikke er perfekt, ligesom du omfavner det uperfekte hos dem, du elsker. Og som Matt Haig, siger det:
Stranden er ligeglad med din bikini, dine badebukser eller din krop. Den er bare en strand.
Husk på, at lykke og tilfredshed er skidt for de store virksomheders forretning. Jo mere tilfredse, vi føler os, jo mindre køber vi. Derfor bidrager virksomhedernes reklamer til vores nervøsitet og angst. De handler om at få os til at føle, at vi mangler noget. Vi skal lade være med at tro på reklamerne og i stedet minimere ønskerne.
Sådan overlever du: 4 råd fra Matt Haig
Der er en lang række gode råd til at overleve det i 21. århundrede i Notes on A Nervous Planet, og skal jeg selv pege på fire, som jeg forsøger at tage til mig, er det dem her:
1) Vær tilfreds med det, du har
Den enkle modgift mod nervøsiteten er at være tilfredse med det, du har. Lykken er at være okay med det, du har, lige nu. Du skal holde op med at sammenligne dig selv med andre, og du skal have lov til at fejle.
2) Bevidsthed er vigtigt
Når du føler angst eller nervøsitet, så overvej, hvad der er godt for dig. Pauser, frisk luft, gåture, samvær med venner med nærvær, læsning, søvn og ordentlig mad. Husk, de ting, der er gode for dig, når du har det dårligt, er også gode, når du har det godt. Brug dem som en rettesnor.
3) Reducér antallet af valg, du har
Jo færre valg, du har, jo mere overskueligt vil dit liv være. Lad dette princip gennemsyre din tilgang til information, dit hjem og også gerne dine relationer. Det gør tilværelsen nemmere og mindre nervøs.
4) Sov mere
Vi arbejder for meget og sover for lidt. WHO anbefaler, at vi sover 7-9 timer hver nat, men mange af os sover betydeligt mindre. Det bidrager til nervøsiteten. Det handler først og fremmest om at gå lidt tidligere i seng, men også om at undgå alkohol, skærme og koffein inden sengetid. Det får, vi det bedre af.
Du kan overleve det 21. århundrede
Notes on A Nervous Planet er i modsætning til andre af Matt Haigs bøger endnu ikke oversat til dansk, men jeg er sikker på, at det kun er et spørgsmål om tid, før den bliver det. Hos mig satte den i hvert fald en masse tanker i gang, og jeg tror, den vigtigste konklusion, er, at mængden af valg og muligheder ikke fører noget godt med sig.
Jeg er med på, at det lyder kontroversielt. Mantraet lyder jo ”mere frihed”, ”flere valg”. På papiret er det også fint, men i praksis tror jeg, at de mange valg kan gøre os ufri. Man bliver nervøs af alle disse valg. Det er et paradoks, som afspejler, at vi lever i en tid fuld af paradokser. Det gør det svært at navigere som menneske. New York Times har ifølge Matt Haig dokumenteret, at usædvanlige mange ansatte hos Yahoo og Apple sender deres børn i tech-fri skoler. Det siger, det hele, ikke? Tilgængeligheden og de mange valg, gør vores verden mere urolig og kompliceret, end godt er.
Vi kan derfor hjælpe os selv ved at reducere antallet af vores valg i hverdagen, men der er en anden, vigtig pointe: Én ting er, hvad vi gør hver især. En anden er, hvad vi gør som samfund. Jeg tror, at det er noget, vi skal hjælpe hinanden til at blive bedre til. Vi skal have flere ikke-kommercielle rum i samfundet, og vi skal prioritere åbenheden. Det må aldrig være skamfuldt at have udfordringer med det mentale helbred, og som fællesskab skal vi blive bedre til at imødegå udfordringer som stress, angst og depression.
Kan vi det, har vi et stærkt udgangspunkt for at overleve det 21. århundrede. Det kunne måske endda gå hen og blive godt?
Læg en kommentar